Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1731 - 1740 af 3702

    Konjunkturudviklingen

    Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05.,  , Periode, Værdi, Udv.,  , Nationalregnskab,  ,  , t/(t-1),  , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   677,   0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   275,   0,2, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   9,   0,0, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   158,   5,6, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   130.519,   -6,2, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   355,   -0,4, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   449,   -0,5, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer),   4.Kvt/25,   3.268.472,   0,3, Arbejdsmarked,  ,  , t/(t-4),  , Job. ATR (antal),   4.Kvt/25,   3.505.425,   1,3, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer),   4.Kvt/25,   1.074.460,   1,1, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   165,1,   2,9, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   167,8,   3,1, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   171,8,   4,0, Ledige stillinger,   4.Kvt/25,   45.766,   -6,4, Registreret ledighed,  ,  , t/(t-12),  , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Jan/26,   3,0,   0,1, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid),   Jan/26,   89.635,0,   3,5, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Jan/26,   2,6,   0,1, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid),   Jan/26,   78.455,4,   3,1, AKU-ledighed,  ,  , t/(t-3),  , AKU-ledighedsprocent , 2),   Jan/26,   7,5,   0,8, Forbrug,  ,  , t/(t-1),  , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100),   Jan/26,   102,0,   0,7, Nyregistrerede personbiler (antal),   Feb/26,   15.369,   -8,1, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren),   Feb/26,   -13,1,   .., Erhvervene,  ,  , t/(t-1),  , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt.,   1.Kvt/25,   198.314,   0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.),   Jan/26,   295.887,   0,6, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100),   Jan/26,   145,8,   3,8,  ,  , t/(t-12),  , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1),   Feb/26,   2.173,   -0,9, Konkurser (antal),   Feb/26,   490,   -3,2, Konjunkturbarometre,  ,  ,  , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1),   Feb/26,   99,3,   .., Tillidsindikator for industri , 1),   Feb/26,   92,5,   .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1),   Feb/26,   106,2,   .., Tillidsindikator for detailhandel , 1),   Feb/26,   110,7,   .., Ejendomsmarkedet,  ,  , t/(t-1),  , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1),   4.Kvt/25,   119,3,   0,2, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100),   3.Kvt/25,   107,4,   2,0, Tvangsauktioner (antal),   Feb/26,   88,0,   25,7, Udenrigsøkonomi,  ,  , t/(t-1),  , Import af varer (mio. kr.) , 1),   Jan/26,   71.378,8,   -4,8, Eksport af varer (mio. kr.) , 1),   Jan/26,   79.362,9,   2,0, Import af tjenester (mio. kr.),   4.Kvt/25,   217.218,0,   0,9, Eksport af tjenester (mio. kr.),   4.Kvt/25,   224.883,1,   1,5, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3),   Jan/26,   35.396,9,   -4.298,4, Priser,  ,  , t/(t-12),  , Forbrugerprisindekset (2025=100),   Feb/26,   100,54,   0,7, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100),   Feb/26,   115,9,   -2,8, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv.,   Feb/26,   109,3,   -15,7, Producentprisindeks for varer (2021=100),   Feb/26,   142,6,   -2,5, Importprisindeks for varer (2021=100),   Feb/26,   116,9,   -3,4, Offentlig saldo,  ,  , t/(t-1),  , Den offentlige saldo (mio. kr.),   3.Kvt/25,   29.132,   -17,0, Renter og aktiekurser,  ,  , t/(t-1),  , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100),   Jan/26,   1.723,   7,2, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100),   Feb/26,   106,7,   -0,1, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2),   Feb/26,   ..,   .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2),   Feb/26,   2,0,   -0,1, Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr.,  , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, .,  , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

    Regionalfordelt nationalregnskab

     , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt (BNP) , Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:, Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser, BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester, Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation