Forside

Søgeresultat

Viser resultat 891 - 900 af 2725

Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstofforbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk, , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

Bag tallene

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, ., , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene