Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1291 - 1300 af 2289

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

EJNOV

Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

QTILPENS

Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

CIVST

Navn, CIVST , Beskrivende navn, Civilstand , Gyldighed, Gyldig fra: 15-05-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling). , Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Detaljeret beskrivelse, Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling)., Civilstanden betegner den juridiske civilstand ., Registreret partnerskab er indført ved lov pr. 1. oktober 1989. Civilstandskoden blev således fra d. 1. okt. 1989 udvidet fra 4 til 7 civilstande., 'U' =Ugift (indgår ikke i civilstandstabellen), 'G' = Gift, 'F' = Fraskilt, 'E' = Enkestand, De nye civilstande var som følge af loven om registreret partnerskab:, 'P' = Registreret partnerskab, 'O' = Ophævet registeret patnerskab, 'L' = Længstlevende af 2 partnere. , 'D' = Død, Den 15. juni 2012 træder en ændring af ægteskabsloven i kraft, således at to personer af samme køn kan indgå ægteskab. , Par, der allerede har indgået registreret partnerskab, kan ikke blive gift med hinanden (igen), men kan fra den 15. juni 2012 få omdannet deres partnerskab til et ægteskab, hvis partnerskabet er indgået i Danmark, og hvis parterne er enige herom. Omdannelsen sker ved henvendelse til den kommune, hvor partnerskabet oprindeligt blev indgået. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har udfærdiget en blanket, som parterne kan udfylde og sende til kommunen. Bemærk, at borgerne ikke har pligt til at anvende blanketten. Et registreret par, der ønsker en omdannelse, kan således også anmode herom i et brev m.v. til kommunen., Når kommunens vielseskontor/borgerservice har konstateret, at der er tale om en fælles anmodning, og at partnerskabet er indgået i Danmark, udsteder vielseskontoret/borgerservice herefter en vielsesattest, hvor vielsesdatoen er den samme som tidspunktet for indgåelse af det registrerede partnerskab, og sender vielsesattesten til parterne., Hovedparten af de registrerede partnerskaber, der er indgået i Danmark, er registreret i CPR, og kommunen skal derfor samtidigt sørge for, at partnerskabet også i CPR omdannes til et ægteskab. Datoen for omdannelsen af et partnerskab til et ægteskab i CPR skal ligeledes være datoen for indgåelsen af partnerskabet. Omdannelsen i CPR skal foretages af den kommune, der kan omdanne partnerskabet til et ægteskab. Omdannelsen i CPR sker ved, at det registrerede partnerskab "fortrydes", og der derefter laves en vielse fra den oprindelige dato., Det skal tilføjes, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Det er dog fortsat muligt i Grønland. Registreret partnerskab indgået i udlandet vil fortsat kunne registreres i CPR.", Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CIVST - Civilstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Død, E, Enke/Enkemand, F, Skilt, G, Gift (+ separeret), L, Længstlevende af 2 partnere, O, Ophævet partnerskab, P, Registreret partnerskab, U, Ugift, 9, Uoplyst civilstand

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/civst

SPC_OMFANG

Navn, SPC_OMFANG , Beskrivende navn, Specialundervisningsomfang , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Specialundervisningsomfanget angiver det gennemsnitlige antal specialundervisningstimer om ugen for hvert enkelt specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede omfang af specialundervisning omregnet til klokketimer pr. uge, som er opgjort med 2 decimaler., Uoplyst specialundervisningsomfang sættes til 99,99., Om specialunderundervisningen sker som holdundervisning eller individuelt tages ikke i betragtning, når omfanget for den enkelte elev skal vurderes., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolerne har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Bemærk endvidere, at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, SPC_OMFANG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-omfang

SLON

Navn, SLON , Beskrivende navn, Samlet løn fra oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet sum af lønbeløb for alle ansættelser i løbet af året., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbene kommer fra oplysningssedlen for det enkelte ansættelsesforhold. Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og til deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. Oplysningssedlerne registreres i CON, som er en bearbejdet udgave af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inklusive arbejdssteder. , SLON er lig:, summen af beløb fra oplysningssedler med YDERLIGK (yderligere-oplysninger-kode) ' ',0,1 og NETTOBLB>0, , hvor yderligkoden lig henholdsvis blank og 0 angiver, at der ingen oplysning forekommer i feltet. Yderligkode lig 1 angiver, at feltet indeholder oplysning om løn., Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen LONIND (kontant løn - Arbejdsgivrenes oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON, og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssed-ler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, som dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året der er >0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, SLON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/slon

FAMOFFPENS_EFTLON_13

Navn, FAMOFFPENS_EFTLON_13 , Beskrivende navn, Offentlige pensioner i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMOFFPENS_EFTLON_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMOFFPENS_EFTLON_13 består af udbetalt førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., FAMOFFPENS_EFTLON_13 er baseret på OFFPENS_EFTERLON_13 fra PERSONINDKOMST og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Beløb i kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMOFFPENS_EFTLON_13 kan dannes med formlen, FAMOFFPENS_EFTLON_13 = FAMFOLKEFORTID_13 + FAMEFTERLOEN, Hvor:, FAMFOLKEFORTID_13 er folke- og førtidspension mv., FAMEFTERLOEN er Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 fleksydelse), Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. (PERSONINDKOMST), OFFPENS_EFTERLON_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)+QEFTLON, Hvor, QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister, VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable., Bemærk at variablen er inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) og Varmehjaelp., Ændringer over tid, Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994., Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensione, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMOFFPENS_EFTLON_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famoffpens-eftlon-13

FAMRENTEUDGIFTER_13

Navn, FAMRENTEUDGIFTER_13 , Beskrivende navn, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRENTEUDGIFTER_13 er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster og er de samlede private renteudgifter for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMRENTEUDGIFTER er skattemæssigt fradragsberettige renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v. og reservefonds- og administrationsbidrag, der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales). , Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Detaljeret beskrivelse, Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRENTEUDGIFTER er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt., FAMRENTEUDGIFTER_13 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden., Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEUDGIFTER_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteudgifter-13

PCTTILB

Navn, PCTTILB , Beskrivende navn, Gengangere på arbejdsstedet fra året før. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gengangere på arbejdsstedet fra året før i procent., Detaljeret beskrivelse, Antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i procent af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., Værdien afgives som trecifret heltal uden decimal ved almindelig afrunding. Tallet kan være større end 100, jf. nedenfor., Hvis variablen er blank, angiver det, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede pr. november i det aktuelle år, eller ikke forefindes en relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB = O1 el T1, se emnegruppen arbejdssteder)., Procenten er identisk med det tal, der indgår i regelsættet for afgørelsen af, om der er tale om "samme arbejdsstyrke". For yderligere information om dette se REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, se emnegruppen arbejdssteder)., I "gengangere" kan indgå personer, der overgår fra lønmodtager til arbejdsgiver, og følgelig kan procenten blive større end 100., For arbejdssteder, der oprettes via udskillelse, udgør PCTTILB et mål for, hvor stor en andel af de ansatte, der kommer fra "donor-arbejdsstedet" (se evt. også variablen ANDELUDS (andel af "udskilte" blandt ansatte) under emnegruppen arbejdssteder)., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 10 pct.-percentilen lig 0. Det betyder, at 10 procent af arbejdsstederne har en andel af gengangere på arbejdsstedet fra året før på 0 procent, dvs. der forekommer ingen gengangere. De arbejdssteder, der ligger i 20-percentilen og derover har andel af gengangere på arbejdsstedet fra året før på 38 procent eller derover., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, PCTTILB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/pcttilb

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation