Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1361 - 1370 af 2289

    AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB

    Navn, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB er CVR-nummer fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , CVR-nummeret er et otte-cifret entydigt identifikationsnummer, som alle juridiske enheder tildeles i det centrale virksomhedsregister (CVR). Nummeret skal bruges til at identificere virksomheden entydigt over for alle offentlige myndigheder, og det bruges også til at identificere virksomheden over for andre virksomheder. , CVR-nummeret består af otte cifre og indeholder ingen selvstændig information.CVR-nummeret er uændret i hele den juridiske enheds livsforløb., AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_CVR_NR. , CVR-nummeret er tilført eIR fra det erhvervsstatistiske register (ESR) vha. SE-nr. på den indberetningspligtige til SKATs eIndkomst. SE-nr. er en administrativ enhed oprettet i SKAT. Nummeret er entydigt, er ikke informationsbærende og tildeles maskinelt. De fleste juridiske enheder har ét SE-nr., men især større juridiske enheder kan have flere. For de fleste virksomheders vedkommende , der kun har ét SE-nummer, er SE-nummeret lig med CVR-nummeret. , Beskæftigelse for lønmodtagere henter CVR-nummeret fra prodjob-tabellen i eIR. Èt Et job kan være komprimeret sammensat på basis af flere prodjob. Har disse prodjobaf mere end indberetninger med forskellige ét CVR-nr., , hvis de er placeret på samme arbejdssted. I så fald vælges det CVR-nr., der har det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB). , ANVENDELSE af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, CVR-nr. anvendes til identifikation af en virksomhed (juridisk enhed)., DATABRUD inden for AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, I sjældne tilfælde vurderes det i produktionen af bBeskæftigelse for lønmodtagere, at det af ESR (det erhvervsstatistiske register) tilførte CVR-nr. ikke svarer til den enhed, der er arbejdsgiver, og CVR-nr. kan i så fald blive korrigeret., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-cvr-nr-fra-prod-job

    BEL_F

    Navn, BEL_F , Beskrivende navn, Årligt udbetalt beløb på førtidspension. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årligt udbetalt beløb på førtidspension. Beløb i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet er satsbestemt og er sammensat af et grundbeløb og eventuelle pensionstillæg., For at få udbetalt fuldt grundbeløb skal bopælstiden i Danmark være 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og frem til datoen for pensionstilkendelsen. For personer, der ikke opfylder bopælskravet, reduceres udbetalingen med den forholdsvise andel (brøkpension). Efter ansøgning kan brøkpensionen suppleres med en udbetaling under kontanthjælpssystemet., Ved lønindkomst (egen indkomst og/eller evt. ægtefælles indkomst) reduceres udbetalingen afhængig af, om pensionisten er enlig, gift/samlevende med pensionist eller ikke-pensionist. Det samlede indkomstgrundlag, der ligger til grund for pensionsberegningen, omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst samt skattepligtig aktieindkomst., Fra og med 1994 blev beløbet skattepligtigt og hævet tilsvarende (bruttoydelse)., Ved pensionsreformen i 2003 indførtes en ny, højere grundydelse for personer med pensionstilkendelse efter 1. januar 2003, og pensionstillæggene blev afskaffet. Ydelsesmæssigt skelnes her mellem enlig og gifte/samlevende. Det maksimale udbetalte årlige beløb er herefter 177.636 kr. og 150.984 kr. (2007)., Et antal førtidspensionister er registreret uden udbetaling, idet de har haft en større indkomst ved siden af., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, BEL_F har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/bel-f

    DOMYD

    Navn, DOMYD , Beskrivende navn, Dominerende ydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den ydelse af evt. flere ydelser, der dominerer i året mht. varighed. , Detaljeret beskrivelse, Dominerende ydelse er en sammenvejning af varigheden af de enkelte ydelser, en person har modtaget i løbet af året. Den af ydelserne, der har den største varighed i året, udnævnes til den dominerende ydelse. , DOMYD er gældende i perioden 1984-2007., I tilfælde, hvor flere ydelser har samme varighed i året prioriteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 1984-1993:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for året 1994.:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, 21 Kommunal Aktivering, 22 Kontanthjælp til aktiverede, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for årene 1995-2000., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Orlovsydelser, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 2001-2007., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Ledighedsydelse, 12. Orlovsydelser, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, D073101.TXT_DOMYD01 - Dominerende ydelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Folkepension, 2, Førtidspension, 3, Tjenestemandspension, 4, Efterløn, 5, Arbejdsløshedsdagpenge, 6, Sygedagåenge, 7, Barselsdagpenge, 8, Kontanthjælp, 9, Revalidering/uddannelse, 10, Sygedagepengesag afsl. sidste år, 11, Ledighedsydelse, 21, Kommunal Aktivering, 22, Kontanthjælp til Aktiverede, 31, AF-Aktivering, 32, Orlov

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/domyd

    DEMPAR

    Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar

    FMMARK

    Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

    LONGNS

    Navn, LONGNS , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for alle hovedbeskæftigede personer pr. arbejdssted, eksklusivt ansatte med under 20 timer/uge., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for alle hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (, Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn er angivet i kroner som heltal uden decimal med alm. afrunding., Den gennemsnitlige timeløn for alle hovedbeskæftigede beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, ..., if ok>0 then LONGNS=round(tlon/ok); else longns=0;, ok: udgør alle hovedbeskæftigede lønmodtagere pr. arbejdssted , tlon: udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtagere pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtagere divideret med antal hovedbeskæftigede lønmodtagere på det enkelte arbejdssted., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longns

    LONGNSFA

    Navn, LONGNSFA , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 35 (faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn)er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL=35) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok35>0 then LONGNSFA=round(tlon35/ok35); else LONGNSFA=0;, "ok35" udgør alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere pr. arbejdssted , "tlon35" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere divideret med antal ansatte faglærte lønmodtagere på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 35, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 35 ændrede tekst fra - "faglærte arbejdere" til "lønmodtagere på grundniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSFA har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsfa

    PCTFREM

    Navn, PCTFREM , Beskrivende navn, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter i procent., Detaljeret beskrivelse, Antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i procent af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., Værdien afgives som trecifret heltal uden decimal ved almindelig afrunding. Tallet kan være større end 100, jf. nedenfor., Hvis variablen er blank, angiver det, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede pr. november i det aktuelle år eller ikke forefindes en relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM = N1 el. A1, se emnegruppen arbejdssteder)., Procenten er identisk med det tal, der indgår i regelsættet for afgørelsen af, om der er tale om "samme arbejdsstyrke". For yderligere information om dette se REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, se emnegruppen arbejdssteder)., I "gengangere" kan indgå personer, der overgår fra lønmodtager til arbejdsgiver, og følgelig kan procenten blive større end 100., For arbejdssteder, der nedlægges via "opsugning", udgør PCTFREM et mål for, hvor stor en andel af de ansatte der overgår til det "opsugende" arbejdssted (se evt. også variablen ANDELOPS (andel af "opsugede" blandt ansatte ) under emnegruppen Arbejdssteder)., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 10 pct.-percentilen lig 0. Det betyder, at 10 procent af arbejdsstederne har en andel af gengangere på arbejdsstedet året efter på 0 procent, dvs. der forekommer ingen gengangere. De arbejdssteder, der ligger i 20-percentilen og derover har andel af gengangere på arbejdsstedet året efter på 33 procent eller derover., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, PCTFREM har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/pctfrem

    FANSB

    Navn, FANSB , Beskrivende navn, Antal bibeskæftigede i firmaet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte med bibekæftigelse i firmaet inklusiv eventuelle personer med uoplyst arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede antal bibeskæftigede i det enkelte firma, dvs. hos den samme arbejdsgiver defineret ved variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma., Antallet af bibeskæftigede ansatte pr. firma er dannet via aggregering af de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Der aggregeres for variablen ARBGNR. Hver gang der optræder et nyt arbejdssted tilhørende firmaet med identisk ARBNGR, det vil sige en ny record med det samme ARBGNR, men en ny arbejdsstedskode (ARBSTK), tillægges antallet af bibeskæftigede for det enkelte arbejdssted i aggregeringen., Aggregeringen sker på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også bibeskæftigede, som ikke er tilknyttet et arbejdssted, og som er tilknyttet et firma. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser), hvor de er tilknyttet et firma. Hvis der for det enkelte firma forekommer personer med uoplyst arbejdssted i IDAN, tillægges de antallet af bibeskæftigede dannet på baggrund af arbejdsstedsdatasættet. Personer med uoplyst arbejdssted opgøres i variablen UOPLANSB (Bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted) - se denne under emnegruppen arbejdssteder., Bibeskæftigede lønmodtagere er personer, der i den næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. For yderligere oplysninger herom henvises til PSTILL (primær arbejdsstilling)og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status ) under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor FANSB er >0, dvs. hvor hovedbeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, FANSB har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/fansb

    ANTAAR

    Navn, ANTAAR , Beskrivende navn, Antal ansættelsesforhold (personer) i år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal personer, der i løbet af året har været ansat ved et arbejdssted (eller arbejdsgiver), målt i personer. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTAAR dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTAAR består af alle lønmodtagerjobb på arbejdsstedet i løbet af året. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november., Variablen dannes oprindeligt i erhvervsbeskæftigelsen og modtages herfra som led i dannelsen af IDA. , Variablen angiver antal personer (beskæftigede lønmodtagere), der i løbet af kalenderåret har været ansat på det pågældende arbejdssted. Alle typer ansættelser, uanset om de er heltids eller deltids, ansættelse hele året eller kun en del af året indgår i optællingen. Ligeledes indgår korttidsansættelser og ansættelser i forbindelse med engangsydelser (eksempelvis censorarbejde ved universitet) i optællingen., Variablen AARSVRK (Antal årsværk for alle ansættelsesforhold)og ANTAAR minder om hinanden. Forskellen er imidlertid den, at ANTAAR optæller antal personer (antal hoveder), der har haft en ansættelse på det pågældende arbejdssted i kalenderåret, hvorimod AARSVRK omregner ansættelserne til fuldtidsbeskæftigede på arbejdsstedet i kalenderåret., Forklaring til graf og tabel, Oplysningerne om arbejdssteder modtages fra erhvervsbeskæftigelsen. Kriteriet for, at det enkelte arbejdssted medtages i IDA er, at der er tale om en ansættelse. Dette udmøntes i form af, at der er angivet et positivt ATP-beløb eller et positivt lønbeløb på det enkelte arbejdssted. Dette er også tilfældet for de arbejdssteder, der er medtaget i IDA 2004-2006, men for enkelte arbejdssteder er ANTAAR missing. Dette korrigeres i den nærmeste fremtid til i stedet at antage værdien 0., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTAAR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antaar

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation