Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1341 - 1350 af 2293

OFFPENS_EFTERLON_13

Navn, OFFPENS_EFTERLON_13 , Beskrivende navn, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen består af udbetalt førtids- og folkepenion, mediecheck, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen indkomsttype nr.19 og benævnes 'offentlige pensioner', Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable OFFPENS_EFTERLON_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13 OFFPENS_EFTERLON_13 = FOLKEFORTID_13 + QEFTLON Hvor: FOLKEFORTID_13 er folke- og førtidspension mv. QFETLON er Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 fleksydelse) Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. OFFPENS_EFTERLON_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)+QEFTLON Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Bemærk at variablen er inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) og Varmehjaelp. Ændringer over tid Fra 1984 inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister. Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepension. Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i OFFPENS_EFTERLON_13., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OFFPENS_EFTERLON_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/offpens-efterlon-13

QARBPENL

Navn, QARBPENL , Beskrivende navn, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetaling eller rateudbetalinger. Beløbet er efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. , Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QARBPENL er en del af del af variablen QARBPEN (bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag)., QARBPENL omfatter bidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., Rateforsikringsbidraget inkluderer eventuelle bidrag, der vedrører risikoforsikringer ( kun udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt)., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., QARBPENL indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene., Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder)., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., 2012- 50.000 kr., Arbejdsmarkedsbidraget udgør:, 1994: 5 pct. af bidragsgrundlag, 1995: 6 pct. af bidragsgrundlag, 1996: 7 pct. af bidragsgrundlag, fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QARBPENL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qarbpenl

OVERG

Navn, OVERG , Beskrivende navn, Overgangsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Overgangsydelse omfatter personer i alderen 50-59 år (55-59 år), som er medlemmer af en a-kasse og derudover opfylder en række betingelser., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.14 og benævnes 'Overgangsydelse', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Overgangsydelse er opgjort af Danmarks Statistik for perioden 1994 til 2006. , 1992: Forsikrede ledige (medlemmer af a-kasse) i alderen 55-59 år får under visse betingelser ret til overgangsydelse frem til overgang til efterløn., 1994: Langtidsledige A-kassemedlemmer i alderen 50-54 får ret til overgangsydelse., 1996: Tilgangen til ordningen stopper ved udgangen af året samtidig med, at aldersgruppen udvides til 50-59-årige. Hermed blev der taget hensyn til de 50-54-årige, der havde haft berettigede forventninger om at gå på overgangsydelse som 55-årige., 2006: Ordningen udfases i løbet af året, idet de sidste overgangsydelsesmodtagere overgår til efterløn i december 2006., Ved påbegyndelse af overgangsydelsesperioden var ydelsen for den enkelte den samme som dagpengeydelsen, hvorefter ydelsen blev sænket til 80 pct. af højeste dagpengebeløb, når dagpengeretten ville have været udløbet. I 1994 blev ydelsen forhøjet til 82 pct., For årene 1992 og 1993 ligger beløbet i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Udviklingen i gennemsnitsbeløb og percentiler er - navnlig i starten og slutningen af perioden - påvirket af, at der bliver relativt mange, der kun får udbetalt beløb en del af året., Bilag, Tabel, Graf, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overg

UOPLANSB

Navn, UOPLANSB , Beskrivende navn, Bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Antallet af bibeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma opgøres på baggrund af de sekundære ansættelser for det aktuelle år, dvs. ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser). , Variablen skal ses i sammenhæng med variablen FANSB (Antal bibeskæftigede i firmaet ). I denne opgøres antallet af bibeskæftigede i det enkelte firma på baggrund af arbejdsstedsdatasættet (IDAS) for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også bibeskæftigede, som er tilknyttet et uoplyst arbejdssted, og som derfor ikke forekommer i arbejdsstedsdatasættet. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN, hvor de er tilknyttet et uoplyst arbejdssted. , I opgørelsen af antallet af bibeskæftigede med uoplyst arbejdssted udvælges først de uoplyste arbejdssteder, og dernæst aggregeres antallet af bibeskæftigede for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. , Se evt. variablerne NOVPRIO (novemberprioritering), SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status ) og PSTILL (primær arbejdsstilling) for en nærmere præcisering af sekundær ansættelse og bibeskæftigede under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor UOPLANSB er >0, dvs. hvor bibeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Grafen udviser et stort spring i 1990. Dette skyldes en ændring i de indberettede arbejdsstedskoder (se variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder) forud for indførelsen af betegnelsen 'fiktive arbejdssteder' i 1991., Disse fiktive arbejdssteder indgår ikke i populationen af arbejdssteder i IDAS. For yderligere oplysning om fiktive arbejdssteder henvises til varedeklarationen for Erhvervsbeskæftigelsen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1029, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, UOPLANSB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/uoplansb

GF_EKSP

Navn, GF_EKSP , Beskrivende navn, Eksport , Gyldighed, Gyldig fra: 11-06-2021, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eksport af varer og tjenester i alt plus salg af visse momsfritagne produkter. , Detaljeret beskrivelse, Består salg af varer og tjenester til udlandet plus salg af andre varer og tjenester, som sælges momsfrit. Blandt de momsfritagne produkter, som medtages her, er aviser og frimærker mv. I branchestatistikker vedrørende dagblade er eksportvariablen dog korrigeret for dette, idet den i stedet sættes lig EU-eksporten. , Hovedreglen er, at indenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport mv. ikke er belagt med moms. Men der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg er momsfrit (og dermed indgår i eksportbeløbet). Det drejer sig om salg af aviser, brevporto samt salg og udlejning af fly og skibe på over fem bruttoregistertons. Det samme gælder transport til og fra udlandet. Eksporten defineres derfor ikke på helt samme måde som i Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik., Alle beløb er uden moms., Variablen stammer fra statistikken over firmaernes køb og salg og tilpasses generel firmastatistik ved at sætte ""GF"" foran variabelnavnet, Fra 2011 udgives gf_eksport (eksportvariablen) ikke mere i statistikbanktabellerne tilhørende Generel firmastatistik, da variabelindholdet anses for at være for usikkert til udgivelse som aggregerede tal. Beslutningen blev taget pga. en stadigt stigende divergens variablen havde fra lignende variable i andre eksportstatistikker. Fra 2014 indførtes der omvendt momspligt for visse produkter. Indberetningen sker på samme måde som ikke momspligtigt salg. Dette betyder, at en større andel af indholdet i gf_eksport inkluderer salg, som ikke er eksport, men er fritaget for moms af andre årsager. I nogle tilfælde kan denne kunstige forøgelse af beløbet indeholdt i eksportvariablen, skabe et misvisende forhold mellem omsætning og eksport. Dette er delvist afhjulpet ved at begrænse eksporten til ikke at kunne overstige omsætningen for den enkelte virksomhed. , På baggrund af denne usikkerhed bør der derfor tages forbehold ved anvendelse af eksportvariablen i analyser, der baserer sig på mikrodata. Variablen vil for mange virksomheder vise en retvisende størrelse af eksporten, men for andre virksomheder vil værdien være for høj, jf. de førnævnte årsager. Eksportvariablen anvendes derfor bedst, når det ønskes at belyse, hvorvidt en virksomhed har eksport eller ej, og i mindre grad når der ønskes en valid indikator for dennes præcise størrelse, Populationer:, Alle reelt aktive momspligtige firmaer i Danmark, Variablen er baseret på firmaernes køb og salg, og udviklingen i dens branche dækning følger denne statistik. Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. , Værdisæt, GF_EKSP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-eksp

FAMEFTERLOEN

Navn, FAMEFTERLOEN , Beskrivende navn, Efterløn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". , Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMEFTERLOEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famefterloen

IND_FGSLKOD

Navn, IND_FGSLKOD , Beskrivende navn, Fængslingskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.) , Detaljeret beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.), I perioden 1980-1984 forekommer kun IND_FGSLKOD = 5 (afsoner) og i perioden 1985-1990 kun IND_FGSLKOD = 0 (ligeledes afsoner - i den vedhæftede tabel er disse omkodet til IND_FGSLKOD = 5). Det skyldes, at registret i disse år kun indeholder egentlige afsoninger, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser. , Fra 1991-2006 optræder IND_FGSLKOD = 1, 2, 3, 4 og 5. Det skyldes, at registret fra og med 1991 også omfatter anholdelser og varetægtsfængslinger samt overførsler mellem fængslingssteder, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., IND_FGSLKOD = 4 ophører igen i 2007. Det skyldes, at overførsler fra dette tidspunkt identificeres ved IND_FGSLKOD = 5 og IND_OVERFKOD (overførselskode) = X i stedet for., IND_FGSLKOD = 0 forekommer igen fra og med 2007. Den anvendes i to typer tilfælde:, 1. Hvor en person har to (eller flere) domme, der afventer afsoning. Når afsoningen påbegyndes, registreres journalnumrene for alle dommene, idet der på alle, undtagen den yngste, sættes IND_FGSLKOD = 0. Samtidig sættes IND_AFGIVKOD (afgivelseskode) = 5 (afgivet til afsoning). Eventuelle , overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. registreres på den yngste doms journalnummer., 2. Hvor en person under afsoning af en dom får en ny ubetinget dom, som skal afsones sammen med den igangværende afsoning. I den igangværende afsoning sættes IND_FGSLKOD = 0 og IND_AFGIVKOD = 5. Eventuelle overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. , registreres på den yngste doms journalnummer. Før 2007 kan denne type tilfælde identificeres ved IND_AFGIVKOD = 5 og IND_FGSLKOD = 4., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_FGSLKOD_SA - Fængslingskode., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Afsoning påbegyndt/fortsat under andet journalnummer, 01-01-2007, 1, Anholdt under sag, 01-01-1991, 2, Anholdelse opretholdt, 01-01-1991, 3, Varetægtsfængslet, 01-01-1991, 4, Overførsel af afsoner, 01-01-1991, 31-12-2006, 5, Afsoner, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgslkod

SIG_INRMARK

Navn, SIG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af PNR/SENR, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Variablen dannes på basis af det fra Rigspolitiet indberettede identifikationsnummer INR., Kode 1 angiver, at PNR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i PNR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. I årene 1991-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i PNR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. PNR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er kun forekommet i 2002 og 2003., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og PNR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver (i 2017 er der dog en enkelt sigtelse, hvor PNR starter med '290200'). I 1991 indeholder variablen dog kun otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er ikke forekommet siden 2001, bortset fra en enkelt sigtelse i 2017., Kode 7 angiver, at SENR opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at SENR ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0', Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-inrmark

POSTNR

Navn, POSTNR , Beskrivende navn, Postnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1982, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Postnummer er et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område. Postnummerets referenceår svarer til bopælsadressens for alle årene. , Detaljeret beskrivelse, Et postnummer er en serie tal eller bogstaver, der anføres i forbindelse med adressering af forsendelser for at lette sorteringen af posten. Et postnummer er i Danmark et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område (by, gade eller lignende)., Registre til beregning (kodning) af postnumre findes fra og med 1992., Folketinget vedtog i juni 2005 en en ændring af BBR-lovens adressebestemmelser (lov nr. 601 af 24. juni 2005 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering mv.). Ændringen betyder, at postnummersystemet gøres til et bærende element i det danske adressesystem. En officiel adressebetegnelse vil ifølge lovens § 3 e stk. 3 fremover bestå af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav., De danske postnumre kan overordnet opdeles således:, 0XXX: Specielle organisationer med meget store mængder post kan få deres eget postnummer, fx 0800 (Danske Bank (tidl. Postgiro), Høje Tåstrup), 0892, 0893 og 0929 (ufrankerede svarforsendelser) og 0999 (Danmarks Radio). 0900 København C benyttes for en lang række større virksomheder i København, eksempelvis TDC, Nordea, Deloitte og Bonnier., 1000: Postkontoret på Købmagergade 33, København K , 1001-1026: Postbokse i København K , 1045: Ufrankerede svarforsendelser til København , 1050-1473 : København K, i princippet et postnummer pr. gade , 1500-1799: København V, i princippet et postnummer pr. gade , 1800-1999: Frederiksberg C, i princippet et postnummer pr. gade , 2XXX : Frederiksberg, København N, NV, S, SV og Ø samt Københavns omegn - langs Kystbanen op til Nivå , 30XX - 36XX : Nordsjælland , 37XX : Bornholm , 38XX : Oprindeligt Færøerne, men dér benyttes nu et selvstændigt tre-cifret system , 39XX : Grønland , 4XXX : Øvrige Sjælland og nærmeste øer , 5XXX : Fyn og nærmeste øer , 6XXX : Sønderjylland samt dele af Sydjylland og dele af Vestjylland. , 7XXX : Vestjylland og det sydlige Østjylland , 8XXX : Østjylland og Midtjylland , 9XXX : Nordjylland , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, POSTNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/postnr

SEKTORKODE

Navn, SEKTORKODE , Beskrivende navn, Sektorkode på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 17-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorkode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, SEKTORKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., SEKTORKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). SEKTORKODE dannes i ESR på basis af arbejdsstedet vha. en sektoralgoritme eller subsidiært via en håndkodningsliste for enheder, der ikke kan placeres maskinelt. , SEKTORKODE blev implementeret i ESR pr. 1. januar 2013, og fra samme tidspunkt udgik funktionskoden (AJO_FUNKTIONSKODE). SEKTORKODE er opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet pr. 1.1.2013 er anvendt for perioden 2008-2012, hvor den nye sektorplacering er tilbageført til i beskæftigelse for lønmodtagere., ANVENDELSE AF SEKTORKODE:, SEKTORKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for SEKTORKODE:, 1.1.2013 erstattede SEKTORKODE den hidtidige sektorklassifikation AJO_FUNKTIONSKODE. Det indebærer, at udfaldrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. SEKTORKODE er i Beskæftigelse for lønmodtagere ført tilbage til 1. kvartal 2008., Samtidig med overgang til SEKTORKODE blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder blev gennemgået samtidig med implementering af den nye sektorkode, hvilket har bidraget til en kvalitetsforbedring., VALIDERING af SEKTORKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden på baggrund af sektoralgoritmen og evt. opdateringer i ESR, hvor det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed., Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Ny Sektorkode i beskæftigelsesstatistikkern, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, SEKTORKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/sektorkode

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation