Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 1467

    Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

    Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

    FIDA

    Beskrivelse, Fida er en nøgle mellem Generel Firmastatistik og oprindelig IDA. Fra 2003 er IDA erstattet af Erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-nummer og matchen resulterer i to datasæt:, - Fida firmafil, - Fida personfil, Fida firmafil består af CVR nummer med tilknyttede regnskabstal fra Generel firmastatistik samt en variabel kaldet "match", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR nummer., Fida personfil består ligeledes af CVR nummer. Herudover består den af Personnummer, Arbnr (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "match" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse men er ikke "reelt aktiv" i Firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse men er ikke i Firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med Erhvervsbeskæftigelsen, og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR numre opnår "match" værdien 1 er, at Generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens Erhvervsbeskæftigelsen er med status ultimo november i det givne år. De CVR numre, der indgår i de to statistikregistre udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem CVR numrene i de to statistikregistre.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida

    Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

    Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører beskæftigelse. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtager-beskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ALDERNOV, Alder beregnet ultimo november, ATPAR, Antal år som lønmodtager, EJNOV, Antal supplerende ej-november ansættelser, ERHVER, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000, ERHVER79, Erhvervserfaring ultimo 1979, NSUP, Supplerende november-ansættelser (antal)., PENSALD, Alder ved pensionering (offentlig), PSTILL, Primær arbejdsstilling, SENAFAR, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, SENSTAR, Seneste start på arbejdsmarkedet, SSTILL, Sekundær arbejdsstilling, STARTAR, Første år på arbejdsmarkedet

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

    ANTALXFR

    Navn, ANTALXFR , Beskrivende navn, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændring i antal hovedbeskæftigede på et arbejdssted i det efterfølgende år i procent. , Detaljeret beskrivelse, Ændringen i antal hovedbeskæftigede i det følgende år i procent af antallet i det aktuelle år (pr. november)., Variablen kan antage værdien 000-999., Bevarede arbejdssteder (IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid)=B1, B2) tildeles værdien BLANK, hvis der kun findes bibeskæftigede på arbejdsstedet i det aktuelle år (første år). Arbejdssteder der nedlægges tildeles generelt værdien BLANK. Hvis procenttallet er større end 999 (svarende til en 10-dobling eller derover), sættes ANTALXTI=999., Udviklingen i antal hovedbeskæftigede ansættelsesforhold det efterfølgende år i 2007 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen 'Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)'. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTALXFR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antalxfr

    ANTALXTI

    Navn, ANTALXTI , Beskrivende navn, Ændring i antal ansatte ift. året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i antal hovedbeskæftigede på et arbejdssted i forhold til året før i procent. , Detaljeret beskrivelse, Antal hovedbeskæftigede på et arbejdssted i procent af antallet året før (pr. november)., Variablen kan antage værdien 000-999., Bevarede arbejdssteder (IDTILB = B1, B2) tildeles værdien BLANK, hvis der kun findes bibeskæftigede året før. Nyoprettede arbejdssteder tildeles generelt værdien BLANK. Hvis procenttallet er større end 999 (svarende til en 10-dobling eller derover), sættes ANTALXTI = 999., Udviklingen i antal hovedbeskæftigede ansættelsesforhold året før skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen 'Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)'. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTALXTI har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antalxti

    ARBSTKFR

    Navn, ARBSTKFR , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 01-01-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsstedskoden for arbejdssted året efter , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedskode for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer eller ved uændret identifikationsnummer). Kan anvendes til sammen med ARBGNRFR at angive et relateret arbejdssted året efter., For yderligere oplysninger om arbejdsstedskoden henvises til variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder., Fra og med 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Som en følge heraf erstattes variablen ARBSTKFR af ARBNRFR. , Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBSTKFR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbstkfr

    ARBSTKTI

    Navn, ARBSTKTI , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsstedskode for arbejdssted året før. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedskode for det arbejdssted året før, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer eller ved uændret identifikationsnummer). Kan anvendes til sammen med ARBGNRTI (arbejdsgivernummer for arbejdssted året før) at angive et relateret arbejdssted året før., For yderligere oplysninger om arbejdsstedskoden henvises til variablen ARBSTK (arbejdsstedskode) under emnegruppen arbejdssteder., Fra og med 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Som en følge heraf erstattes variablen ARBSTKTI af ARBNRTI. , Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBSTKTI har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbstkti

    SLBNR

    Navn, SLBNR , Beskrivende navn, Løbenummer for største arbejdssted i firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLBNR angiver et entydigt løbenummer for det største arbejdssted i firmaet, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder. , Detaljeret beskrivelse, Løbenummeret for det største arbejdssted findes på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Datasættet er sorteret efter antal ansatte (hoved- og bibeskæftigede tilsammen), og det løbenummer med det største antal ansatte findes derved. I datasættet indgår kun gyldige arbejdssteder., Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret og de seks øvrige er et tilfældigt nummer. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), For yderligere oplysninger om arbejdssteders løbenummer henvises til variablen LBNR., Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, SLBNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/slbnr

    SARBGNRX

    Navn, SARBGNRX , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummerskift for største arbejdssted i firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver skift i arbejdsgivernummeret for firmaets største arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Hvorvidt arbejdsgivernummeret for det største arbejdssted i det pågældende firma er ændret bestemmes på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder., Er arbejdsgivernummeret for det givne år lig arbejdsgivernummeret for året før sættes SARBGNRX til 0. Er dette ikke tilfældet, sættes SARBGNR til 1, dvs. en ændring er forekommet., For yderligere oplysninger om ARBGNR (arbejdsgivernummer) henvises til denne., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, U131313.TXT_SARBGNRX_KODETEKST - Arbejdsgivernummerskift for største arbejdssted i firma, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret arbejdsgivernummer, 01-01-1981, 31-12-3000, 1, Ændret arbejdsgivernummer, 01-01-1981, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/sarbgnrx

    PTI_TIMER_PER_UGE

    Navn, PTI_TIMER_PER_UGE , Beskrivende navn, Timer pr. uge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TIMER_PER_UGE angiver det antal timer pr. uge en person har været i en given arbejdsmarkeds- tilstand, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Det bagvedliggende datasæt over offentligt forsørgede er overlapsbehandlet, hvilket betyder at der ved overlap mellem flere tilstande foretages timereduktion i de indberettede timetal., PTI_TIMER_PR_UGE kan antage en værdi mellem 0 og 37 timer., I forbindelse med PTI_TIMER_PER_UGE bør det bemærkes, at der i forbindelse med fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer man arbejder, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i de berørte uger. Dette skyldes, at det altid forventes, at personer i fleks- og skånejob arbejder alt det, de er i stand til, hvilket er typisk mindre end de 37 timer, men personerne kan ikke have andre sideløbende arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i ugen, hvilket er grunden til at fleks- og skånejob altid registreres med 37 timer pr. uge i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, PTI_TIMER_PER_UGE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-timer-per-uge

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation