Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 101 - 110 af 474

    NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

    Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

    Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24601

    Nyt

    NYT: Fremgang i serviceerhvervene

    Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

    Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22997

    Nyt

    NYT: Industrien køber varer og tjenester for 379 mia. kr.

    Industriens køb af varer og tjenester 2014

    Industriens køb af varer og tjenester 2014, Danske industrivirksomheder købte i 2014 varer for 285 mia. kr., hvilket svarer til 44 pct. af industrivirksomhedernes omsætning. Derudover købte de emballage for 11 mia. (2 pct. af omsætningen), mens de købte tjenesteydelser for 82 mia. (13 pct. af omsætningen)., Industrien køber olie, mælk og svin for 75 mia. kr., De mest købte varer var råolie, mælk og levende svin. Industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , købte varer for 63 pct. af omsætningen. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., havde det største relative varekøb med 71 pct. af omsætningen, mens , råstofindvinding, (3 pct.) og , medicinalindustri, (9 pct.) havde de mindste varekøb målt som andel af omsætningen., Industriens ti mest købte varer. 2014, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 36, 274, 5,6, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 21, 428, 3,3, Levende svin, 17, 743, 2,7, Andre varer af jern og stål, 4, 574, 0,7, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 379, 0,7, Jern- og stålkonstruktioner, 4, 252, 0,7, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 3, 217, 0,5, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 2, 756, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 557, 0,4, Elektroniske integrerede kredsløb og mikrokredsløb, 2, 155, 0,3, Tjenestekøbet var størst i medicinalindustrien, Medicinalindustrien købte tjenester for 28 pct. af omsætningen, mens gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, købte emballage for 5 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af , plast, , der udgjorde 35 pct. af industriens samlede emballagekøb, samt , papir og pap, , der udgjorde 32 pct., Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2014, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning i pct., Råstofindvinding og industri i alt, 285,2, 11,1, 82,2,  , 43,8, 1,7, 12,6, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,7,  , 3,3, 0,2, 9,4, Industri, 284,2, 11,1, 79,5,  , 45,6, 1,8, 12,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 105,7, 7,5, 16,3,  , 62,7, 4,5, 9,6, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,0, 0,6,  , 52,3, 0,8, 13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 7,6, 0,2, 2,0,  , 40,1, 1,3, 10,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 51,6, 0,8, 4,6,  , 71,0, 1,0, 6,4, Medicinalindustri, 7,0, 0,6, 21,7,  , 9,1, 0,7, 28,2, Plast-, glas- og betonindustri, 12,8, 0,6, 6,2,  , 31,0, 1,5, 15,0, Metalindustri, 15,5, 0,2, 3,0,  , 45,5, 0,6, 8,9, Elektronikindustri, 8,6, 0,1, 2,7,  , 33,6, 0,5, 10,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 8,8, 0,1, 1,6,  , 56,3, 0,5, 10,6, Maskinindustri, 53,7, 0,6, 12,4,  , 47,4, 0,5, 11,0, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,6,  , 47,6, 0,4, 8,8, Møbler og anden industri mv., 7,4, 0,3, 7,7,  , 16,4, 0,7, 17,2, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. marts 2016 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21577

    Nyt

    NYT: Kvinder passer oftere syge børn

    Fravær 2019

    Fravær 2019, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32036

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation