Forside

Søgeresultat

Viser resultat 71 - 80 af 480

KBYG33: Produktionsbegrænsninger i bygge og anlæg

branche (DB07) og type
2005M01-2025M12 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KBYG33

Statistikbanktabel

NYT: Højere lønstigninger i regioner og kommuner

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014, Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne, Med undtagelse af en enkelt branche, , kommunal og regional administration, , lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for , kultur og fritid, , som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for , sundhedsvæsen, , hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for , sundhedsvæsen, , hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden., I staten var det de ansatte inden for både , forskning og udvikling, og , statslig administration, forsvar og politi, , som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for , kultur og fritid, havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., I alt, 128,6, 128,9, , 0,8, 0,9, Forskning og udvikling, 131,2, 131,4, , 0,3, 1,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusive sociale kasser og fonde), 126,8, 127,5, , 1,6, 1,3, Undervisning, 127,9, 127,2, , 0,2, 0,6, Kultur og fritid, 128,5, 128,0, , 0,3, 0,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., I alt, 128,4, 129,3, , 1,1, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 132,4, 135,2, , 1,4, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,0, 126,5, , 1,2, 1,3, Undervisning, 129,7, 130,1, , 1,5, 1,9, Sundhedsvæsen, 126,6, 127,2, , 0,6, 2,0, Sociale institutioner, 128,0, 128,6, , 0,9, 1,9, Kultur og fritid, 130,6, 132,1, , 1,2, 2,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., Regioner, 128,8, 129,4, , 0,8, 2,2, Kommuner, 127,7, 128,7, , 1,1, 1,9, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. februar 2015 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18822

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

Konjunkturbarometer for industri maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8, , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4, , Februar, 11, -17, 20, -3, , Marts, 9, -10, 16, -1, , April, 9, -7, 18, 1, , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

Erhvervsbeskæftigelsen 2013

Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Industriens produktion faldt i november

Industriens produktion og omsætning november 2025

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,7 % , oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2025, For anden måned i træk faldt industriens produktion. Faldet var i november 5,7 pct., men set over perioden september-november er produktionen steget med 2,8 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Den faldende produktion i november skyldes især, at produktionen faldt i , medicinalindustrien, , men ser man bort fra denne branchegruppering, faldt produktionen stadig med 3,2 pct. men steg 0,7 pct. i perioden september-november i forhold til de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Kraftige fald i medicinal- og kemiskindustri, I november faldt produktionen i , medicinalindustrien, med 10,8 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,9 pct. bidrog denne branchegruppering mest til det samlede fald. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, og set over perioden september-november steg produktionen med 7,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., oplevede også et relativt kraftigt fald i produktion i november på 27,3 pct. Med en vægt på 5,6 pct. i det samlede indeks bidrog denne branche også betragteligt til faldet i det samlede indeks. Set over perioden september-november faldt produktionen i branchegrupperingen med 5,2 pct. i forhold til juni-august., Stigende produktion i fire branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks faldt i november, var der fire branchegrupperinger, der oplevede stigende produktion. Den relativt største stigning var i , maskinindustr, ien, hvor produktionen i november steg med 3,9 pct. Set over perioden september-november faldt produktionen med 1,9 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode., Faldende omsætning i november, Industriens samlede omsætning faldt 1,1 pct. fra oktober til november, men lå i perioden september-november 1,3 pct. over omsætningen i den foregående tre-måneders periode. I november faldt omsætningen 1,2 pct. på eksportmarkedet og 0,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2025, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Sept. -, nov., Nov., , Sept. -, nov., Nov., , Sept. -, nov., Nov., , Sept. -, nov., Nov., , Sept. -, nov., Nov., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 2,7, -0,3, -1,2, -10,0, 9,5, -3,4, 3,6, -7,0, 2,8, -5,7, Omsætning, 2, I alt, 0,9, -1,6, 0,6, -1,3, 7,1, -0,8, 0,4, -2,3, 1,3, -1,1, , Eksport, 2,7, -1,4, -0,3, -1,5, 9,2, -0,9, 0,4, -2,3, 1,3, -1,2, , Hjemme, -4,5, -1,9, 1,5, -1,0, 3,9, -0,9, 0,6, -2,6, 1,3, -0,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 9,1 pct. i september og faldt 4,0 pct. i oktober. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,5 procentpoint for september og nedjusteret 0,5 procentpoint for oktober i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Danmarks Statistik har med denne offentliggørelse desuden valgt at revidere hele 2025 grundet nye oplysninger fra de indberettende virksomheder. Det har især påvirket , medicinalindustrien, , hvor niveauet for indekset i 2025 generelt er blevet løftet nogle procentpoint, hvorimod de månedlige udviklinger i de fleste måneder kun er revideret en smule. For det samlede produktionsindeks er billedet det samme men med mindre revisioner., Kilde: Egne beregninger , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for november bliver offentliggjort d. 9. januar 2026, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2025, , , 2025, Juni-Aug./, Sept.-nov., Okt./, Nov., , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 131,3, 133,8, 129,9, 141,7, 136,1, 128,3, 2,8, -5,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 101,4, 102,9, 102,4, 101,1, 102,3, 99,8, -1,1, -2,4, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 104,5, 103,6, 103,1, 107,7, 109,6, 110,7, 5,4, 1,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 84,1, 78,9, 89,5, 90,7, 92,1, 90,5, 8,2, -1,7, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 110,0, 108,8, 109,0, 107,4, 117,8, 85,6, -5,2, -27,3, Medicinalindustri, 20,9, 206,9, 215,5, 197,3, 250,5, 218,4, 194,9, 7,1, -10,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 78,1, 78,4, 78,0, 80,3, 77,7, 77,2, 0,3, -0,6, Metalindustri, 7,9, 89,0, 86,3, 94,9, 87,6, 105,0, 89,4, 4,4, -14,9, Elektronikindustri, 6,2, 91,6, 97,1, 95,1, 104,7, 103,9, 105,9, 10,8, 1,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 107,3, 107,5, 111,1, 111,8, 111,0, 104,4, 0,4, -5,9, Maskinindustri, 16,0, 96,9, 102,5, 97,1, 92,8, 97,2, 101,0, -1,9, 3,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 120,7, 118,0, 119,6, 162,4, 118,9, 111,4, 9,6, -6,3, Møbler og anden industri mv., 15,8, 173,0, 171,4, 170,3, 174,3, 169,1, 169,5, -0,3, 0,2, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 104,1, 104,5, 104,1, 105,1, 108,2, 107,9, 2,7, -0,3, Mellemproduktindustri, 23,7, 91,9, 91,2, 94,5, 93,2, 95,3, 85,8, -1,2, -10,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 91,3, 88,0, 91,3, 99,8, 100,0, 96,6, 9,5, -3,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 178,5, 185,1, 173,7, 201,2, 184,2, 171,3, 3,6, -7,0, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 111,3, 112,2, 112,1, 112,8, 114,4, 110,7, 0,7, -3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 134,4, 136,2, 133,2, 146,1, 139,8, 131,0, 3,2, -6,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,7 % , oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. januar 2026 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51634

Nyt