Søgeresultat

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

ANTBOERNH

Navn, ANTBOERNH , Beskrivende navn, Antal børn i husstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal børn i husstanden, Detaljeret beskrivelse, Antal børn i husstanden. Der medregnes alle personer under 25 år, som er barn af mindst én anden person i husstanden. Endvidere er det en betingelse for at blive regnet som barn i husstanden, at personen ikke selv har børn, ikke indgår i et par og aldrig har været i ægteskab eller registreret partnerskab. Variablen findes fra 1986 og frem. I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navne ANTBRNH og ANTBØRNH, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, ANTBOERNH har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/antboernh

SKALA

Navn, SKALA , Beskrivende navn, Karakterskala , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1978, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvilken karakterskala, som er blevet brugt til at afgive karakter efter. , Detaljeret beskrivelse, Karakteroplysningerne i Danmarks Statistiks registre er afgivet efter 2 forskellige karakterskalaer: 13-skalaen og 7-trinsskalaen. , De fleste områder skifter fra 13- skalaen til 7-trinsskalaen fra og med skoleåret 2007/08. Der er dog undtagelser, og inden for en uddannelse kan det forekomme, at begge skalaer bliver anvendt i samme tidsperiode. Det er derfor vigtigt at have oplysningen om skala med, når man bruger oplysningen om karakter., Bilag, 7-trins skala, 13 skala, Værdisæt, D400600.TXT_SKALA - Karakterskala, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Merit uden karakter, 13, 13-skalaen, 7, 7-trins skalaen, 2

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-grundskole/skala

SKALA

Navn, SKALA , Beskrivende navn, Karakterskala , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1978, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvilken karakterskala, som er blevet brugt til at afgive karakter efter. , Detaljeret beskrivelse, Karakteroplysningerne i Danmarks Statistiks registre er afgivet efter 2 forskellige karakterskalaer: 13-skalaen og 7-trinsskalaen. , De fleste områder skifter fra 13- skalaen til 7-trinsskalaen fra og med skoleåret 2007/08. Der er dog undtagelser, og inden for en uddannelse kan det forekomme, at begge skalaer bliver anvendt i samme tidsperiode. Det er derfor vigtigt at have oplysningen om skala med, når man bruger oplysningen om karakter., Bilag, 7-trins skala, 13 skala, Værdisæt, D400600.TXT_SKALA - Karakterskala, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Merit uden karakter, 13, 13-skalaen, 7, 7-trins skalaen, 2

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/skala

Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

Pressemeddelelse

Kommunefakta

Her kan du se informationer om alle Danmarks kommuner. Du kan bl.a. se de enkelte kommuners befolkningstal og areal samt finde tal for ledighed, kriminalitet og kommuneskat., Region Hovedstaden, Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Region Sjælland, Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Syddanmark, Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Ærø, Aabenraa, Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Aarhus, Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta

Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO_V1_1997 , Beskrivelse: , Danmarks Statistiks Socioøkonimiske Klassifikation (SOCIO) blev indført i personstatistiske opgørelser, hvor gruppering af denne karakter var relevant. Hensigten med en socioøkonomisk klassifikation er at gøre det muligt at foretage en opdeling af personer efter sociale og økonomiske forhold. Ved udformningen af denne klassifikation er personers tilknytning til arbejdsmarkedet væsentlig for afgrænsningen af de enkelte grupper. For lønmodtagere følges hovedopdelingen i den internationale fagklassifikation ISCO-88, hvor der lægges vægt på jobrelevante færdigheder., Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO) blev udgivet i en , publikation, i 1997., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2001 , Kontor: , Privatøkonomi og Velfærd , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Personer i beskæftigelse, 11: Selvstændige erhvervsdrivende, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 50 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 10-49 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-9 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 13: Lønmodtagere, 131: Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, 132: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 2: Arbejdsløse, 20: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 31: Uddannelsessøgende, 310: Uddannelsessøgende, 32: Pensionister mv., 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 330: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 4: Børn, 40: Børn, 400: Børn, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Tilknyttede filer, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio?id=030db73f-8bd7-42e6-8da0-9d0ee080e3d8

EJDVBLB

Navn, EJDVBLB , Beskrivende navn, Ejendomsværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdi, fastsat ved vurdering ( i hele kroner). , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdi, fastsat ved vurdering ( i hele kroner)., Frem til 2003 er det vurderingen fastsat pr. 1. januar året før. Eksempelvis er vurderingen i 2003 fastlagt pr. 1. januar 2002., Fra 2004 er vurderingen fastsat pr. 1. oktober året før. Eksempelvis er vurderingen for 2004 er fastlagt pr. 1. oktober 2003. , Se mere på, http://www.skat.dk/display.aspx?oID=117649&vID=201135&indhold=1., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, EJDVBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejdvblb

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse

PNRM

Navn, PNRM , Beskrivende navn, Personnummer på mor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personnummer på den person som er registreret som mor , Detaljeret beskrivelse, Den samme person kan både optræde som barn (pnrb) og mor (pnrm), hvis personen har en henvisning til mindst en af sine forældre og selv er blevet forælder., I registrene mangler henvisningen til moderen kun meget sjældent. I langt de fleste tilfælde vil moderen derfor også være den biologiske mor. Den præcise andel er dog ikke opgjort. , Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, PNRM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/pnrm