Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2271 - 2280 af 4751

    Publikation: Strukturel makroøkonomi : netværksteori og input-output

    Indhold: , 1. Input-output modeller: , 1.1. Input-output tabeller, 1.2. Input-output modeller, 1.3. Udvidelser af mængdemodellen, 1.4. Prismodeller, 2. Orienterende grafer: , 2.1. Hvad er orienterende grafer, 2.2. Veje og tilgængelighed, 2.3. Grafens afledede matricer, 2.4. Sammenhængsegenskaber og komponenter, 2.5. Incidensmatricer og udspændende træer, 3. Netværk: , 3.1. Hvad er netværk, 3.2. Hovedtyper af netværksmodeller, 3.3. Strømme i netværk, 4. Strukturel ordning af store ligningssystemer: , 4.1. Logisk ordning af orienteret graf, 4.2. Strukturel ordning af ligningssystemer, 5. Input-output modeller og strømninger i netværk: , 5.1. Input-output tabeller som netværksmatricer, 5.2. Input-output modellen som netværksmodel, 5.3. Input-output og "min cost" cirkulationer, 6. Den elektroniske netværkstradition: , 6.1. Det elektriske netværksproblem, 6.2. Lineære (Ohmske) netværk, 7. Netværksteori og input-output: , 7.1. De fire formuleringer, 7.2. Generaliseringsmuligheder, 7.3. Resultater og perspektiver, Appendix 1. Dualitet i programmeringsproblemer, Appendix 2. Om sumations- og fordelingsmatricer, Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 17,  , Hent som pdf, Strukturel makroøkonomi : netværksteori og input-output, Kolofon, Strukturel makroøkonomi : netværksteori og input-output, Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 181, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23254

    Publikation

    Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

    Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

    https://www.dst.dk/pubomtale/9702

    Publikation

    Højtuddannede, kvinder og københavnere har størst kulturforbrug

    16 pct. af befolkningen har et stort og bredt forbrug af kultur. Herunder er kvinder, personer med en høj uddannelse og personer med bopæl i hovedstaden overrepræsenterede., 13. oktober 2021 kl. 8:00 ,  , En ny analyse fra Danmarks Statistik tegner et billede af, at det er højtuddannede, kvinder og personer bosat i hovedstaden, der typisk vil have det største forbrug af kultur både inden for og uden for hjemmet., Analysen opdeler Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen 2018-19., Udover at opdele befolkningen i grupper ser analysen også nærmere på, hvem der typisk tilhører de forskellige grupper. Her konkluderes det bl.a., at 16 pct. af befolkningen har et bredt og højt kulturforbrug, og at der i denne gruppe er en overvægt af højtuddannede, kvinder og personer med bopæl i hovedstaden., ”Denne gruppe består af ca. 800.000 personer, der bruger stort set alle typer kultur mere end den gennemsnitlige dansker. Næsten to ud af tre personer i denne gruppe er kvinder,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., Det er især på kulturtilbud uden for hjemmet såsom museumsbesøg, klassiske koncerter og klassisk scenekunst fx teater, skuespil, musical, opera eller ballet, at gruppen skiller sig ud fra gennemsnittet., Læs hele analysen her, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på 24 81 48 78 eller , ata@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-10-13-hoejtuddannede-kvinder-og-koebenhavnere-har-stoerst-kulturforbrug

    Pressemeddelelse

    Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ARBSTIL_KODE_V1_1980 , Beskrivelse: , Grupperingen i Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE) bestemmes ud fra befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, baseret på internationale retningslinjer for arbejdsmarkedsstatistik, anbefalet af International Labour Organisation (ILO)., Gyldig fra: , 1. januar 1980 , Gyldig til: , 31. december 1993 , Kontor: , Arbejdsmarked , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 11: Arbejdsgiver, 12: Momsbetaler, 13: CRAM-selvstændig, 14: AKM-selvstændig, 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 20: Medarbejdende ægtefælle, 1.3: Lønmodtagere, 31: Direktør, 32: Overordnet funktionær, 33: Ledende funktionær, 34: Funktionær i øvrigt, 35: Faglært arbejder, 36: Ikke-faglært arbejder, 37: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 40: Arbejdsløs, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 50: Efterlønsmodtager, 55: Modtager af overgangsydelse, 60: Pensionist, 90: Ovrige uden for arbejdsstyrken (fra 1990 er 90, 91 og 92 lagt sammen i 90), 91: Børn og unge, 92: Personer under uddannelse, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=721f776e-5d10-4cae-aca9-7a905987d28e

    Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCSTIL_KODE_V1_1996 , Beskrivelse: , Grupperingen i Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE) bestemmes ud fra befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, baseret på internationale retningslinjer for arbejdsmarkedsstatistik, anbefalet af International Labour Organisation (ILO)., Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO., Gyldig fra: , 1. januar 1996 , Gyldig til: , 31. december 2007 , Kontor: , Arbejdsmarked , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 115: Arbejdsgiver, 116: Momsbetaler, 117: CRAM-selvstændige, 118: AKM-selvstændige, 1.2: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 1.3: Lønmodtagere, 130: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 131: Topleder, 132: Lønmodtager på højeste niveau, 133: Lønmodtager på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodatagere, 2: Arbejdsløse, 2.0: Arbejdsløse, 200: Nettoledige, 201: Bruttoledige (som ikke er nettoledige), 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 316: Delvis ledighed, 317: Beskæftiget uden løn, 318: Orlov fra ledighed, 319: Uddannelsesforanstaltning/vejledning og opkvalificering, 320: Særlig/aktivering, 321: Uoplyst aktivering, 322: Barselsdagpenge, 323: Sygedagpenge, 327: Revalideringsydelse, 333: Integrationsuddannelse, 334: Ledighedsydelse, 335: Aktivering iflg. kontanthj.statistikregister, 3.2: Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 315: Flexydelse, 324: Efterløn, 325: Overgangsydelse, 3.3: Pensionister, 328: Tjenestemandspension, 329: Folkepensionist, 331: Førtidspensionist, 3.4: Andre uden for arbejdsstyrken, 310: Uddannelsessøgende, 326: Kontanthjælp, 330: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 332: Introduktionsydelse, 400: Barn eller ung (d.v.s. under 16 år), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=54274f3a-48eb-4985-86f5-20335faaf082

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation