Søgeresultat

Musikvaner

Oplysningerne om befolkningens musikvaner indsamles i Kulturvaneundersøgelsen. , Introduktion, Tallene viser, hvordan vi får adgang til musik, hvor vi hører musik og hvilke musikgenrer, vi lytter mest til. Udøvelse af sang belyses også, det vil sige hvor, i hvilken sammenhæng og hvor ofte vi selv synger. Øvrige oplysninger om musikforbrug findes under emnerne Musikskoler, Køb- og salg af musik samt Livemusik. , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af musik (KV2MK3), Hent flere tal i Statistikbanken om Udøvelse af musik (KV2MKS2), Relateret indhold i Musikvaner, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/musikvaner

Emneside

Musikskoler

Statistikken viser aktiviteten på musikskoler i Danmark. , Introduktion, I opgørelserne over aktiviteten er det muligt at se fordelingen på en række fag inden for instrumentundervisning såvel som forskellige tilbud inden for sammenspil., En række musikskoler tilbyder desuden undervisning inden for andre kreative fag, fx billedkunst, drama og forskellige former for dans, hvilket også fremfår af opgørelserne., Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Musikskoler, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Elevers aktiviteter på musikskoler (SKOLM02A), Relateret indhold i Musikskoler, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/musikskoler

Emneside

Verdensmål Indikator: 5.4.1 - Tid på ulønnet hus- og omsorgsarbejde

Andel af tid, der er anvendt på ulønnet hus- og omsorgsarbejde (pct. pr. døgn), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 1964, 1975, 1987, 2001, 2009, 2017, Mænd, 2,0, 4,9, 6,7, 10,0, 11,3, 10,4, Kvinder, 18,3, 15,2, 12,9, 14,6, 15,8, 14,2, Download data, Forklaring, Dataene stammer fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. En nyere undersøgelse samt data, er endnu ikke tilgængelige. Indikatoren forventes tidligst opdateret i 2026. Indikatoren er baseret på FN’s definition., Senest opdateret:, 21-01-2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-04/indikator-1

Ingen statistik til nytårsklokkerne

22. december 1999 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har besluttet at holde alle edb-systemer lukket i et døgn omkring årsskiftet. År 2000-forberedelserne i Danmarks Statistik har varet flere år, og alle systemer er blevet rettet til i god tid. Danmarks Statistik forventer ikke særlige problemer ved overgangen til det nye år. , Andre steder i samfundet kan der imidlertid opstå problemer, som vil kunne indvirke negativt på maskineri og programmel. Det er for at gardere sig mod denne hypotetiske situation, at Danmarks Statistik lukker alle sine edb-systemer omkring årsskiftet. , Derfor er det ikke muligt at bruge Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk og Danmarks Statistikbank fra den 31. december kl. 16. Der forventes alligevel ikke den store efterspørgsel efter statistik nytårsaften. Lørdag den 1. januar kl. 15 i det nye år bliver alle systemerne genstartet - forhåbentlig problemløst. , Ansvaret for forebyggelse af eventuelle problemer med selve bygningen - fx elevatorer, adgangskontrol og klimaanlæg - ligger hos Slots- og Ejendomsstyrelsen. , Vil du vide mere?, Ring til Arne Brask Jørgensen på  39 17 32 11 eller , eller Bo Guldager på  39 17 38 15 94. , Du kan også læse mere på www.dst.dk/aar2000

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/22-12-1999-ingen-statistik

Pressemeddelelse

Benyttelseskode, v1:1992

Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , tlf. 24 87 64 56 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

Ferien går til Spanien

Når danskerne holder ferie i udlandet, går turen oftest til Spanien., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ferien går til Spanien, Når danskerne holder ferie i udlandet, går turen oftest til Spanien. Men også Frankrig og Italien er populære rejsemål., Det viser , Nyt fra Danmarks Statistisk, Ferie- og forretningsrejser 2008, , der udkommer i dag., Her kan du bl.a. læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 29 pct. af sted på ferie for at bade, mens 18 pct. tog på storbyferie., Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære ferierejsemåned. Hver fjerde ferierejse til udlandet i 2008 skete i den midterste sommermåned., Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge vi bruger, når vi holder ferie., Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik,   og læs også om danskernes typiske ferie i udlandet i , Netmagasinet Bag Tallene, Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i , Statistiske Efterretninger, For yderligere oplysninger kontakt venligst Berit Taul, tlf. 39 17 38 74, , bpd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-14-Ferien-gaar-til-Spanien

Pressemeddelelse

Øresundsstatistik på Internettet

23. maj 2000 kl. 0:00 ,  , Statistiska centralbyrån i Sverige og Danmarks Statistik har fredag premiere på Øresundsdatabanken - en ny databank med fælles statistik om Øresundsregionen på Internettet. , Danmarks Statistik inviterer derfor til: , Pressemøde på Københavns Rådhus, fredag den 26. maj kl. 11-13., På pressemødet vil medarbejdere fra Statistiska centralbyrån og Danmarks Statistik vil demonstrere Øresundsdatabanken, fortælle om dens indhold og løfte sløret for nye Øresunds statistikprojekter. , Det er resultatet af et grænseoverskridende samarbejde mellem Statistiska centralbyrån og Danmarks Statistik, som nu betyder, at fælles og sammenlignelig statistik om Øresundsregionen er tilgængelig på Internettet. Hvilke konsekvenser broen får, når det handler om arbejdsmarked, uddannelse, indkomst, erhvervsliv, pendling og flytninger bliver dermed fulgt nøje. , Fra den 26. maj er tallene tilgængelige på , www.orestat.dk, Her er et link til Øresundsdatabanken, hvor man kan bestille en adgangskode, hvorefter der er gratis adgang til tallene resten af året. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/23-05-2000-oresund

Pressemeddelelse

Ny cd-rom med statistik uden grænser

4. juli 2000 kl. 0:00 ,  , Vidste du, at antallet af breve til Grønland er faldet med en tredjedel fra 1990 til 1998? At der i år kun er to taxier pr. 1000 indbyggere på Færøerne - i 1990 var der syv? Eller at Reykjavik er den nordiske hovedstad, der har den største andel af indbyggere mellem 0-14 år - nemlig 21 pct.? I København er den tilsvarende andel kun 14 pct. , De nordiske landes statistikkontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland udgiver i dag cd-rom'en Nordisk regionalstatistik - Statistik uden grænser 2000 med detaljeret statistik for kommuner og amter fra hvert enkelt af landene. , Cd-rom'en indeholder en database for hvert af landene, hvor der indgår statistik på en række fælles kerneområder - fx priser, befolkning og nationalregnskab - og derudover har hvert land udbygget sin egen database efter nationale behov. , Udover databaser fra de otte landes statistikkontorer leverer storbyernes statistikkontorer en database med sammenlignelig statistik fra kommuner i storbyområderne. , Vil du vide mere?, Ring til Annegrete Wullf på tlf: 39 17 31 55, , awu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/04-07-2000-sug

Pressemeddelelse

Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO_V1_1997 , Beskrivelse: , Danmarks Statistiks Socioøkonimiske Klassifikation (SOCIO) blev indført i personstatistiske opgørelser, hvor gruppering af denne karakter var relevant. Hensigten med en socioøkonomisk klassifikation er at gøre det muligt at foretage en opdeling af personer efter sociale og økonomiske forhold. Ved udformningen af denne klassifikation er personers tilknytning til arbejdsmarkedet væsentlig for afgrænsningen af de enkelte grupper. For lønmodtagere følges hovedopdelingen i den internationale fagklassifikation ISCO-88, hvor der lægges vægt på jobrelevante færdigheder., Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO) blev udgivet i en , publikation, i 1997., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2001 , Kontor: , Privatøkonomi og Velfærd , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Personer i beskæftigelse, 11: Selvstændige erhvervsdrivende, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 50 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 10-49 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-9 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 13: Lønmodtagere, 131: Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, 132: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 2: Arbejdsløse, 20: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 31: Uddannelsessøgende, 310: Uddannelsessøgende, 32: Pensionister mv., 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 330: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 4: Børn, 40: Børn, 400: Børn, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Tilknyttede filer, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio?id=030db73f-8bd7-42e6-8da0-9d0ee080e3d8

Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO02_V1_2002 , Beskrivelse: , Den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02 blev dannet første gang for indkomståret 2002 og afløste SOCIO, som dækker perioden fra 1994 til 2001. Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende., Gyldig fra: , 1. januar 2002 , Gyldig til: , 31. december 2013 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktiv, 11: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 13: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 139: Lønmodtagere uden nærmere angivelse, 2: Midlertidig ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtagere af dagpenge (aktivering o. lign.,sygdom, barsel og orlov), 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Under uddannelse, 310: Elever min. 15 år, under uddannelse, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtager, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 42: Børn, 420: Børn, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio?id=33735884-a622-4644-a4ec-7526ed2ada55