Søgeresultat

Publikation: Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Temapublikationen , Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP - metoder og muligheder, sætter fokus på behovet for at gå ud over det traditionelle nationalregnskab og inddrage miljøet., Publikationen behandler de muligheder og usikkerheder, som er forbundet med at lave et grønt nationalregnskab og beregne et grønt BNP., Publikationen inddrager de internationale retningslinjer for grønne nationalregnskaber og beskriver det konkrete arbejde, der er i gang på området i Danmark og andre lande., Begrebet grønne nationalregnskaber omfatter delregnskaber for 16 områder knyttet til miljø og naturressourcer. Danmarks Statistik udarbejder på nuværende tidspunkt regnskaber på fem af disse områder. Regnskaber for 2012 blev offentliggjort 30. september 2013 og de følgende dage i , Nyt fra Danmarks Statistik, Hent som pdf, Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, Kolofon, Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2084-1, Udgivet: 24. september 2013 kl. 09:00, Antal sider: 140, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/19683

Publikation

Publikation: Danske byers folketal 1801-1981

Indhold:, Tekstafsnit:, Antal byer, Nye byer og byer hvis folketal er faldet under 200, Sammenlægninger udskilninger, administrative og territoriale ændringer, Bystørrelsesfordeling, Tabelafsnit: , Byernes folketal 1801-1901, Byernes folketal 1901-60, Byernes folketal 1960-81 , Noter, Tabel I: 1801-1901, note a, Tabel II: 1901-60 , Tabel III: 1960-81 , Bilag A. Byerne ordnet alfabetisk med angivelse af 1981 kommunekode , Bilag B. Danmarks kommuner 1981 , Bilag C. Kort med angivelse af kommunernes navne og kodenumre 1981 , Bilag D. Kort med angivelse af byer og administrative grænser 1981, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 42,  , Hent som pdf, Danske byers folketal 1801-1981, Kolofon, Danske byers folketal, Borgere, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:00, Antal sider: 97, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19910

Publikation

Publikation: Erhvervsstrukturen 1948-1958

Indhold:, Indledning , Tabel 1. Fremstillingsvirksomhed m.v.:, Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Næringsmiddelindustri, Drikkevareindustri, Tobaksindustri, Tekstilindustri, Fodtøjs- og beklædningsindustri m.v., Træ- og møbelindustri, Papirindustri, Grafisk industri, Læderindustri, Gummiindustri , Kemisk industri, Fremstilling af olie- og kulprodukter, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalværker m.v., Fremstilling af jern- og metalvarer (undt. mask.), Fremstilling af maskiner (undtagen elektriske), Fremstilling af elektriske maskiner o.l., Fremstilling af transportmidler, Anden fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- og gasværker, Tabel 2. Engroshandel:, Engroshandel , Tabel 3. Detailhandel:, Detailhandel, Nærings- og nydelsesmidler, Stormagasiner, Tekstil og beklædning,  Møbler m.v., Husgeråd m.v., Bøger og papirvarer, Brændsel; Transportmidler, Andre varer, Tabel 4. Anden erhvervsvirksomhed:, Vognmandsforretninger o.l., Hoteller, restaurationer m.v., Forskellige servicevirksomhed, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 26,  , Hent som pdf, Erhvervsstrukturen 1948-1958, Kolofon, Erhvervsstrukturen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1970 kl. 09:00, Antal sider: 26, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19911

Publikation

Publikation: Økonomiske forhold i lønmodtagerhusstandene

Forbrugsundersøgelsen 1971, Indhold:, Kapitel 1 - Indledning , Kapitel 2 - Definition og metode , Kapitel 3 - Husstandenes fordeling og sammensætning , Kapitel 4 - Den reale og finansielle formue , Kapitel 5 - Indkomsterhvervelsen , Kapitel 6 - Indkomstoverførsler til og fra husstandene , Kapitel 7 - Indkomstanvendelsen, generelt , Kapitel 8 - Forbrugets sammensætning , Kapitel 9 - Opsparingens sammensætning , Kapitel 10 - Forbrugerkredit: finansiering af langvarige forbrugsgoder., Bilag I - Lønmodtagerhusstandens fordeling og sammensætning , Bilag II - Den reale og finansielle formue , Bilag III - Indkomsterhvervelsen , Bilag IV - Indkomstoverførsler til og fra husstandene , Bilag V - Forbruget , Bilag VI - Opsparing og forbrugerkredit , Bilag VII - Skemaer o.l. benyttet ved indsamlingen af oplysningerne, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 34,  , Hent som pdf, Økonomiske forhold i i lønmodtagerhusstandene, Kolofon, Økonomiske forhold i lønmodtagerhusstandene , Økonomi, Udgivet: 31. december 1977 kl. 09:30, Antal sider: 329, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19927

Publikation

Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/9702

Publikation

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

STARTDTO

Navn, STARTDTO , Beskrivende navn, Startdato for foranstaltningsforløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STARTDTO angiver startdatoen for en given foranstaltningsrecord. , Detaljeret beskrivelse, Der vil forekomme en ny startdato, hvis der sker skift i en af følgende variable 'foranstaltning', 'timetal', 'stedtype' eller 'ydelsestype'. Ny STARTDTO er nødvendig for at kunne beregne antallet af fuldtidsdeltagere så korrekt som muligt., Variablen er af typen NUMBER med længden 8-cifre. Datoen fremkommer på formen YYYYMMDD., Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, STARTDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/startdto

GRVBLB

Navn, GRVBLB , Beskrivende navn, Grundværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Grundværdi, fastsat ved vurdering (i hele kroner). , Detaljeret beskrivelse, Grundværdi, fastsat ved vurdering (i hele kroner)., Frem til 2003 er det vurderingen fastsat pr. 1. januar året før. Eksempelvis er vurderingen i 2003 fastlagt pr. 1. januar 2002., Fra 2004 er vurderingen fastsat pr. 1. oktober året før. Eksempelvis er vurderingen for 2004 er fastlagt pr. 1. oktober 2003. , Se mere information på , http://www.skat.dk/display.aspx?oID=117649&vID=201135&indhold=1, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, GRVBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/grvblb

ANSFRA

Navn, ANSFRA , Beskrivende navn, Ansat fra dato i det aktuelle år. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Startdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. , Detaljeret beskrivelse, Startdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. Hvis startdatoen er udfyldt, fremgår det af felt 8 på oplysningssedlen. Startdatoen angives som "dag måned". Sammen med ANSTIL (Ansat til dato i det aktuelle år) bruges variablen til at afgøre, om ansættelsesforholdet er gældende ultimo november. ANSFRA og ANSTIL er kun information for det enkelte år, og siger som sådan ikke noget om, hvornår den enkelte lønmodtager oprindelig er ansat i virksomheden. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ANSFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/ansfra