Søgeresultat

FIDA

Beskrivelse, FIDA er en nøgle mellem generel firmastatistik og oprindeligt IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning). Fra 2003 er IDA erstattet af erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-numre, og matchen resulterer i to datasæt:, - FIDA firmafil, - FIDA personfil, FIDA firmafil består af CVR-nummer med tilknyttede regnskabstal fra generel firmastatistik samt en variabel kaldet "MATCH", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR-nummer., FIDA personfil består ligeledes af et CVR-nummer. Herudover består den af personnummer, ARBNR (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "MATCH" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. erhvervsbeskæftigelsen og firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse, men er ikke "reelt aktiv" i firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse, men er ikke i firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med erhvervsbeskæftigelsen og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR-numre opnår "MATCH"-værdien 1 er, at generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens erhvervsbeskæftigelsen har status ultimo november i det givne år. De CVR-numre, der indgår i de to statistikregistre, udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende, indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 pct. overensstemmelse mellem CVR-numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida1

FIDA

Beskrivelse, Fida er en nøgle mellem Generel Firmastatistik og oprindelig IDA. Fra 2003 er IDA erstattet af Erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-nummer og matchen resulterer i to datasæt:, - Fida firmafil, - Fida personfil, Fida firmafil består af CVR nummer med tilknyttede regnskabstal fra Generel firmastatistik samt en variabel kaldet "match", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR nummer., Fida personfil består ligeledes af CVR nummer. Herudover består den af Personnummer, Arbnr (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "match" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse men er ikke "reelt aktiv" i Firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse men er ikke i Firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med Erhvervsbeskæftigelsen, og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR numre opnår "match" værdien 1 er, at Generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens Erhvervsbeskæftigelsen er med status ultimo november i det givne år. De CVR numre, der indgår i de to statistikregistre udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem CVR numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida

IANTS

Navn, IANTS , Beskrivende navn, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, IANTS er patientens samlede antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdomsdiagnoser i løbet af et givent kalenderår. Sygdomsdiagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med følgende koder: 001-068, 076-099, 101. Se DIAG99 værdisæt for specifikation af førnævnte diagnosekoder., Der skelnes mellem indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (IANTY), indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (IANTS), og indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (IANTF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter, Gennemsnittet angiver patienternes gennemsnitlige antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, IANTS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/iants

GF_AT_1

Navn, GF_AT_1 , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver - jf regnskabsstatistikken., Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver., Databrud: Eksternt databrud. I den årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign. Endvidere blev det fastlagt, at forskningsudgifter (grundlæggende undersøgelser) modsat udviklingsomkostninger (erhvervsmæssig anvendelse af forskningsresultater) ikke mere", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AT. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AT_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-at-1

FRAV_PRAE

Navn, FRAV_PRAE , Beskrivende navn, Fraværsbetalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Detaljeret beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær, men inkluderer også betalinger for fravær, som arbejdsgiver efterfølgende eventuelt får refunderet fra det offentlige., Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær. , Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.:, Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer). , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FRAV_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/frav-prae

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på   39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på   39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

GF_LGAGMV_1

Navn, GF_LGAGMV_1 , Beskrivende navn, Løn, pension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfatter lønninger og gager, pensionsudgifter og andre udgifter til social sikring. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Lønninger og gager (refusioner fratrækkes ikke, men anføres under andre driftsindtægter). Omfatter de samlede lønninger, herunder produktionslønninger samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn/-godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris og diverse bonusordninger. Posten skal omfatte løn udbetalt under sygdom og graviditet. Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold, ellers hører det til eksterne udgifter i øvrigt. Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige skal ikke fratrækkes, men anføres i andre driftsindtægter., Pensionsudgifter: arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mm. Pensionsudbetalinger til fratrådte medarbejdere anføres ligeledes her., Andre udgifter til social sikring: arbejdsgiverens bidrag til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), AER", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_LGAGMV. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_LGAGMV_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-lgagmv-1

Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse