Søgeresultat

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

AFFALD01: Affaldsproduktion

branche og affaldsfraktion
2011-2023 (Ton)

https://www.statistikbanken.dk/AFFALD01

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Deltagelse i voksenuddannelse (AES)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2022 , Tidligere versioner, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2016, Adult Education Survey (AES) 2011, Formålet med Voksne i Uddannelse er at belyse befolkningens deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i alle EU-lande efter de samme retningslinier. Derfor er Voksne i Uddannelse den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af den voksne befolknings deltagelse i livslang læring., Indhold, Voksne i uddannelse (AES - Adult Education Survey) belyser den 18-69-årige befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter, både i formelle uddannelser og i voksen- og efteruddannelse i form af ikke-formel uddannelse, såkaldt "livslang læring". Interviewpersonerne oplyser om de er i gang med en uddannelse, og om deres deltagelse i kurser, seminarer, workshops, sidemandsop læring mv., og desuden oplyser de om hvilke udgifter der er forbundet med at deltage i uddannelsesaktiviteterne., I denne undersøgelse for 2022 er aldersgruppen udvidet fra 25-64 til 18-69. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra gennemførte interviews i 2022 og 2023. Der er gennemført interviews med i alt 2.448personer i aldersgruppen 18-69 år., Stikprøven er udtrukket fra Befolkningsstatistikregisteret. Nettostikprøven er på 9058personer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Voksne i uddannelse anvendes især af offentlige myndigheder og internationale institutioner. Det er den væsentligste kilde til analyse af voksnes efter- og videreuddannelse i internationale sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Voksne i uddannelse er generelt en pålidelig undersøgelse, men opmærksomheden henledes på, at der ved nedbrud af data på flere variable kan opstå resultater, som er baseret på få respondenter, hvilket giver en stor usikkerhed i resultaterne. Resultaterne fra Voksne i Uddannelse kan anvendes til analyser af arbejdsmarkedet, i forskningsprojekter og i den offentlige debat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Voksne i Uddannelse publiceres normalt som i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultaterne fra Voksne i Uddannelse udkommer som NYT fra Danmarks Statistik og publiceres yderligere i Statistikbanken. Hovedresultaterne fra Voksne i Uddannelse indgår i en fælles europæisk datarapport, som bliver offentliggjort af Eurostat., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/deltagelse-i-voksenuddannelse--aes-

Statistikdokumentation

Få de officielle tal for folketingsvalg 2011

På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på www.dst.dk/valg., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Få de officielle tal for folketingsvalg 2011, På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på , www.dst.dk/valg, ., I ugerne op til valget opgøres vælgertal fordelt på alle afstemningsområder. Et skøn for hvor mange førstegangsvælgere der er, findes også på siden. Ca. 8 dage før valget vil hjemmesiden blive opdateret med kandidatfortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Desuden offentliggøres kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling., Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:, Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene., Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de 10 storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen. , Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne i takt med, at de bliver indberettet fra opstillingskredsene., Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten "valgte kandidater og stedfortrædere". , Få mere detaljerede oplysninger i vores , introduktion til valgsitet, eller på , www.dst.dk/valg, . For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Faa-de-officielle-tal

Pressemeddelelse

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Frivillige og velgørenhed

Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Danmarks Statistiks seneste Kulturvaneundersøgelse fra 2024 indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på hyppighed, køn, alder samt hvilket område, det frivillige arbejde foregår. Se tabellen , KV2FR1,  , i Statistikbanken , for opgørelse over hyppighed og tabel , KV2FR2,  for frivilligområde samt , LABY58, , der er fordelt på kommunegrupper., I den årlige publikation ", Kultur, " findes et kapitel om frivilligt arbejde., Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i ", Nyt fra Danmarks Statistik, "., I en , Bag tallene-artikel,  fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor., Center for Frivilligt Socialt Arbejde,  har siden 2010 udgivet , Frivilligrapporten, . Seneste udgave af rapporten er ", Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021, ". , Hos , Frivilligrådet,  findes undersøgelser og nyheder om emnet. [Grundet Frivilligrådets lukning 31. december 2025 opdateres hjemmesiden ikke længere og lukker permanet 31. marts 2026]., Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen , "Danskernes kulturvaner 2012", . Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten ", Frivillighedsundersøgelsen 2024, ", der undersøger,  udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet , "Ældres Frivillige Arbejde", , der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017., SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten , "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", , der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004., Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO , laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter., [Denne side er senest revideret januar 2026],  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/frivillige

Ofte stillede spørgsmål

Nyt om grunddata – 4. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 4. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. oktober til 31. december. , 24. november 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, Regnskabsstatistik for jordbrug, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Malthe Frøkjær-Rubbås og Morten Winkler,  , Regnskabsstatistikken for jordbrug findes nu som grunddataregister under navnet REGNJORD og kan bestilles i Danmarks Datavindue., Regnskabsstatistikken for jordbrug er en statistik, som indeholder regnskabsmæssige resultater for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnervirksomheder. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi., Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugsbedrifternes regnskaber for detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, årets resultat samt aktiver og passiver., Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget., Statistikken er til rådighed som mikrodata fra og med 2015., Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets regnskaber, . Derudover indgår tallene i en årlig , publikation,  om Regnskabsstatistik for jordbrug., Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark., Nye grunddataregistre om private dagtilbud, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Karin Ørum Elwert og Morten Winkler ,  , Forskningsservice har tilføjet to nye registre i Danmarks Datavindue: DAGTIL_BOERN_PRIV og DAGTIL_PERSONALE_PRIV., Registrene indeholder indskrevne børn i private daginstitutioner, hvor bopælskommune og pasningskommune er den samme samt antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner., Data findes for perioden 2021-2023., I modsætning til statistikkerne om børn og personale i de kommunale og selvejende dagsinstitutioner, valideres denne opgørelse ikke i samarbejde med pasningskommunen., Kvaliteten af opgørelserne over kommunale/selvejende institutioner og private institutioner er derfor ikke sammenlignelig. Sammenlignelige normeringer kan ikke beregnes for de private dagtilbud, da det ikke er muligt at opgøre børn, der går i et privat dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen., Variabelbeskrivelserne kan findes i Danmarks Datavindue via følgende , link, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-4-kvartal-2025

Kontakt Forskningsservice

Du kan kontakte Forskningsservice på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud-menu kan du finde kontaktinformation alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Forskningsservicesupport, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via Danmarks Datavindue, kan du kontakte Forskningsservicesupport alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om Danmarks Datavindue her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, forskningsservice@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til Danmarks Datavindue, Oplever du tekniske problemer eller fejl i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte DDV-supporten., DDV-supporten holder lukket fra mandag d. 22. december til- og med fredag d. 2. januar., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i Danmarks Datavindue, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Forskningsservicesupport., Læs mere om hvordan du bestiller data i Danmarks Datavindue her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her, Henvendelse om fysiske tokens, Ved henvendelse vedrørende fysiske tokens kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, les@dst.dk,  , Leveringstider i Forskningsservice, I Forskningsservice behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka 21 dage, Der går gennemsnitligt 12 dage fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-forskningsservice/kontakt-forskningsservice

Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 26. november 2025 kl. 15:02 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

Pressemeddelelse