Søgeresultat

Private leaser biler som aldrig før

Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder., 9. november 2010 kl. 0:00 ,  , Private leaser biler som aldrig før , Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder. , I dagens offentliggørelse , Leasing af køretøjer 2007-2010, kan du også læse, at: , Leasede biler udgør 11 pct. af alle nyanskaffede privatbiler de seneste 12 måneder.  , Der blev i den seneste 12-måneders periode nyregistreret 43.100 personbiler til leasing til både erhverv og private. Det svarer til 30 pct. af alle nyregistrerede personbiler i perioden.  , Mens private har leaset 8.700 personbiler de seneste 12 måneder, har erhvervslivet leaset 34.400 i den samme periode.  , De privates andel af leasingbilerne er steget fra 12 til 20 pct. fra perioden 2007-2008 til perioden 2009-2010. , Du kan finde yderligere oplysninger om privatleasede biler i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Dalbro på tlf. 39 17 34 16 eller på , sda@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-09-Leasing-af-biler

Pressemeddelelse

Færre SMV’er søgte finansiering i 2014

I 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. , 18. november 2015 kl. 9:00 ,  , De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser. , Det viser en ny publikation, der belyser små og mellemstore virksomheders (SMV) adgang til finansiering. SMV’er er virksomheder med mellem 5-249 ansatte. , Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit, Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes. , Du kan finde mange flere oplysninger om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering på , www.dst.dk/publ/VirksomhedersFinansiering, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-18-faerre-smver-soegte-finansiering-i-2014

Pressemeddelelse

Elevregister 2

Beskrivelse, Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret således, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Registret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses, om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse)., Registret dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. Undervisningsministeriet eller et fagministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973, idet de første afgangsårgange stammer fra perioden efter 1. okt. 1973. Tilgangstidspunkterne i registret rækker længere tilbage, idet første års elevindberetning blev registreret med det reelle påbegyndelsestidspunkt., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun fra grundskolens 8. kl. og opad i uddannelsessystemet til og med forskningsuddannelserne (Ph.d.). Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 tilføres også en række SU-godkendte private uddannelser. Disse indberettes også retrospektivt, idet vi medtager så mange årgange, som det er muligt., Elevregistret har gennem tiden været produceret i forskellige versioner. Elev 2 (KOTO) registret findes frem til skoleåret 2013-2014. Herefter er det erstattet af elev 3 (KOTRE), og det er alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret i dag. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet af såvel Elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE), og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV2_VFRA, Starttidspunkt (elev2), ELEV2_VTIL, Sluttidspunkt (elev2), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, PRIA, Minimum uddannelsestid i måneder, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2

FIDA

Beskrivelse, FIDA er en nøgle mellem generel firmastatistik og oprindeligt IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning). Fra 2003 er IDA erstattet af erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-numre, og matchen resulterer i to datasæt:, - FIDA firmafil, - FIDA personfil, FIDA firmafil består af CVR-nummer med tilknyttede regnskabstal fra generel firmastatistik samt en variabel kaldet "MATCH", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR-nummer., FIDA personfil består ligeledes af et CVR-nummer. Herudover består den af personnummer, ARBNR (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "MATCH" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. erhvervsbeskæftigelsen og firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse, men er ikke "reelt aktiv" i firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse, men er ikke i firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med erhvervsbeskæftigelsen og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR-numre opnår "MATCH"-værdien 1 er, at generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens erhvervsbeskæftigelsen har status ultimo november i det givne år. De CVR-numre, der indgår i de to statistikregistre, udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende, indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 pct. overensstemmelse mellem CVR-numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida1

FIDA

Beskrivelse, Fida er en nøgle mellem Generel Firmastatistik og oprindelig IDA. Fra 2003 er IDA erstattet af Erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-nummer og matchen resulterer i to datasæt:, - Fida firmafil, - Fida personfil, Fida firmafil består af CVR nummer med tilknyttede regnskabstal fra Generel firmastatistik samt en variabel kaldet "match", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR nummer., Fida personfil består ligeledes af CVR nummer. Herudover består den af Personnummer, Arbnr (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "match" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse men er ikke "reelt aktiv" i Firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse men er ikke i Firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med Erhvervsbeskæftigelsen, og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR numre opnår "match" værdien 1 er, at Generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens Erhvervsbeskæftigelsen er med status ultimo november i det givne år. De CVR numre, der indgår i de to statistikregistre udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem CVR numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida

IANTS

Navn, IANTS , Beskrivende navn, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, IANTS er patientens samlede antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdomsdiagnoser i løbet af et givent kalenderår. Sygdomsdiagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med følgende koder: 001-068, 076-099, 101. Se DIAG99 værdisæt for specifikation af førnævnte diagnosekoder., Der skelnes mellem indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (IANTY), indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (IANTS), og indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (IANTF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter, Gennemsnittet angiver patienternes gennemsnitlige antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, IANTS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/iants

GF_AT_1

Navn, GF_AT_1 , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver - jf regnskabsstatistikken., Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver., Databrud: Eksternt databrud. I den årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign. Endvidere blev det fastlagt, at forskningsudgifter (grundlæggende undersøgelser) modsat udviklingsomkostninger (erhvervsmæssig anvendelse af forskningsresultater) ikke mere", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AT. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AT_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-at-1

FRAV_PRAE

Navn, FRAV_PRAE , Beskrivende navn, Fraværsbetalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Detaljeret beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær, men inkluderer også betalinger for fravær, som arbejdsgiver efterfølgende eventuelt får refunderet fra det offentlige., Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær. , Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.:, Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer). , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FRAV_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/frav-prae

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på   39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på   39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister