Søgeresultat

Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

Pressemeddelelse

FAMTYPE

Navn, FAMTYPE , Beskrivende navn, familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015) , 2 Registreret partnerskab , 3 Samlevende par , 4 Samboende par , 6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMTYPE - familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen oplysninger, 1, Ægtepar forskelligt køn, 14-12-2014, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 6, Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7, Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famtype

FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation

Forbruger- og nettoprisindeks

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

Danskerne tror ikke, det er særligt sandsynligt at 50 pct. af alle flygtninge kommer i arbejde

Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., 17. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., Spørgsmålet om flygtninges integration på arbejdsmarkedet er ét ud af 18 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Halvdelen af danskerne mener, at tonen i debatten på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Det gælder 46 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne., 61 pct. af danskerne mener ikke, at frivillige bør løse kommunale kernevelfærdsopgaver som fx personlig pleje. Det er især kvinderne, der er imod den løsning., Hver tredje dansker har inden for de seneste fem år skiftet eller overvejet at skifte arbejde på grund af arbejdsmiljøet., 20 pct. af kvinderne mener, at det skal være muligt at dømme en person for voldtægt i sager, hvor det er påstand mod påstand, og der ingen andre beviser er. Kun 8 pct. af mændene mener det samme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-17-danskerne-tror-ikke-det-er-saerligt-sandsynligt-at-50-pct-af-alle-flygtninge

Pressemeddelelse

De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

Pressemeddelelse