Søgeresultat

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Lystbådehavne

Hvor mange overnatter i de danske lystbådehavne? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om lystbådehavne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/lystbaadehavne

Emneside

Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Hvor mange overnatninger er der på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/hoteller-feriecentre-og-vandrerhjem

Emneside

Campingpladser

Hvor mange besøger de danske og udenlandske campingpladser? Her finder du statistikken om camping.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/campingpladser

Emneside

Fald i antallet af anmeldelser for fjerde år i træk

11. december 2014 kl. 9:00 ,  , I 2013 blev der anmeldt 429.293 overtrædelser af straffeloven mod 440.772 i 2012 – et fald på 3 pct. Det er fjerde år i træk, at antallet af anmeldelser er faldet. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri., Til gengæld er anmeldelser af overtrædelse af særlovene steget. I 2013 lå de på 106.566 anmeldelser mod 91.195 i 2012. Det svarer til en stigning på 17 pct. Stigningen skyldes bl.a. flere anmeldelser af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2013, , som udkommer i dag. Her kan du bl.a. også finde disse nye pointer:, Sigtelsesprocenten for seksualforbrydelser har generelt været stigende igennem de seneste ti år. I 2003 lå den således på 63 pct., mens den i 2013 lå på 72 pct. , Unge under den kriminelle lavalder begår sjældnere kriminalitet. I 2013 blev der registreret ni lovovertrædelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. Fem år tidligere var antallet dobbelt så højt., Generelt er de unge dog stadig mest kriminelle. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at hyppigheden af domfældelser for de 15-19-årige er faldet med 34 pct. på ti år., Voldsforbrydelser giver oftest frihedsstraf. Desuden er straffene blevet længere. I 2013 var den gennemsnitlige ubetingede frihedsstraf således på 6,7 måneder, en stigning på næsten en måned i forhold til året før., I 2013 var der et fald på 12 pct. i antallet af domme for færdselsuheld med spiritus og et fald på 10 pct. i antallet af domme for spirituskørsel i øvrigt., Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om kriminalitet. I årets udgave kan du bl.a. holde dig opdateret om hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, .  , For yderligere information kontakt venligst Lisbeth Lavrsen, tlf.: 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-11-fald-i-antallet-af-anmeldelser-for-fjerde-aar-i-traek

Pressemeddelelse

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

Pressemeddelelse

FRAVAARSAG

Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

FOERFRAV

Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

HELAAR

Navn, HELAAR , Beskrivende navn, Varighed af modtagelsen af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Brøk dannet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året., Detaljeret beskrivelse, Brøk dannet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året., Fra og med 2007 ændredes tidsangivelsen for en udbetaling fra at være en kalendermåned til at være en periode angivet med en startdato og en slutdato., For at skabe konsistens med registreringsmåden i perioden 1994-2006, er udbetalt beløb i måneden beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , For at bevare noget af den oprindelige information dannes brøken HELAAR beregnet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året (365 dage hhv. 366 for skudår). , HELAAR dannes for hver kombination af person og ydelsesart., Da en person kan have modtaget flere typer af ydelser i løbet af året, er denne andel ikke kun beregnet for de enkelte ydelser, men også for nogle almindeligt brugte aggregeringer: KONTANTHJÆLP, REVALIDERING, AKTIVEREDE, INTRODUKTIONSYDELSE, LEDIGHEDSYDELSE og FORSØRGELSESYDELSE I ALT., For "hjælp i særlige tilfælde" henets data som før 2007 fra kommunernes økonomisystemerne. Da "hjælp i særlige tilfælde" ikke altid er knyttet til en periode, kan variablen HELAAR være missing (ikke beregnet)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, HELAAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/helaar