Søgeresultat

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse.  , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

Et snapshot af Danmark

10. marts 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

Pressemeddelelse

Ingen større omfordeling af skattekronerne

13. juni 2000 kl. 0:00 ,  , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?,  , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

Pressemeddelelse

Arkiv

Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv

Vi forurener mindre

14. november 2002 kl. 0:00 ,  , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på    39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

Pressemeddelelse

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

Pressemeddelelse

Familiernes bilkøb

Hvor mange familier i Danmark har købt bil? Her finder du statistikken om familiernes bilkøb.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/familiernes-bilkoeb

Emneside

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

FAKTVRD

Navn, FAKTVRD , Beskrivende navn, Fakturaværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Extrastat: Fakturabeløb i den møntsort, der er handlet i, Intrastat: Fakturabeløb i danske kroner, Detaljeret beskrivelse, I Intrastat er fakturabeløb beskatningsgrundlaget, dvs. den værdi, der fastlægges til afgiftsmæssige formål i overensstemmelse med direktiv 77/388/EØF. Når der er tale om varer, der er pålagt afgifter, medregnes disse ikke i varernes værdi., Når beskatningsgrundlaget ikke skal angives til afgiftsmæssige formål, skal der anføres en positiv værdi svarende til fakturabeløbet ekskl. moms eller, hvis et sådant ikke findes, det beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., I tilfælde af forarbejdning er den værdi, der skal angives før og efter forarbejdningen, det samlede beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., For Extrastat eksport er det fakturabeløbet for hele forsendelsen, dvs. samlet for alle vareposter på den pågældende toldangivelse., I Extrastat import findes en variabel, 'Varens pris', som angiver fakturabeløbet i den møntsort, der er handlet i, men for hver varepost. Så en summation af samtlige vareposters 'Varens pris" vil give det beløb, som er angivet i FAKTVRD., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTVRD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktvrd