Søgeresultat

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

Danskerne er EU's flittigste brugere af cloudcomputing

26. februar 2015 kl. 9:00 ,  , 44 pct. af internetbrugerne i Danmark anvender "skyen" til bl.a. at lagre data. Det er med til at gøre Danmark til det land i EU, hvor flest bruger cloudcomputing. EU-gennemsnittet ligger på 27 pct., Både i Danmark og i EU bruges cloudcomputing primært til lagring af billeder. I Danmark er det 77 pct. af cloud-brugerne, som gemmer billeder på eksterne online servere; i EU som helhed er andelen 82 pct. 66 pct. af de danske cloud-brugere og 54 pct. af brugerne i EU anvender ”skyen”, når de skal gemme dokumenter., Cloudcomputing er tjenester på internettet, hvor man kan gemme data, billeder, film, musik eller dokumenter m.m. på en ekstern server. Det kan også være software-applikationer, hvor programmerne ikke ligger lokalt på den digitale enhed, men på en ekstern server. DropBox, Google Drive, Windows Skydrive, iCloud og Amazon Cloud Drive hører til blandt de lagrings- og fildelingstjenester, man kan bruge til cloudcomputing., Muligheden for at kunne tilgå filer fra forskellige enheder og beskyttelse mod tab af data er de to vigtigste årsager til at benytte cloudcomputing. For 74 pct. af de danske cloud-brugere er tilgængeligheden af filerne den vigtigste grund til at benytte tjenesterne – man kan fx se sine billeder på både computer, tablet og smartphone, når de er gemt på en ekstern server. 68 pct. af dem, der benytter cloudcomputing, gør det for at beskytte sig mod tab af data i tilfælde af fx tekniske fejl eller tyveri. , Konklusionerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2014, , der udkommer i dag., Se i øvrigt flere konklusioner i publikationens sammenfatning på side 5 – bl.a. om brugen af smartphones, netbank, nethandel og sociale medier. På , www.dst.dk/it, er der flere tal om it., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-26-danskerne-er-eus-flittigste-brugere-af-cloudcomputing

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Flere højtuddannede får børn end tidligere

Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

Pressemeddelelse

Få de officielle tal for folketingsvalg 2011

På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på www.dst.dk/valg., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Få de officielle tal for folketingsvalg 2011, På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på , www.dst.dk/valg, ., I ugerne op til valget opgøres vælgertal fordelt på alle afstemningsområder. Et skøn for hvor mange førstegangsvælgere der er, findes også på siden. Ca. 8 dage før valget vil hjemmesiden blive opdateret med kandidatfortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Desuden offentliggøres kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling., Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:, Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene., Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de 10 storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen. , Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne i takt med, at de bliver indberettet fra opstillingskredsene., Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten "valgte kandidater og stedfortrædere". , Få mere detaljerede oplysninger i vores , introduktion til valgsitet, eller på , www.dst.dk/valg, . For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Faa-de-officielle-tal

Pressemeddelelse

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse.  , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

Hver anden familie er på nettet

11. april 2000 kl. 0:00 ,  , Mere end en million danske familier har adgang til Internettet fra deres hjem, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Væksten i familiernes Internetopkoblinger har været lynhurtig: I foråret 1997 havde 8 pct. af de danske familier adgang til Internettet - det tal er i foråret 2000 steget til 45 pct. , Af den ene million familier, der har Internetopkobling, oplyser 350.000 familier, at de har handlet over Internettet. , Undersøgelsen viser desuden, at to ud af tre familier nu har en pc i deres hjem. Fra foråret 1997 er antallet af familier med pc steget med 400.000 til i foråret 2000 at være oppe på 1.463.000 familier. 46 pct. af familierne har én pc i hjemmet, knap 15 pct. har to pc'ere, og lidt over 4 pct. har tre pc'ere eller flere. Det svarer til, at der i dag er godt to millioner computere i de danske hjem. , Selvom andelen af familier, der har fået adgang til pc i hjemmet, har været generelt stigende, så er der store aldersforskelle i danskernes adgang til pc. Cirka 90 pct. af danskerne under 55 år har adgang til en pc enten i deres hjem, på deres arbejdsplads eller uddannelsessted - for de 56-74 årige er tallet godt 50 pct. Det skyldes blandt andet, at færre i den aldersgruppe er i beskæftigelse. Samtidig viser undersøgelsen, at 80 pct. af 16-55 årige har en pc i deres hjem - tallet er kun 45 pct. for dem over 55 år. , Undersøgelsen er baseret på 958 interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,5 pct. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/11-04-200-anden_paa_nattet

Pressemeddelelse

Et snapshot af Danmark

10. marts 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

Pressemeddelelse

Ingen større omfordeling af skattekronerne

13. juni 2000 kl. 0:00 ,  , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?,  , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

Pressemeddelelse

Arkiv

Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv