Søgeresultat

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026

Navn: , KN_V1_2026 , Beskrivelse: , Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen. Nomenklaturen, der især er henvendt til oplysningspligtige i forbindelse med samhandel inden for EU, indeholder den komplette KN (dog uden toldsatserne) og de dermed forbundne supplerende enheder., Gyldig fra: , 1. januar 2026 , Gyldig til: , 31. december 2026 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mai Tham Bech Fanøe, , mtf@dst.dk, , tlf. 20 26 15 34 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026, 1. januar 2026, Fortsat gyldig, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2025, 1. januar 2025, 31. december 2025, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2024, 1. januar 2024, 31. december 2024, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2023, 1. januar 2023, 31. december 2023, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2022, 1. januar 2022, 31. december 2022, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2021, 1. januar 2021, 31. december 2021, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2020, 1. januar 2020, 31. december 2020, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2019, 1. januar 2019, 31. december 2019, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Tilknyttede filer, Den kombinerede nomenklatur 2026 - nedlagte koder, Den kombinerede nomenklatur 2026 - nye koder, Den kombinerede nomenklatur 2026 - officielle tekster, Varekodeændringer fra 2025 til 2026, Varekodeændringer fra 2026 til 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=42047d9e-9ea6-4f67-8490-e678557d3492

VARE

Navn, VARE , Beskrivende navn, Varekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Varekode ifølge EU's kombinerede nomenklatur (KN8). , Detaljeret beskrivelse, Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen. Nomenklaturen, der især er henvendt til oplysningspligtige i forbindelse med samhandel inden for EU, indeholder den komplette KN (dog uden toldsatserne) og de dermed forbundne supplerende enheder., I handelen med lande uden for EU bruges varekoderne fra toldtarif., Pos. 1-6 =HS kode (WCO's Harmonized system), ca. 5.000 positioner, Pos. 1-8 =KN8 (EU's kombinerede nomenklattur), ca. 9.400 positioner, Pos. 1-10 = TARIC kode (EU's fælles toldtarif, som indeholder KN8 samt vareopdelinger og toldsatser. Ca.14.000 positioner. 9. og 10. cifre angiver om KN-koden (cifre 1-8) er underopdelt hvad angår toldsatser., KN-koder har derfor samme første 6 cifre som tilsvarende HS-koder., Indberetning:, Alle varer, der ind- eller udføres, skal angives med en varekode, , i Intrastat bruges KN8,, i Extrastat bruges KN8 for eksport og TARIC koder for import., Der indberettes på den nomenklatur, som er gældende for det pågældende kalenderår, og der kan forekomme små databrud på varekodeniveau, når nogle af KN-koderne ændres ved årsskiftet. Typisk vil koder udgå og opsplittes på flere nye KN-koder eller samles sammen med andre udgåede koder i en ny KN-kode. Det kan også forekomme, at de blot tildeles nyt KN-nummer eller indholdet af koden ændres., Danmarks Statistik korrigerer ikke for disse databrud., Både Intra- og Extrastat offentliggøres på KN8., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, VARE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/vare

Lystbådehavne

Hvor mange overnatter i de danske lystbådehavne? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om lystbådehavne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/lystbaadehavne

Emneside

Campingpladser

Hvor mange besøger de danske og udenlandske campingpladser? Her finder du statistikken om camping.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/campingpladser

Emneside

Feriehuse

Hvor mange overnattede i danske feriehuse sidste år? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om feriehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/feriehuse

Emneside

Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Hvor mange overnatninger er der på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/hoteller-feriecentre-og-vandrerhjem

Emneside

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på   39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på   39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Jyske mænd hedder Jens

Danmarks Statistik dykker ned i, hvilke navne danskerne brugte fra fødsel til alderdom pr. 1. januar 2016., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Blandt de ældre generationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland er der ifølge Danmarks Statistiks navnestatistik så mange mænd, der hedder Jens, at det er det mest almindelige mandenavn i Jylland. Til gengæld gør Jens’erne sig ikke bemærket i de resterende tre regioner. Hans løber med titlen som det mest almindelige navn i Region Syddanmark, Michael fører i Region Sjælland, og Peter dukker op flest gange i Region Hovedstaden og er desuden landets mest brugte mandenavn., I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, kan du se flere fakta om, hvad der rør sig på navnefronten i Danmark pr. 1. januar 2016., Her ser man blandt andet, at Nielsen har slået Jensen af pinden som det mest almindelige efternavn i landet. Jensen har ellers været det mest brugte efternavn, siden Danmarks Statistik begyndte at lave navnestatistikkerne., Du kan naturligvis også finde informationer om de mest gængse kvindenavne. Både på landsplan samt i Region Hovedstanden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er det mest almindelige kvindenavn Anne., I Region Nordjylland og Region Sjælland er der dog så mange, som hedder Kirsten, at det er det mest udbredte navn der., På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde navnestatistikker inddelt på landsdele, regioner og aldersgrupper., Du kan også se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2015., Opgørelsen for hele 2015 kommer medio juli 2016., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-jyske-maend-hedder-jens

Pressemeddelelse

Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

Ny analyse undersøger for første gang baggrunden hos elever, der har oplevet mange klasseskift. Den viser blandt andet, at antallet af klasseskift fra 0. til 9. klasse kan hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., 6. august 2020 kl. 8:00 ,  , Elever med mange klasseskift får i gennemsnit lavere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse end elever med få klasseskift., Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Folkeskoleelever, der har oplevet mange klasseskift, får typisk lavere karakterer til afgangsprøven. Elever med 1-2 skift har et karaktergennemsnit til prøven på 7,5, mens elever med over 3 skift har et gennemsnit på 6,3,” siger Alex Skøtt Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Med analysen kan Danmarks Statistik for første gang belyse baggrunden hos de elever, der ofte skifter klasse. Ved at kigge på elever med 0-1 skift (stabile forløb), 2-3 skift (moderate forløb) og 4+ skift (ustabile forløb) giver analysen ny viden om forskelle mellem disse elevgrupper., ”Analysens resultater er relevante for alle, der interesserer sig for folkeskolen. Fx viser analysen, at både forældrenes uddannelse og indkomst kan have betydning for antallet af klasseskift, samt at antallet af klasseskift kan have betydning for elevernes videre uddannelse,” siger Alex Skøtt Nielsen., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 0 til 1. klasse, fra 6. til 7. klasse og fra 8. til 9. klasse., Elever, hvis forældre har en høj indkomst og længere uddannelser, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre med en lavere indkomst og uden kompetencegivende uddannelse., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Kun 13 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype.,  , Du kan finde analysen , Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven , her, www.dst.dk/analyser/40003, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Alex Skøtt Nielsen på , axn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-06-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Pressemeddelelse

Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing

3. december 2014 kl. 9:00 ,  , 38 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger cloud computing i 2014 – en stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som betalt abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet. Det kan fx dreje sig om adgang til software eller computerkraft og kan være et alternativ til selv at købe it-produkter. , Cloud computing kan potentielt give større fleksibilitet eller besparelser for virksomhederne, da kapaciteten kan skaleres løbende efter behov. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder. Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services. E-mail er en anden udbredt service, der benyttes af 63 pct. af brugerne. , Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i virksomheder 2014, , som udkommer i dag. Her kan du desuden finde disse nye pointer:, For mange virksomheder er det vanskeligt at rekruttere it-specialister. Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det., I år dækker undersøgelsen desuden barriererne for virksomhedernes it-anvendelse. 53 pct. af virksomhederne angiver, at prisen er for høj på de relevante it-løsninger, mens 50 pct. peger på manglende tid/ressourcer., Ligeledes er virksomhederne spurgt om, hvilke fordele de har opnået ved de seneste års it-projekter. For 60 pct. har it-projekterne haft betydning i forhold til omlægning eller forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. peger på frigørelse af ressourcer., Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg udgør en sjettedel af omsætningen i virksomheder med mindst 10 ansatte. , Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om virksomhedernes brug af it. I år kan du bl.a. holde dig opdateret om mobilt internet og internethastighed, datadeling og brugen af sociale medier., Bogen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-03-fire-ud-af-ti-virksomheder-anvender-cloud-computing

Pressemeddelelse