Søgeresultat

STOERSTEEFFEKT

Navn, STOERSTEEFFEKT , Beskrivende navn, Motorens største effekt i kW. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens største effekt som angivet af fabrikanten. Med to decimaler i kW., Detaljeret beskrivelse, Motorens største effekt er et mål for den kraft, motoren yder, når den arbejder. Angives med to decimaler i kW., Et ældre effektmål er hk, hvor 1 kW = 1,36 hk., Er registreret for motordrevne køretøjer, der er registreret første gang i september 2003 eller senere. , Bilag, Graf - Størsteeffekt Busser, TabelTabel - Størsteeffekt Busser, Graf - Størsteeffekt Knallert30, Tabel - Størsteeffekt Knallert30, Graf - Størsteeffekt Knallert45, Tabel - Størsteeffekt Knallert45, Graf - Størsteeffekt Lastbiler, Tabel - Størsteeffekt Lastbiler, Graf - Størsteeffekt MC, Tabel - Størsteeffekt MC, Graf - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Tabel - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Graf - Størsteeffekt Personbiler, Tabel - Størsteeffekt Personbiler, Graf - Størsteeffekt Traktorer, Tabel - Størsteeffekt Traktorer, Graf - Størsteeffekt Varebiler, Tabel - Størsteeffekt Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, STOERSTEEFFEKT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/stoersteeffekt

Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

Bag tallene

Ida og William er de mest populære navne til nyfødte

Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida., 6. juli 2018 kl. 8:00 ,  , Det viser , navnestatistikken fra Danmarks Statistik, , som udkommer i dag., "Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen," siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken., For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen., "Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt," siger Dorthe Larsen., De nybagte forældre har dog lidt forskellige favoritter, alt efter i hvilken af Danmarks 11 landsdele de bor. Det gælder særligt de forældre, der skulle vælge pigenavne., "På trods af Ida’s placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østjylland. I Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland ligger det på anden pladsen, men i de øvrige syv landsdele er navnet slet ikke inde på top-fem," siger Dorthe Larsen og fortsætter:, "For William ser det helt modsat ud. Her er navnet i top i seks ud af 11 landsdele. Kun for landsdelene Byen København og Sydjylland er navnet slet ikke med i top-fem.", Alba, Hannah, Vilma, Mynte og Eva er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne. Hos drengene er der kommet tre nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne. Det er Milas, Villum og Sigurd., På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du de nye lister over de mest populære navne til drenge og piger født i 2017. De findes opdelt på regioner eller landsdele. Det overordnede overblik får du i vores nyhedsbrev , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Hvis du har spørgsmål eller har brug for citater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-06-ida-og-william-er-de-mest-populaere-navne-til-nyfoedte

Pressemeddelelse

Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

Pressemeddelelse

Hver ottende familie har negativ formue

13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

Pressemeddelelse

Hver anden familie er på nettet

11. april 2000 kl. 0:00 ,  , Mere end en million danske familier har adgang til Internettet fra deres hjem, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Væksten i familiernes Internetopkoblinger har været lynhurtig: I foråret 1997 havde 8 pct. af de danske familier adgang til Internettet - det tal er i foråret 2000 steget til 45 pct. , Af den ene million familier, der har Internetopkobling, oplyser 350.000 familier, at de har handlet over Internettet. , Undersøgelsen viser desuden, at to ud af tre familier nu har en pc i deres hjem. Fra foråret 1997 er antallet af familier med pc steget med 400.000 til i foråret 2000 at være oppe på 1.463.000 familier. 46 pct. af familierne har én pc i hjemmet, knap 15 pct. har to pc'ere, og lidt over 4 pct. har tre pc'ere eller flere. Det svarer til, at der i dag er godt to millioner computere i de danske hjem. , Selvom andelen af familier, der har fået adgang til pc i hjemmet, har været generelt stigende, så er der store aldersforskelle i danskernes adgang til pc. Cirka 90 pct. af danskerne under 55 år har adgang til en pc enten i deres hjem, på deres arbejdsplads eller uddannelsessted - for de 56-74 årige er tallet godt 50 pct. Det skyldes blandt andet, at færre i den aldersgruppe er i beskæftigelse. Samtidig viser undersøgelsen, at 80 pct. af 16-55 årige har en pc i deres hjem - tallet er kun 45 pct. for dem over 55 år. , Undersøgelsen er baseret på 958 interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,5 pct. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/11-04-200-anden_paa_nattet

Pressemeddelelse

Flere gæster på campingpladser

2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem., 21. april 2009 kl. 0:00 ,  , Flere gæster på campingpladser, færre på hoteller og vandrerhjem, 2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem. Det fremgår af årsstatistikkerne for de tre områder, som udkommer i dag., I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser; det højeste niveau i perioden 1998 til 2008 og samtidig en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Antallet af danske campingovernatninger steg med hele 7 pct., mens de udenlandske overnatninger til gengæld faldt med 5 pct. samlet set. Kun København kunne notere en stigning i antallet af udenlandske campingovernatninger til 106.000 i forhold til 100.000 året før. 76 pct. af campingovernatningerne i Danmark tegnede de danske gæster sig for, mens tyske overnatninger udgjorde 15 pct. To ud af tre campingovernatninger foregik i Jylland., Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller o.l. i 2008 eller 3 pct. færre end i 2007. Tilbagegangen skyldes 3 pct. eller 256.500 færre danske overnatninger samt 4 pct. færre udenlandske overnatninger, svarende til 212.500 overnatninger. I 2008 var 62 pct. af overnatningerne danske mod 61 pct. i 2007. Landsdelen Nordjylland havde den største tilbagegang på 201.700 overnatninger svarende til 8 pct., mens der var en lille fremgang på 1 pct. i Sydjylland., Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2008. Antallet af over­natninger på danske vandrerhjem er faldet med 4 pct. i 2008 i forhold til 2007. De udenlandske overnatninger faldt med 9 pct., mens antallet af danske var uændret. Region Sjælland oplevede det største fald med 13 pct. færre gæster., Læs mere i Statistiske Efterretninger om , Campingpladser, , , Hoteller, og om , Vandrerhjem, . Alle tre steder er det muligt at se regionale tal., For yderligere information kontakt , kontorfuldmægtig Claus Wachner, på tlf. 39 17 33 69 eller , clw@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-21-Flere-overnatninger-paa-campingpladser

Pressemeddelelse

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Opret tilknytningsaftale og maildomæner

Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i Danmarks Datavindue (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Forskningsservice godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Forskningsservice har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener