Søgeresultat

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Publikation: Kommunikationsstrategi 2025

Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., Kommunikationsstrategien giver et overblik over vores strategiske kommunikationsmål og indsatser i videreudviklingen af Danmarks Statistiks eksterne kommunikation, herunder kommunikation til og med vores forskellige målgrupper. , Kommunikationsstrategien 2025 opstiller fire strategiske kommunikationsmål:, Vi er synlige og leverer relevant input til alle niveauer i samfundet, Vi kommunikerer med fokus på forskellige målgrupper og deres behov, Vi styrker forståelsen af statistik, evnen til at bruge den og til at navigere i fakta og fake news, Vi synliggør de muligheder, som alle har for at få skræddersyet statistik, undersøgelser og dataservice,  , Principper for god Kommunikation, Danmarks Statistiks kommunikation har sit afsæt i vores kerneværdier, som er troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed.  , Vi er den centrale danske statistikproducent og -formidler og har ansvaret for at produ­cere officiel statistik om samfundet og samfundsudviklingen. For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis , EU,  og , FN, , herunder Code of Practice for statistikbureauer., Ny titel, Kommunikationsstrategi 2025 , er en fortsættelse af publikationerne om , Danmarks Statistiks kommunikation og formidling, , som blev påbegyndt med publikationen for årene 2016-2020. Titlen, der for de to tidligere udgivelser har været ’Kommunikations- og formidlingsstrategi’, er fra 2022-udgaven ændret til ’Kommunikationsstrategi’.,  ,  , Hent som pdf, Kommunikationsstrategi, Kolofon, Kommunikationsstrategi , Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2410-8, Udgivet: 22. september 2022 kl. 08:00, Antal sider: 14, Kontaktinfo:, Steen Dahl Pedersen, Telefon: 24 27 47 25

https://www.dst.dk/pubomtale/49530

Publikation

Publikation: Kultur 2022/2023

Download og læs publikationen, 14. juni 2024, Publikationen , Kultur 2022/2023, kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken Kunstnere i Danmark. Statistikken opgør antallet af kunstnere inden for Musik, Forfattere og ord, Billedkunst og formgivere, Film og TV og Skuespil og scenekunst. Der er i alt 28.000 kunstnere i Danmark, hvor den største gruppe findes inden for Musik. Statistikken belyser også de demografiske forskelle mellem de forskellige kunstområder, samt i hvor høj grad kunstneres indkomst kommer fra deres kunstneriske arbejde., Ud over kunstnere i Danmark belyser publikationen kulturaktiviteter bredt. Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, men niveauet inden for nogle kulturområder er lavere end før COVID-19. Det fremgår blandt andet at:, I sæsonen 2022/2023 var der 2,5 mio. publikummer i teatrene, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik.,  , Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Bryld Fjællegaard på , cbf@dst.dk, ., Om publikationen, Titel, : Kultur , Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2448-1, Udgivet, : 14. juni 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 77, Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022/2023, 2021/2022, 2020/2021, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015

https://www.dst.dk/pubomtale/49778

Publikation

Publikation: Input-output systemet i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19,  , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23262

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

Grøn eksport for 65 mia. kr.

19. januar 2015 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport., Hvad vil "grøn" sige?, Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste., Samlet produktion for 165 mia. kr., Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013., Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øge effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr., 58.000 arbejdspladser, Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien., Ny publikation, Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste, . Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63, , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-01-19-groen-eksport-for-65-mia-kr

Pressemeddelelse

Tag temperaturen på danskernes holdninger under Folkemødet

Under årets Folkemøde på Bornholm tager Danmarks Statistik dagligt temperaturen på danskernes holdninger til aktuelle emner. Som medie eller deltager på Folkemødet har du mulighed for at få dit eget spørgsmål med – helt gratis., 9. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Vil du gerne vide, hvad danskerne mener om spørgsmål, der er oppe i samfundsdebatten? Eller skal du afholde event om et emne, hvor det giver værdi at vide, hvad folk egentligt mener? Så kan du under Folkemødet på Bornholm bede DST Survey stille spørgsmålet til vores ca. 2.000 personer store panel. Hvis bare vi har spørgsmålet senest kl. 11, så har du svaret dagen efter kl. 11., Danmarks Statistiks interviewerkorps DST Survey stiller panelet 50 spørgsmål onsdag, torsdag og fredag til offentliggørelse den efterfølgende dag. Det er stadigt muligt at få spørgsmål med, men der er rift om pladserne. Derfor er det kun muligt at byde ind med et spørgsmål om dagen, og det er efter først til mølle-princippet., Inden du stiller dit spørgsmål skal du vide, at der er nogle ting, DST Survey ikke spørger om. Det er følsomme spørgsmål, som hvad folk stemmer, seksuel overbevisning osv. Vi spørger heller ikke til enkelte organisationer eller personer, men holder os alene til at spørge på konkrete emner. Det betyder, at vi fx ikke spørger, hvad man mener om en given politiker eller om enkelte partiers politiske udspil, men vi kan godt spørge om holdninger til et emne, som er på den politiske dagsorden., Hvis du vil vide mere om vores dag til dag undersøgelser under Folkemødet, er du velkommen til at kontakte Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Det er også dem, du skal sende dit spørgsmål til.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-09-survey-bornholm

Pressemeddelelse

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2020 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , Extended Balance of Payments Services Classification (EBOPS 2010), , som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , Manual on Statistics of International Trade in Services (MSITS 2010), , der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv. jf. oven for, som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen , Udenrigshandel og Betalingsbalance - Kilder og Metoder, løbende årgange., Gyldig fra: , 1. januar 2020 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mads Møller Liedig, , mml@dst.dk, , tlf. 40 12 97 72 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-27 (uden Storbritannien), I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner (ekskl. ECB and ESM), 4F: Europæiske Central Bank (ECB), 4S: Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), 4W: European Financial Stability Facility (EFSF), J8: Extra euroområdet-19, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, DK: Danmark, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-27, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Belarus, FO: Færøerne, GB: Storbritannien, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Nordmakedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: Britisk territorium i det Indiske Ocean, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroun, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Tchad, KM: Comorerne, CG: Congo, Republikken, CI: Elfenbenskysten, CD: Congo, Demokratiske Republik, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorialguinea, ER: Eritrea, SZ: Eswatini, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Skt. Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Sydsudan, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: USA, A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Skt. Kitts og Nevis, LC: Skt. Lucia, SX: Skt. Martin (NL), VC: Skt. Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Palæstina, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hongkong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USAs mindre øbesiddelser, AU: Australien, CC: Cocosøerne, CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordmarianerne, PW: Palau, PG: Papua Ny Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, P4: OECD (fra 2016), P5: OECD (fra 2019), P2: BRIK, P3: BRIIKS, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019, Tilknyttede filer, Forskelle i landekoder mellem udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester, Balance of Payments (BOP) Vademecum

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cbf746ec-0d23-4f30-96c4-6abc38942090

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse