Søgeresultat

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

Pressemeddelelse

PTI_TIMER_PER_UGE

Navn, PTI_TIMER_PER_UGE , Beskrivende navn, Timer pr. uge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TIMER_PER_UGE angiver det antal timer pr. uge en person har været i en given arbejdsmarkeds- tilstand, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Det bagvedliggende datasæt over offentligt forsørgede er overlapsbehandlet, hvilket betyder at der ved overlap mellem flere tilstande foretages timereduktion i de indberettede timetal., PTI_TIMER_PR_UGE kan antage en værdi mellem 0 og 37 timer., I forbindelse med PTI_TIMER_PER_UGE bør det bemærkes, at der i forbindelse med fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer man arbejder, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i de berørte uger. Dette skyldes, at det altid forventes, at personer i fleks- og skånejob arbejder alt det, de er i stand til, hvilket er typisk mindre end de 37 timer, men personerne kan ikke have andre sideløbende arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i ugen, hvilket er grunden til at fleks- og skånejob altid registreres med 37 timer pr. uge i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, PTI_TIMER_PER_UGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-timer-per-uge

MDOED

Navn, MDOED , Beskrivende navn, Markering af evt. død , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om barnet er dødfødt, levendefødt, der dør i 1. leveår, levendefødt, der overlever 1. leveår eller dør senere., Detaljeret beskrivelse, MDOED indeholder oplysninger om barnets overlevelse i første leveår, herunder om barnet er dødfødt. , Variablen er både dannet ud fra Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister (MFR) og CPR., Variablens værdier er beregnet ud fra variablerne FOED_DAG, Levende_dødfødt og evt. dødsdato. , Værdisæt:, 1 Dødfødt, 2 Død 1. uge, 3 Død 2-4 uge, 4 Død 1-11.md, 6 Dødsfald efter 1. år, 5 Ikke registreret død, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Børn i Fertilitetsdatabasen, "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR. Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra bege kilder., Værdisæt, U131313.TXT_MDOED_KODETEKST - Markering af evt. død, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Dødfødt, 02, Død 1. uge, 03, Død 2-4 uge, 04, Død 1-11.md, 05, Overlevet 1. år, 06, Dødsfald efter 1. år

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/mdoed

PLADS

Navn, PLADS , Beskrivende navn, Familiestatus , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, En persons status i familien, , Detaljeret beskrivelse, Angiver en persons status i familien, dvs. om en person (1) er familiens identificerende person, (2) er partner til denne person eller (3) er et hjemmeboende barn., PLADS har 3 værdier: 1, 2 og 3., 1. Familiens identificerende person: I en parfamilie, hvor parret består af en mand og en kvinde, er den identificerende person lig med kvinden. I alle andre familier er den identificerende person lig med familiens ældste person., 2. Partneren er den anden person i parret. Vedkommende er enten ægtefælle eller registreret partner til den identificerende person, eller vedkommende er samlevende eller samboende med den identificerende person, se beskrivelse af familietyper., 3. Et hjemmeboende barn er en person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af sine forældre, som aldrig har været gift eller registreret partner (civilstand = ugift), og som ikke selv er far eller mor til nogen, der bor eller har boet i Danmark., Variablen gælder fra 1986 for E-familier (se definition herfor under variablen FAMILIE_ID) . For perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_STATUS for C-familier. , Bilag, tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FAM_PLADS - Familiestatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Hovedperson, 2, Ægtefælle/partner, 3, hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/plads

ANTBOERNF

Navn, ANTBOERNF , Beskrivende navn, Antal børn i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTBOERNF er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører den 1. januar. Fra 2008 kan variablen også vedrøre begyndelsen af et kvartal., Variablen angiver antallet af børn i familien. Antallet omfatter familiens hjemmeboende børn. De skal være børn af mindst én voksen i familien, have samme CPR-adresse som denne eller disse forældre, aldrig været gift og ikke selv have hjemmeboende børn. Alderen for hjemmeboende børn i C-familier er 0-17 år og for E-familier 0-24 år. C-familier findes i perioden 1980-2007. E-familier findes fra 1986 og frem., Detaljeret beskrivelse, ANTBOERNF er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører den 1. januar for C-familier (1980-2007) og for hvert kvartal for E-familier (1986 og frem). Angiver antal hjemmeboende børn i familien., For at være et hjemmeboende barn i en familie, skal en person opfylde følgende:, 1. være barn af én eller to personer i familien (der kan ikke skelnes mellem biologisk barn eller adopteret) og have CPR-adresse hos denne eller disse forældre, 2. ikke være fyldt 18 år (i C-familier) eller 25 år (i E-familier), 3. være ugift (variablen CIVST = U), dvs. aldrig have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, 4. ikke selv have hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn opfylder kun punkt 2 - 4. , Værdisæt: 1 - 99, Bilag, Tabel - Antal børn i C-familien, Graf - Antal børn i C-familien, Graf - Antal børn i E-familien, Tabel - Antal børn i E-familien, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, ANTBOERNF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/antboernf

982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

Pressemeddelelse

Statistisk Årbog 2014: Piger får højere karaktergennemsnit - dog ikke på hf

23. juni 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen med millioner af tal om danskerne og det danske samfund: , Statistisk Årbog 2014, . Her er et lille udpluk fra bogen - med fokus på kvinder:, Piger får et højere, gennemsnit - bare ikke på hf, Piger fik i gennemsnit 7,1 i snit på det almene gymnasium (stx) i 2013, mens det var en anelse mindre, nemlig 6,8 for drengenes vedkommende. Det samlede gennemsnit var 7,0. Det samme mønster gør sig gældende htx og hhx, hvor piger også får et højere karaktergennemsnit. Anderledes ser det ud på hf, hvor drengene klarer sig bedre med et gennemsnit på 6,3 mod pigernes på 6,1., Europæisk tredjeplads i beskæftigelse til de danske kvinder  , Den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU findes i Sverige med 71,8 pct. i 2012. På anden og tredjepladsen kommer Nederlandene og Danmark med hhv. 70,4 og 70,0 pct. Grækenland havde med 44,2 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i aldersgruppen 15-64 år i forhold til antallet af personer i samme aldersgruppe. , Et stigende antal kvinder dømmes for vold, 609 kvinder blev dømt for vold i 2012, hvoraf hver fjerde blev idømt en ubetinget frihedsstraf. Sammenlignet med 1990 bliver seks gange så mange kvinder i dag idømt frihedsstraffe for vold. , Kvinder overtræder især færdselsloven på fartområdet, Der er forskel på, hvilke færdselslove mænd og kvinder overtræder. 70 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om fart, mens det kun gjorde sig gældende for 50 pct. af mænds overtrædelser i 2012. En anden markant forskel er spirituskørsel. Kun 3,2 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om spritkørsel, mens det for mænds vedkommende var 9 pct. af overtrædelserne. Kvinder stod for en femtedel af de 120.000 overtrædelser af færdselsloven, der blev registreret i 2012., Du kan finde mange flere , informationer om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-06-23-statistisk-aarbog-2014

Pressemeddelelse

AJO_SMALT_LOENBELOEB

Navn, AJO_SMALT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Smalt lønbeløb, som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalt lønbeløb, dvs. ekskl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_SMALT_LOENBELOEB omfatter lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag og de personalegoder, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst, men ekskl. ATP-bidrag, øvrige personalegoder og indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Det smalle lønbeløb er som regel lig med jobbets arbejdsmarkedsbidragspligtige A-indkomst. AJO_SMALT_LOENBELOEB er det summerede smalle lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende indberetninger., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_SMALT_LOENBELOEB. , Det smalle lønbeløb defineres og beregnes som summen af:, * A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_A_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), * A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_A_INDK_AM_BIDRAG_FRI), hvor lønnen ikke er bidragspligtig, fx for visse søfolk i international fart., I eIR-systemet bruges det smalle lønbeløb ud over til statistikbrug også til kontrol og evt. imputering af løntimetallet samt i forbindelse med dannelse af job, idet der kun dannes et job i eIndkomstregisteret hvis der er et positivt smalt lønbeløb., Personalegoder, som indgår i smalt lønbeløb omfatter værdi af fri bil, værdi af telefon (multimedieskat), værdi af kost og logi samt værdi af sundhedsforsikring., ANVENDELSE af AJO_SMALT_LOENBELOEB:, Det smalle lønbeløb anvendes i arbejdstidsregnskabet til fremskrivning af lønsummen fra seneste år, for vhilket der foreligger strukturstatistikker., DATABRUD inden for AJO_SMALT_LOENBELOEB: , Fra 1.9.2019 indgår feriepenge, der ikke beskattes ved optjening, ikke længere i det smalle lønbeløb., Det smalle lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_SMALT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-smalt-loenbeloeb

SENSTAR

Navn, SENSTAR , Beskrivende navn, Seneste start på arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for seneste start på arbejdsmarkedet., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om den seneste start på arbejdsmarkedet som beskæftiget eller arbejdsløs, er dannet ud fra den primære arbejdsstilling (PSTILL/PSOC_STATUS_KODE) for to på hinanden følgende år. I dannelsen af det aktuelle år kontrolleres, om den enkelte person er aktiv på arbejdsmarkedet, dvs.om personen er i arbejdsstyrken. Hvis dette er tilfældet, og personen ikke tidligere har været dette, sættes SENSTAR til det aktuelle år. Hvis personen også var aktiv på arbejdsmarkedet året før, beholdes den værdi, der tidligere er angivet for den enkelte person (blank eller lig et årstal). Aktiv på arbejdsmarkedet defineres her som:, I perioden 1980-2007:  PSTILL-kode (Primær arbejdsstilling) inden for værdierne 11-40, I perioden: 2008- : PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomiske status) inden for værdierne 110-200., Mere information om definitionerne af PSTILL og PSOC_STATUS_KODE kan findes under dokumentationen af disse variable.,  , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_SENSTAR - Seneste start på arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/senstar

AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET

Navn, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET , Beskrivende navn, Fuldtidsbeskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variabel til sammentælling af antal fuldtidsbeskæftigede , Detaljeret beskrivelse, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET angiver, hvor mange fuldtidsbeskæftigede jobbet svarer til. Det beregnes som antal betalte timer (AJO_LOENTIMER) divideret med 160,33. , ANVENDELSE af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: , Variablen anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere. , Antal fuldtidsbeskæftigede bruges i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) som grundlag for stikprøveudvælgelse af erhvervsstatistikker, opregningsgrundlag mv. Antal fuldtidsbeskæftigede bruges endvidere i arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet m.fl., DATABRUD inden for AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET:, Løntimetallet valideres og imputeres i de tilfælde, hvor løntimerne er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen, ligesom imputerede timetal erstattes af nye imputeringer; jf. variablen AJO_LOENTIMER., Antallet af fuldtidsbeskæftigede valideres inden offentliggørelse vha. analyser af fuldtidsbeskæftigelsen over tid fordelt på sektorer og brancher samt geografisk og på passende detaljeringsniveauer. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-fuldtid-beskaeftiget