Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 4763

Indkomsten efter skat er steget

13. september 2012 kl. 0:00 , , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

Pressemeddelelse

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 , , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for information og kommunikation, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., 29. april 2016 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse. , Analysens hovedkonklusioner: , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen. , Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. , Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Du kan hente analysen på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michael Drescher, tlf. 39 17 32 28, , mid@dst.dk, eller Jesper Grunnet-Lauridsen, tlf.: 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-29-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse

Danskerne sat på tal

Det populære hæfte Danmark i tal er på banen igen - nu med sin 2009-version. Hæftet tegner på 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som Danmarks Statistik ligger inde med., 11. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne sat på tal, Danskerne kommer sjældnere til skade i trafikken end tidligere. På trods af at den danske bilpark har passeret 2 millioner biler, er antallet af dræbte i trafikken faldet siden 1971, hvor der ellers kun var halvt så mange biler på vejene., Det er én af mange spændende konklusioner i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, , der udkommer i dag i den nye 2009-version. Hæftet tegner på sine 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, ligger inde med., Læs bl.a. at:, drenge under ti år kommer oftere på sygehuset end piger i samme alder. Forskellen udligner sig dog i teenagealderen, og som ældre er det især kvinder, der bliver indlagt., næsten hver anden nordsjællænder har rådighed over en bil mod blot hver fjerde indbygger i København By. Rudersdal Kommune i Nordsjælland topper med 1,4 biler for hver familie., Du kan selvfølgelig også læse, hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det går med landets økonomi og meget mere., Hæftet kan uden videre bruges som baggrundsmateriale for elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også god at have ved hånden derhjemme, når snakken falder på os selv og det omgivende samfund., Hvor mange bor fx til leje og hvor mange bor i ejerbolig? Hvordan går det med kriminaliteten? Hvor meget snakker vi i mobil? Bestil hæftet og kig selv efter., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I vores netmagasin , Bag Tallene, kan du læse en artikel om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af Danmark i tal.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-11-Danmark-i-tal

Pressemeddelelse

Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 , , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. , , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger., , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation

Samarbejde øger konkurrencevnen

Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen., 11. juni 2004 kl. 0:00 , , Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Oplysningerne stammer fra rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003, som udkommer den 11. juni 2004. Cirka 1612 danske virksomheder indenfor forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , * Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder., * Især virksomheder, der indgår i en koncern og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , * Virksomhederne er motiveret for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , * Virksomhederne peger på deres egen størrelse eller forretningsområde og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer, som de største barrierer for at samarbejde. , Det er navnlig indenfor brancherne forretningsservice eller transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Flere svenske virksomheder samarbejder , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. , Af denne sammenligning fremgår det, at langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast samarbejde med andre. Blandt de svenske virksomheder har lidt over halvdelen en eller anden form for samarbejdsrelation. Til gengæld er de svenske virksomheders samarbejdsrelationer ofte af kortere varighed, og antallet af samarbejdspartnere mindre. , Dette tyder på en anden form for virksomhedskultur i Sverige, som indebærer, at flere svenske virksomheder indgår i forpligtende samarbejde med hinanden. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/11-06-2004-SamarbejdeKonkurrence

Pressemeddelelse

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 , , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

Pressemeddelelse

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 , , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation