Søgeresultat

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Godt år for kunstmuseerne

27. marts 2000 kl. 0:00 ,  , De danske kunstmuseer har i 1999 oplevet en stigning i besøgstallet, viser Danmarks Statistiks museumsstatistik, der bliver offentliggjort i dag. Besøgstallene for kunstmuseer er steget med 11,7 pct. fra 1998 til 1999. , Det er først og fremmest genåbningen af Statens Museum for Kunst, der har fået det samlede besøgstal for kunstmuseer til at stige. Statens Museum for Kunst åbnede i november 1998 efter en omfattende ombygning. Det genåbnede museum havde sidste år 450.000 gæster. I 1996, som var det seneste hele år, hvor der var åbent for publikum, havde Statens Museum for Kunst 416.000 besøgende. , Et andet kunstmuseum, der havde et godt år i 1999, var Louisiana, der steg fra 425.000 til 472.000 besøgende. Kunstmuseet i Humlebæk var dermed det mest besøgte museum i 1999. Til gengæld er Arken gledet helt ud af top ti listen. , Totalt set er der sket et mindre fald i de danske museers besøgstal. Faldet skyldes først og fremmest, at de kulturhistoriske museer er gået tilbage. Nordsømuseet er faldet fra en førsteplads til en fjerdeplads. , Der har i alt været 10,2 mio. besøgende på de 276 museer, som er med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det er 362.000 færre besøg end i 1998 - svarende til et fald på 3,4 pct. I hovedstadsområdet er besøgstallet steget, mens resten af landet har oplevet et fald. , Se hele top ti her nedenfor! , Henvendelse, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: presse@dst.dk, De ti mest besøgte museer i 1999 , Placering i, 1.000 besøg, 1999, 1998, 1998, 1.Louisiana, 472, 425, 2, 2.Statens Museum for Kunst, 450, 91, 26, 3.Nationalmuseet,Prinsens Palæ, 410, 409, 3, 4.Nordsømuseet, 367, 440, 1, 5.Købstadsmuseet Den Gamle By, 348, 313, 5, 6.Ny Carlsberg Glyptotek, 345, 373, 4, 7.Frederiksborgmuseet, 204, 242, 6, 8.Kronborg Slot, 199, 208, 8, 9.Rosenborgsamlingen, 198, 199, 9, 10.Egeskov Slot, 198, 221, 7

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-03-2000-kunstmuseumer

Pressemeddelelse

Flest ældre på Sejrø

Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø, 26. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af , Nøgletal på postnumre, , der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Her bor der flest ældre over 60 år: , 1. 4592 Sejerø - 44 pct. , 2. 4944 Fejø - 43 pct. , 3. 4581 Rørvig - 40 pct. , 4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct. , 5. 4874 Gedser - 36 pct. , Her bor der færrest ældre over 60 år: , 1. 1600 København V - 9 pct. , 2. 1700 København V - 10 pct. , 3. 2200 København N - 11 pct. , 4. 8472 Sporup - 11 pct. , 5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct. , Virksomheder kan med , Nøgletal på postnumre, hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder. , Nøgletal på postnumre 2003, er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/26-06-2003-Sejroe

Pressemeddelelse

Danskerne i tal

Hæftet Danmark i tal 2010 beskriver helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., 9. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Danskerne i tal, Danske kvinder er i det seneste årti begyndt at føde flere børn, end de gjorde i 1980'erne. Til gengæld er de mere end fire år ældre, når de føder første gang. Kvinder er også flittige til at uddanne sig og overgår mændene på både de mellemlange og lange videregående uddannelser., Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, . Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2010-udgave., Her kan du bl.a. også læse, at:, vi får mere og mere plads at boltre os på i boligen - hele 111 m2 har vi i gennemsnit til rådighed. Til gengæld er der langt færre yngre boligejere end for et par årtier siden , vi bruger i dag kun en syvendedel af vores indkomst på mad, mens vi i 1970'erne brugte en fjerdedel. Til gengæld bruger vi nu mere end en fjerdedel på vores bolig. , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet nemlig et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af , Danmark i tal, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-09-Danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

BELOB8

Navn, BELOB8 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i august måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i august måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i august måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB8 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob8

SYG_BARSEL_13

Navn, SYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., ( har været benævnt SYG_BARSEL), Funktionæransatte får løn under sygdom- og dermed udbetales sygedagpengene til arbejdsgiveren- og kan dermed ikke ses i personindkomsterne., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., SYG_BARSEL_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, SYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP, Hvor:, DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp i alt, ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende, BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til selvstændigt erhvervsdrivende, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen., SYG_BARSEL_13= QSYGEDAG-ADAGPAGN(2002-2013)-ADAGPAG(1994-2001), Hvor:, ADAGPAGN er arbejdsgivebetalte sygedagpenge, ADAGPAG er arbejdsgivebetalte sygedagpenge, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, SYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/syg-barsel-13

FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13

Navn, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 er baseret på OVRIG_KONTANTHJALP_13 fra PERSONINDKOMST og er summen af , Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløn tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp indgår IKKE i FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13, Beløb i kr. og øre , Detaljeret beskrivelse, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen FAMDAGPENGE_KONTANT_13, Sammenhæng med andre variable fra PERSONINDKOMST, OVRIG_KONTANTHJALP_13=REVAL+KHFLYGT+INTGRAYD+LEDIGHEDSYDELSE+EFTLEVHJ+FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB+UDD_YD, Hvor, KHFLYGT er Aktiveringsydelse, REVAL er revalideringsydelse, INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge, LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob, FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn, UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret, KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb, EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famovrig-kontanthjalp-13

SPC_SLUT

Navn, SPC_SLUT , Beskrivende navn, Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle afslutningsdato., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, SPC_SLUT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-slut

ATPSATS

Navn, ATPSATS , Beskrivende navn, Atpsats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1996, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen ATPSATS angiver én ud af tre mulige ATP-satser i perioden 1996-2007. , Detaljeret beskrivelse, Variablen ATPSATS angiver én ud af tre mulige ATP-satser. Variablen skal ses i sammenhæng med indholdet i variablen ATPBLB (ATP-beløb) for årene 1996-2005. Fuld ATP for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPSATS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpsats