Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2761 - 2770 af 4766

Vi skylder stadig mere i skat

Ved udgangen af 2018 udgjorde skatterestancerne knap 79 mia. kr. eller lidt over 16.000 kr. pr. indbygger på 15 år eller derover., 14. oktober 2019 kl. 8:00 , , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2014, hvor de udgjorde 45,8 mia. kr. Fra 2017 til 2018 er de steget med 6,6 mia. kr. til 78,9 mia. kr. Personskatterne udgjorde 25 mia. kr., mens virksomhedsskatterne udgjorde 30 mia. kr. Af de resterende 24 mia. kr., udgjorde renter, der er tilskrevet de skyldige skatter, størstedelen. Det kan læses i publikationen , Skatter og afgifter 2019, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Kilde: Skatter og afgifter. 2019; , https://www.dst.dk/publ/SkatterAfgifter, Over halvdelen af skatten kom fra personlig indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.011 mia. kr. i 2018, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2017. Over halvdelen (55 pct.) af skatten kom fra de personlige indkomstskatter, der i 2018 indbragte 551,9 mia. kr., Provenuet fra personlige indkomstskatter var lavere i 2018 end i 2017, mens formue og ejendomsbeskatningen indbragte mere i 2018 end i 2017, ligesom provenuet på afgifter steg i 2018., Publikationen Skatter og Afgifter kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-14-vi-skylder-stadig-mere-i-skat

Pressemeddelelse

Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne

Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af alle hospitalslæger og praktiserende læger i landkommunerne, mens de udgør 9 pct. af lægerne på landsplan. , 18. september 2019 kl. 8:00 , , Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør en stadig større andel af hospitalslæger og praktiserende læger i danske landkommuner. , Således stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for 67 pct. af stigningen i antallet af læger i landkommunerne fra 2010 til 2017. I storbykommunerne var stigningen derimod drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse. , Det viser analysen: , ”, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. , I analysen kan du også læse, at:, 448 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse arbejdede i landkommunerne i 2017. Godt hver tredje af disse havde oprindelse i Polen eller Tyskland. , Indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse udgør blandt andet en relativt høj andel af alle læger i Sønderborg kommune og Aabenraa kommune. I Sønderborg og Aabenraa er næsten hver fjerde af disse udenlandske læger fra Tyskland. , Sammenlignet med resten af landet er relativt mange læger i landkommunerne over 60 år gamle, og de kan derfor forventes at gå på pension inden for de kommende år. Der betragtes her læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., , Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte forfatteren Kristine Mulvad Jensen på 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-09-18-Relativt-mange-laeger-arbejder-i-landkommunerne

Pressemeddelelse

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 , , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse. , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

Prisen på svin er faldet 18 procent på et år

Bogen Jordbrugets prisforhold 2018 fra Danmarks Statistik viser, at året 2018 har været udfordrende for danske landmænd. I tilgift til en lavere produktion, som følge af sommerens tørke, er landmændenes økonomi presset af især lavere priser på animalske salgsprodukter og stigende købspriser på produkter, der anvendes i produktionen., 28. marts 2019 kl. 8:00 , , Priserne på varer fra animalsk produktion er faldet med 12 procent fra 2017 til 2018. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Jordbrugets prisforhold 2018, der udkommer i dag. Både prisen på svin og pelsskind er gået tilbage med 18 procent fra 2017 til 2018. Prisen på mælk faldt med 5 pct., mens prisen på kvæg og slagtekyllinger steg 1 procent., ”Da svin er det dominerende landbrugsprodukt i Danmark og udgør næsten halvdelen af den samlede animalske produktion, påvirker prisnedgangen økonomien for jordbruget markant,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Stigende priser på markafgrøder ændrer ikke på dårligt resultatet, Prisudviklingen har været anderledes positiv inden for den vegetabilske produktion. Her steg priserne med syv procent i forhold til 2017. Blandt andet en 15 procent stigning i prisen på korn var med til at sikre den positive udvikling. Den mindre høst har medvirket til at presse prisen på afgrøder fra markerne op. Fra 2017 til 2018 måtte dansk landbrug derfor overordnet se det såkaldte bytteforhold skrumpe med ni procentpoint. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgs-produkter, og det, de skal give for input til at producere disse. Dermed fik producenterne ringere kår i 2018 end i 2017., ”Overordnet set kompenserer fremgangen i priserne for vegetabilsk produktion i nogen grad for den mindre høst, men betyder samtidig øgede inputpriser for landmænd, der skal indkøbe foderkorn,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Læs publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, her., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-28-prisen-paa-svin-er-faldet-18-procent-paa-et-aar

Pressemeddelelse

Danske virksomheder i EU’s digitale top, men de halter efter i brugen af big data

De danske virksomheder ligger i top på EU’s digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier. Men Danmark har ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier som fx big data-analyse, der ikke indgår EU’s digitaliseringsindeks., 19. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Næsten halvdelen af de danske virksomheder havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Dermed lå Danmark sammen med Finland på en delt førsteplads på EU’s digitaliseringsindeks. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Det viser analysen ”, Danske virksomheder er i EU’s digitale top, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag. , Analysen viser samtidig, at Danmark ikke ligger i top, inden for en række mere avancerede teknologier, som ikke er med i EU’s digitaliseringsindeks. Således er fx brugen af big data-analyse mindre udbredt i Danmark end i en række andre EU-lande., ”Noget tyder altså på, at de danske virksomheder ikke er helt så langt fremme som andre EU-landes virksomheder, når det kommer til avanceret teknologi som big data-analyse,” siger specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, som har skrevet analysen., Malta, Irland og Nederlandene lå højest i EU, når det drejede sig om brug af big data fra sociale medier. I de tre lande var det 12-15 pct. af virksomhederne, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det kun gjaldt for 8 pct. af virksomhederne i Danmark. I EU som helhed havde 6 pct. af virksomhederne foretaget big data-analyse med data fra sociale medier. , Når det kommer til brug af virksomhedernes brug af big data fra geolokation, lå danske virksomheder under EU-niveauet. Således anvendte 5 pct. af virksomhederne i Danmark big data fra geolokation, mens det gjaldt for 6 pct. af virksomhederne i EU som helhed. Frankrig, Luxembourg og Belgien havde den største andel i EU på 9 pct. af virksomhederne, som anvendte big data fra geolokation. , Til gengæld var brugen af 3D-print og industrirobotter relativt udbredt blandt danske industrivirksomheder, som kun blev overgået af de finske, viser analysen. , Har du spørgsmål til analysen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-02-19-danske-virksomheder-i-eus-digitale-top

Pressemeddelelse

Flere mindreårige begår kriminalitet

Efter at have været faldende i en årrække, steg antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder fra 2016 til 2017. Læs mere om blandt andet mindreåriges kriminalitet, ofre for forbrydelser og tilbagefald til kriminalitet i publikationen Kriminalitet 2017., 8. marts 2019 kl. 8:00 , , Fra 2016 til 2017 er antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder steget fra 2.584 til 2.982. Stigningen kommer efter en årrække, hvor der generelt har været en nedgang i denne type lovovertrædelser. Opgørelsen kommer fra publikationen , Kriminalitet 2017, , der udkommer i dag. Stigningen ses også, når man måler i forhold til antallet af unge. I 2016 blev der registreret otte anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. I 2017 var det tal steget til ni anmeldelser., ”Når de mindreårige begår kriminalitet, drejer det sig især om ejendomsforbrydelser. 59 pct. af de mindreåriges lovovertrædelser lå under ejendomsforbrydelser og herunder især butikstyverier og hærværk,” siger Lisbeth Lavrsen, der er ansvarlig for publikationen , Kriminalitet 2017, ., Fokus på omstødelse af sager i landsretten, Publikationen er i år udvidet med et temaafsnit, der belyser landsrettens afgørelse i sager, hvor byrettens afgørelse er anket. Heraf fremgår det fx, at landsretten kun i 5 pct. af de sager, hvor byretten har fundet den tiltalte skyldig, ændrer afgørelsen til en frifindelse., Publikationen indeholder også blandt andet følgende konklusioner:, Næsten hver anden afgørelse er en frihedsstraf, I alt otte procent af de strafferetlige afgørelser i 2017 var ikke-fældende. Med 78 procent var andelen højest for sager om voldtægter., Mænd og yngre personer anholdes mest, Kvindernes andel af færdselslovsovertræderne har været stigende., Hvis du ønsker at læse mere om kriminalitet i Danmark, kan du gratis downloade den nye publikation , Kriminalitet 2017, ., Har du spørgsmål til publikation er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk, eller 3917 3103.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-08-flere-mindreaarige-begaar-kriminalitet

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik har udviklet et nyt lønindeks

I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen., 17. december 2018 kl. 10:00 , , Hvis der i en specifik sektor eksempelvis ansættes flere medarbejdere i funktioner, der får en relativt højere løn end gennemsnittet i sektoren, vil dette i sig selv ikke give sig udslag i en lønstigning. Det vil det derimod i det nuværende lønindeks. Dermed siger det nye lønindeks mere præcist noget om medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling. Til gengæld er det implicitte lønindeks bedre til sammenligninger med andre europæiske lande og Eurostats opgørelser., Det nye standardberegnede lønindeks er fordelt på sektor, branche og hovedarbejdsfunktion. Det går tilbage til 4. kvartal 2016 og er et supplement til det nuværende lønindeks, der skifter navn til implicit lønindeks., ”Der har gennem de senest år været både et internt og et eksternt fokus på manglerne i det implicitte lønindeks, som har medført, at Danmarks Statistik har valgt at prioritere udviklingen af et nyt og supplerende lønindeks,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt, som forklaring på, hvorfor Danmarks Statistik har udviklet lønindekset., Det implicitte lønindeks vil fortsat blive lavet, da de to indeks supplerer hinanden. Fx har det implicitte lønindeks en længere tidsserie tilbage til 1. kvartal 2005, hvor det standardberegnede lønindeks kun går tilbage til 4. kvartal 2016. , Det standardberegnede lønindeks viser, at lønnen er steget med 2,1 pct. om året siden 2017. Det kan du læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik, ., Du kan læse mere om, metoden bag det standardberegnede lønindeks i dette dokument, ., Har du spørgsmål til det standardberegnede lønindeks kan du kontakte specialkonsulent Uwe Pedersen, tlf. 39 17 24 24, , uwp@dst.dk, , eller kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen, tlf. 39 17 31 01, , sbp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-17-Nyt-loenindeks

Pressemeddelelse

Iværksætteriet i Danmark er ikke tilbage til før-krise-niveau

I 2017 blev der skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket stadig er væsentlig under toppen i 2007, hvor 24.600 virksomheder blev skabt., 8. november 2018 kl. 8:00 , , Iværksættervirksomhederne udgør vækstgrundlaget for det danske erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007., Det viser analysen ”, Iværksætteri i Danmark, ,” som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Analysen viser også:, Hovedstadskommunerne fører an i opstart af nye virksomheder, Antallet af nye iværksættervirksomheder er tættere på niveauet fra 2007 i Hovedstaden og de store byer såsom Aalborg, Odense og Aarhus end i de øvrige kommunetyper. Det er oplands- og landkommunerne, der er længst fra den samme volumen af nye iværksættervirksomheder som under højkonjunkturen i 2007., Flere iværksættere i videnstunge erhverv, I 2017 er antallet af iværksættervirksomheder inden for bygge og anlæg stadig 40 pct. under før-krise-niveauet., Branchen information- og kommunikation var allerede i 2010 over før-krise-niveau og i 2017 var antallet af nye iværksættervirksomheder i branchen 30 pct. højere end i 2007., Antallet af iværksættere med lange uddannelser er steget fra 2007 til 2017, Der er godt 40 pct. flere iværksættere med en lang videregående uddannelse eller ph.d.-grad i 2017 end i 2007., Der var i 2017 relativt flere iværksættere blandt personer med lange uddannelser end i de øvrige uddannelsesgrupper., I absolutte tal er der flest iværksættere, som er enten ufaglærte eller har en erhvervsfaglig uddannelse. Der var således 4.200 ufaglærte iværksættere og 5.600 faglærte iværksættere i 2017, hvilket svarer til henholdsvis 25 og 33 pct. af alle iværksætterne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-08-ivaerksaetteriet-i-danmark-er-ikke-tilbage-til-foer-krise-niveau

Pressemeddelelse

Knap en fjerdedel af dansk svineproduktion er økonomisk sårbar

Dansk svineproduktion er på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvilket er dårlige nyheder for de økonomisk sårbare svineproducenter, som kæmper med lav indtjening og høj gæld, og for deres långivere. , 28. september 2018 kl. 9:53 , , Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var 263 i 2017 økonomisk sårbare, da de havde en gældsprocent mellem 80 og 100 og en lønningsevne under middel. Denne gruppe står for 11 pct. af dansk svineproduktion og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr. , Yderligere 190 af bedrifterne har en gældsprocent på over 100 og er dermed teknisk insolvente. Disse bedrifter er ekstra sårbare. Denne gruppe står for 12 pct. af svineproduktionen og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr., I alt har de økonomisk sårbare og ekstra sårbare bedrifter en gæld til pengeinstitutter på 20 mia. kr. og står for 23 pct. af dansk svineproduktion. , Det viser analysen ”, Mange udsatte svinebedrifter – trods nylig højkonjunktur, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. , De bedste producenter målt på driftsresultat har haft positivt resultat hvert år , Hvert år de seneste 10 år har den bedste fjerdedel det pågældende år haft et positivt driftsresultat, uanset om der har været lavkonjunktur eller højkonjunktur. De dårlige konjunkturer kan, som det er tilfældet i 2018, skyldes, at priserne på svinekød og smågrise er faldet, samtidig med at der skal indkøbes mere og dyrere foder som følge af en dårligere høst., Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., De danske svineproducenter er gennem en årrække gennemsnitligt blevet større, I 2017 var der 316 bedrifter specialiseret i smågriseproduktion, som havde mindst 1.000 søer, mens der var 404 slagtesvinebedrifter med en produktion på mindst 10.000 svin. , Disse udgør tilsammen de 720 store bedrifter, som står for godt halvdelen af det samlede bruttoudbytte ved svineproduktion.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-09-28-knap-en-fjerdedel-af-dansk-svineproduktion

Pressemeddelelse

Ida og William er de mest populære navne til nyfødte

Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida., 6. juli 2018 kl. 8:00 , , Det viser , navnestatistikken fra Danmarks Statistik, , som udkommer i dag., "Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen," siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken., For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen., "Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt," siger Dorthe Larsen., De nybagte forældre har dog lidt forskellige favoritter, alt efter i hvilken af Danmarks 11 landsdele de bor. Det gælder særligt de forældre, der skulle vælge pigenavne., "På trods af Ida’s placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østjylland. I Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland ligger det på anden pladsen, men i de øvrige syv landsdele er navnet slet ikke inde på top-fem," siger Dorthe Larsen og fortsætter:, "For William ser det helt modsat ud. Her er navnet i top i seks ud af 11 landsdele. Kun for landsdelene Byen København og Sydjylland er navnet slet ikke med i top-fem.", Alba, Hannah, Vilma, Mynte og Eva er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne. Hos drengene er der kommet tre nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne. Det er Milas, Villum og Sigurd., På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du de nye lister over de mest populære navne til drenge og piger født i 2017. De findes opdelt på regioner eller landsdele. Det overordnede overblik får du i vores nyhedsbrev , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Hvis du har spørgsmål eller har brug for citater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-06-ida-og-william-er-de-mest-populaere-navne-til-nyfoedte

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation