Søgeresultat

Statistikdokumentation: Nyregistrerede virksomheder og konkurser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nyregistrerede virksomheder og konkurser 2021 , Tidligere versioner, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser har til formål at give et overordnet og internationalt sammenligneligt billede af, hvor mange nye virksomheder, der kommer til, og hvor mange, der forsvinder som følge af konkurser. Statistikken udkommer første gang i 2021., Indhold, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser er en kvartalvis opgørelse af antal nyregistrerede juridiske enheder samt antallet af konkurser i erhvervsvirksomheder. De nyregistrerede virksomheder samt konkurserne fordeles på 8 branchegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister (ESR) baseret på oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) samt oplysninger om pligter fra Skattestyrelsens Erhvervssystem. Kilderegistrene opdateres løbende. Udtræk tjekkes for dubletter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen af tal for Nyregistrerede virksomheder har været offentliggjort som eksperimentel statistik, og der har været stor interesse fra bl.a. brancheorganisationer, politikere og offentlige institutioner. Statistikken udarbejdes for Eurostat til en fælles europæisk statistik om iværksættere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken Nye virksomheder er et godt bud på antal nyregistrerede virksomheder, der starter. Definitionen betyder at knap 60 % af de nyregistrerede virksomheder i CVR fravælges i statistikken, da den indebærer, at virksomheden også skal være pligtige for moms, lønsum eller A-skat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for første opgørelse af statistikken for 1. kvartal 2021 er 90 dage efter referencetidens udløb. Derefter vil udgivelsestiden reduceres til ca. 30 dage efter referencetidens udløb. Statistikken er udkommet på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken laves af alle EU-land samt EFTA- og kandidatlande. Der er forskel på landenes adgang til oplysninger og den afgrænsning vi har lavet i Danmark vil kun få lande kunne gennemføre., Udover denne statistik findes statistikken Erhvervsdemografi, der også belyser den årlige tilgang i virksomheder. Denne statistik anvender mange flere baggrundsvariable og vil samlet altid have et lavere antal nye virksomheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken under emnet Erhvervslivet på tværs, under virksomheders udvikling., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nyregistrerede-virksomheder-og-konkurser

Statistikdokumentation

Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

Pressemeddelelse

Halvdelen af danskerne surfer på mobilen

29. november 2012 kl. 9:50 ,  , Fra 2008 til 2012 er andelen af mobiltelefonejere, der bruger telefonen til at gå på internettet, steget fra 9 til 54 pct. Det er især mændene, der bruger telefonen til andet end at ringe og skrive sms’er. 43 pct. af mændene downloader applikationer, mens det samme kun gælder 34 pct. af kvinderne. 22 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne bruger mobiltelefonens internetforbindelse til at gå på netbank, mens 21 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne bruger telefonen til onlinebetalinger. , Det er nogle af konklusionerne i publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • 73 pct. af danskerne har handlet på internettet i 2012 mod 42 pct. i 2004. Næsten to ud af tre har købt billetter til teater, koncert eller biograf. Seks ud af ti har købt rejserelaterede produkter. , • Danskerne e-handler primært hos danske forhandlere, men antallet af danskere, der har købt varer fra andre europæiske lande, er steget fra 34 pct. i 2008 til 39 pct. i 2012. , • Et stigende antal danskere læser nyheder på nettet eller downloader aviser og/eller tidsskrifter. I 2010 var det lidt mere end syv ud af ti, mens andelen i 2012 er steget til knap otte ud af ti. , • I 2012 indsendte 69 pct. af de 16 til 74-årige elektroniske blanketter til det offentlige – en stigning fra 64 pct. i 2011. , • Andelen af familier, der har en tablet, er mere end fordoblet fra 9 pct. i 2011 til 19 pct. i 2012. E-bogslæseren findes kun i 4 pct. af de danske hjem, men også her er der sket en fordobling siden sidste år. , • Hver tiende internetbruger har prøvet at oprette en hjemmeside. Dobbelt så mange mænd som kvinder har oprettet en hjemmeside. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Søndergaard Rasmussen , tlf. 39 17 36 28, , psr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-29-it-anvendelse-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Feriehuse

Hvor mange overnattede i danske feriehuse sidste år? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om feriehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/feriehuse

Emneside

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere, og hent regneark, under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter lønmodtagerorganisationer deres antal af fagforeningsmedlemmer med og uden arbejdsmarkedstilknytning. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse det årlige antal fagforeningsmedlemmer fordelt på køn opdelt efter hovedorganisation og enkelt organisationer i form af fagforeninger. Statistikken bruges af fagforeninger, faglige organisationer, medier og forskere. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 26. februar 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , Se statistik-specifikt regneark: Lønmodtager­organisa­tionernes medlemstal (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark, Hent statistik-specifikt regneark: Lønmodtager­organisa­tionernes medlemstal (Excel)., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Hvorfor skal I indberette?, Samtlige hovedorganisationer/fagforeninger er udvalgt til at indberette til denne statistik, De tre hovedorganisationer indberetter data for deres respektive fagforeninger, mens de resterende 15 fagforeninger indberetter for sig selv til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", 3.600 flere lønmodtagere i august, 21. oktober 2025 , Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i august med 3.600 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I august havde 3.064.000 personer et lønmodtagerjob., Tabeller i Statistikbanken om 'Lønmodtagere', Emneside: Lønmodtager­organisa­tioner., Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenmodtagerorganisationernes-medlemstal

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udd

Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

Bedre grundlag for opgørelser af bygge og anlæg i nationalregnskabet, Produktivitetskommissionen udsendte i begyndelsen af april 2013 sin første egentlige analyserapport: , ’Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’, Rapporten indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Er data fejlbehæftede, eller bliver tallene fortolket forkert, kan det i værste fald medføre fejlagtige konklusioner., Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen). Gennem hele denne proces har Danmarks Statistik bistået produktivitetskommissionen i betydeligt omfang., Nødvendigt med nye opgørelser for bygge og anlæg, Kommissionen konkluderede bl.a., at tidsserierne for , bygge og anlæg, ikke kan anvendes til produktivitetsberegninger. Det vil sige, at udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) per præsteret arbejdstime ved den nuværende beregning ikke er retvisende. På denne baggrund besluttede Danmarks Statistiks Styrelse at nedsætte et udvalg med repræsentanter for erhvervet for at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre statistikgrundlaget for nationalregnskabets produktivitetsopgørelser i bygge og anlæg. Udvalget blev opfordret til at inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom det skal tage hensyn til de EU-krav, der måtte være til de involverede statistikker., Udvalgets arbejde er udmundet i rapporten , ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’, . Rapporten indeholder konkrete initiativer, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af tidsserierne for bygge og anlæg. Initiativerne er blevet positivt modtaget af Danmarks Statistiks Styrelse, men vil kun blive iværksat, hvis der kan findes en finansiering heraf., ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udd

Hver femte mener, det er en god ide at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende

Med 32 pct. mener særligt ældre mellem 60 og 74 år, det er en god ide, at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån. Kun 10 pct. af de unge mellem 16 og 29 år er enige i, at det lyder som en god ide., 16. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om SU på kandidatuddannelserne er ét ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, 70 pct. af danskerne mener, at børn i skolealderen bevæger sig for lidt. 49 pct. mener, det er forældrenes ansvar, at børnene bevæger sig nok. 48 pct. svarer, at ansvaret er ligeligt fordelt mellem forældre og skole. Kun 3 pct. mener det er skolens ansvar., 57 pct. af danskerne mener, at man i højere grad, end man gør i dag, skal styre optaget på de videregående uddannelser, så antallet af studerende, som optages, sættes ned på uddannelser med høj ledighed og sættes op på uddannelser med lav ledighed. Dem, der synes mindst om ideen, er de 16-29-årige, men også i den aldersgruppe synes 50 pct., det er en god ide., 41 pct. af danskerne siger, at de helst vil bo på landet eller i en mindre by om 10 år. Med 45 pct. er det især de 30-59-årige, der er tiltrukket af tanken., 12 pct. af danskerne har i løbet af 2015 benyttet deleøkonomiske tjenester som fx AirBnB, Homeaway eller lignende til at leje et værelse eller en bolig hos private. 34 pct. siger, at de i fremtiden kunne forestille sig at gøre det. Men kun 2 pct. siger, at de selv har udlejet deres bolig gennem en sådan tjeneste., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-hver-femte-mener-det-er-en-god-ide-at-afskaffe-su-paa-kandidatuddannelserne

Pressemeddelelse