Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2781 - 2790 af 4762

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for serviceerhverv 2025 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for serviceerhverv 2021, Produktionsindeks for serviceerhverv 2020, Produktionsindeks for serviceerhverv 2019, Produktionsindeks for serviceerhverv 2018, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , samt på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, . Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, samt på statistikken over prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og statistikken , Forbrugerprisindeks, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Produktionsindeks for Serviceerhverv, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-serviceerhverv--afsluttet-

Statistikdokumentation

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udd

Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

Bedre grundlag for opgørelser af bygge og anlæg i nationalregnskabet, Produktivitetskommissionen udsendte i begyndelsen af april 2013 sin første egentlige analyserapport: , ’Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’, Rapporten indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Er data fejlbehæftede, eller bliver tallene fortolket forkert, kan det i værste fald medføre fejlagtige konklusioner., Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen). Gennem hele denne proces har Danmarks Statistik bistået produktivitetskommissionen i betydeligt omfang., Nødvendigt med nye opgørelser for bygge og anlæg, Kommissionen konkluderede bl.a., at tidsserierne for , bygge og anlæg, ikke kan anvendes til produktivitetsberegninger. Det vil sige, at udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) per præsteret arbejdstime ved den nuværende beregning ikke er retvisende. På denne baggrund besluttede Danmarks Statistiks Styrelse at nedsætte et udvalg med repræsentanter for erhvervet for at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre statistikgrundlaget for nationalregnskabets produktivitetsopgørelser i bygge og anlæg. Udvalget blev opfordret til at inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom det skal tage hensyn til de EU-krav, der måtte være til de involverede statistikker., Udvalgets arbejde er udmundet i rapporten , ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’, . Rapporten indeholder konkrete initiativer, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af tidsserierne for bygge og anlæg. Initiativerne er blevet positivt modtaget af Danmarks Statistiks Styrelse, men vil kun blive iværksat, hvis der kan findes en finansiering heraf., ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

UDD

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udd

Tværsnit af Danmark anno 2012

13. juni 2012 kl. 8:53 , , Vi danskere sidder i gennemsnit foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. Næsten halvdelen af tiden er det musik, underholdning og dramatik, der løber over skærmen, mens vi kun bruger en fjerdedel af tiden på at se nyheder. 15 pct. af tiden ser vi programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. , Det er bare nogle af de utallige oplysninger, du kan finde om Danmark og danskerne i , Statistisk Årbog 2012, , som udkommer i dag., Her kan du blandt meget andet også læse, at:, Fodbold er den sportsgren, danskerne dyrker mest, og det er den sportsgren, der det seneste år har oplevet den største fremgang i medlemstallet. 356.000 danskere er medlem af en fodboldklub., I dag er der 161 biografer i Danmark – det er kun halvt så mange som i 1980., 1. oktober sidste år skriver sig ind i historiebøgerne som den varmeste nogensinde. Der blev målt 26,9 grader. Det er første gang, der har været en officiel sommerdag så sent på året., I 2011 sendte danskerne 5 pct. færre sms’er end året før. Til gengæld er datatrafikken næsten fordoblet i samme periode., , Færre mænd, men flere kvinder rammes af lungekræft., Gennemsnitsdanskerne anno 2012 hedder Anne og Jens. Dem kan du møde i både tekst og billeder i , netmagasinet Bag Tallene: Det er typisk dansk, !. Her får du en gennemgang af deres liv, som er helt typisk dansk. På vores , temasite om gennemsnitsdanskeren, finder du fakta om Anne og Jens inden for emner som blandt andet fritid, arbejdsliv og parforhold. , Årbogen kan købes eller downloades gratis, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-06-13-statistisk-aarbog

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 , , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Hver femte mener, det er en god ide at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende

Med 32 pct. mener særligt ældre mellem 60 og 74 år, det er en god ide, at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån. Kun 10 pct. af de unge mellem 16 og 29 år er enige i, at det lyder som en god ide., 16. juni 2016 kl. 9:00 , , Spørgsmålet om SU på kandidatuddannelserne er ét ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, 70 pct. af danskerne mener, at børn i skolealderen bevæger sig for lidt. 49 pct. mener, det er forældrenes ansvar, at børnene bevæger sig nok. 48 pct. svarer, at ansvaret er ligeligt fordelt mellem forældre og skole. Kun 3 pct. mener det er skolens ansvar., 57 pct. af danskerne mener, at man i højere grad, end man gør i dag, skal styre optaget på de videregående uddannelser, så antallet af studerende, som optages, sættes ned på uddannelser med høj ledighed og sættes op på uddannelser med lav ledighed. Dem, der synes mindst om ideen, er de 16-29-årige, men også i den aldersgruppe synes 50 pct., det er en god ide., 41 pct. af danskerne siger, at de helst vil bo på landet eller i en mindre by om 10 år. Med 45 pct. er det især de 30-59-årige, der er tiltrukket af tanken., 12 pct. af danskerne har i løbet af 2015 benyttet deleøkonomiske tjenester som fx AirBnB, Homeaway eller lignende til at leje et værelse eller en bolig hos private. 34 pct. siger, at de i fremtiden kunne forestille sig at gøre det. Men kun 2 pct. siger, at de selv har udlejet deres bolig gennem en sådan tjeneste., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-hver-femte-mener-det-er-en-god-ide-at-afskaffe-su-paa-kandidatuddannelserne

Pressemeddelelse

Hver anden familie er på nettet

11. april 2000 kl. 0:00 , , Mere end en million danske familier har adgang til Internettet fra deres hjem, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Væksten i familiernes Internetopkoblinger har været lynhurtig: I foråret 1997 havde 8 pct. af de danske familier adgang til Internettet - det tal er i foråret 2000 steget til 45 pct. , Af den ene million familier, der har Internetopkobling, oplyser 350.000 familier, at de har handlet over Internettet. , Undersøgelsen viser desuden, at to ud af tre familier nu har en pc i deres hjem. Fra foråret 1997 er antallet af familier med pc steget med 400.000 til i foråret 2000 at være oppe på 1.463.000 familier. 46 pct. af familierne har én pc i hjemmet, knap 15 pct. har to pc'ere, og lidt over 4 pct. har tre pc'ere eller flere. Det svarer til, at der i dag er godt to millioner computere i de danske hjem. , Selvom andelen af familier, der har fået adgang til pc i hjemmet, har været generelt stigende, så er der store aldersforskelle i danskernes adgang til pc. Cirka 90 pct. af danskerne under 55 år har adgang til en pc enten i deres hjem, på deres arbejdsplads eller uddannelsessted - for de 56-74 årige er tallet godt 50 pct. Det skyldes blandt andet, at færre i den aldersgruppe er i beskæftigelse. Samtidig viser undersøgelsen, at 80 pct. af 16-55 årige har en pc i deres hjem - tallet er kun 45 pct. for dem over 55 år. , Undersøgelsen er baseret på 958 interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,5 pct. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/11-04-200-anden_paa_nattet

Pressemeddelelse

Revision af det standardberegnede lønindeks

Danmarks Statistik har givet det standardberegnede lønindeks et serviceeftersyn og foretaget ændringer af metoden, så indekset giver et retvisende billede af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark., 31. maj 2023 kl. 8:00 , , Danmarks Statistik lancerede det standardberegnede lønindeks i 2018. Det imødekom et stort behov hos mange brugere for at kunne følge lønmodtagernes lønudvikling, samtidig med at der så vidt muligt korrigeres for ændringer i beskæftigelsessammensætningen i de forskellige sektorer og brancher., I februar 2022 meldte Danmarks Statistik ud, at der var fundet fejl i opgørelsen og uhensigtsmæssigheder i produktionssystemet, og at det var nødvendigt at gennemgå de metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Vi besluttede at sætte lønindekset på pause, og det har fået et større serviceeftersyn. Undervejs har vi været i dialog med centrale brugere og relevante eksperter., ”Vi offentliggør i dag et revideret standardberegnet lønindeks, som giver et retvisende billede af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark. Vi har gjort et grundigt stykke arbejde, fordi vi ville være sikre på, at vi træffer de rette metodiske valg. Nu er lønindekset efter vores bedste overbevisning retvisende og statistisk korrekt opbygget ud fra de data, der er til rådighed,” siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug., Ændringer i lønindekset, Det reviderede standardberegnede lønindeks er genberegnet for hele den udgivne periode fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. For de offentlige delsektorer er det reviderede lønindeks i høj grad sammenligneligt med det tidligere offentliggjorte lønindeks., Vores serviceeftersyn viser desuden, at der i det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks var en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes i høj grad et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og de tilgængelige data., Det implicitte lønindeks har ikke været påvirket af serviceeftersynet og er blevet udgivet løbende., Læs seneste udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik ’, Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år, ’., Læs om , metoden for det standardberegnede lønindeks, ., Er du journalist, og har du spørgsmål til serviceeftersynet af det standardberegnede lønindeks, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller mail , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-05-31-revision-af-det-standardberegnede-loenindeks

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation