Søgeresultat

Omkostningsindeks for anlægsopgaver

Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 739,- ekskl. moms , (kr. 923,75 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver

Revision af det standardberegnede lønindeks

Danmarks Statistik har givet det standardberegnede lønindeks et serviceeftersyn og foretaget ændringer af metoden, så indekset giver et retvisende billede af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark., 31. maj 2023 kl. 8:00 ,  , Danmarks Statistik lancerede det standardberegnede lønindeks i 2018. Det imødekom et stort behov hos mange brugere for at kunne følge lønmodtagernes lønudvikling, samtidig med at der så vidt muligt korrigeres for ændringer i beskæftigelsessammensætningen i de forskellige sektorer og brancher., I februar 2022 meldte Danmarks Statistik ud, at der var fundet fejl i opgørelsen og uhensigtsmæssigheder i produktionssystemet, og at det var nødvendigt at gennemgå de metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Vi besluttede at sætte lønindekset på pause, og det har fået et større serviceeftersyn. Undervejs har vi været i dialog med centrale brugere og relevante eksperter., ”Vi offentliggør i dag et revideret standardberegnet lønindeks, som giver et retvisende billede af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark. Vi har gjort et grundigt stykke arbejde, fordi vi ville være sikre på, at vi træffer de rette metodiske valg. Nu er lønindekset efter vores bedste overbevisning retvisende og statistisk korrekt opbygget ud fra de data, der er til rådighed,” siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug., Ændringer i lønindekset, Det reviderede standardberegnede lønindeks er genberegnet for hele den udgivne periode fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. For de offentlige delsektorer er det reviderede lønindeks i høj grad sammenligneligt med det tidligere offentliggjorte lønindeks., Vores serviceeftersyn viser desuden, at der i det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks var en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes i høj grad et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og de tilgængelige data., Det implicitte lønindeks har ikke været påvirket af serviceeftersynet og er blevet udgivet løbende., Læs seneste udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik ’, Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år, ’., Læs om , metoden for det standardberegnede lønindeks, ., Er du journalist, og har du spørgsmål til serviceeftersynet af det standardberegnede lønindeks, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller mail , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-05-31-revision-af-det-standardberegnede-loenindeks

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Folkebiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Folkebiblioteker 2018 , Tidligere versioner, Folkebiblioteker 2017, Folkebiblioteker 2015, Folkebiblioteker 2014, Folkebiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes for tællingsåret 2010 og frem af Danmark Statistik. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009., Indhold, Folkebiblioteksstatistikken indeholder nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folkebiblioteker i Danmark. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes at bibliotekerne modtager rykkere, hvis de mangler at indberette tal. Derudover er der gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån ikke blive offentliggjort. Dette skyldes problemer med bibliotekernes skift af IT-systemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken plejer at udkommer ca. 6 måneder efter referenceårets udgang uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. For statistikåret 2016 og 2017 har der været problemer med filindberetninger fra mange kommuner. Derfor er statistikken forsinket i forhold til det sædvanlige offentliggørelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikken er sammenlignelig med internationale statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Publicering sker via følgende kanaler: Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og årspublikationen. Dog er tal i årspublikationen "Kultur 2017" ikke opdateret med nyeste tal på området grundet forsinkelser i forbindelse med dataindsamlingen. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folkebiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistisk Årbog 2014: Piger får højere karaktergennemsnit - dog ikke på hf

23. juni 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen med millioner af tal om danskerne og det danske samfund: , Statistisk Årbog 2014, . Her er et lille udpluk fra bogen - med fokus på kvinder:, Piger får et højere, gennemsnit - bare ikke på hf, Piger fik i gennemsnit 7,1 i snit på det almene gymnasium (stx) i 2013, mens det var en anelse mindre, nemlig 6,8 for drengenes vedkommende. Det samlede gennemsnit var 7,0. Det samme mønster gør sig gældende htx og hhx, hvor piger også får et højere karaktergennemsnit. Anderledes ser det ud på hf, hvor drengene klarer sig bedre med et gennemsnit på 6,3 mod pigernes på 6,1., Europæisk tredjeplads i beskæftigelse til de danske kvinder  , Den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU findes i Sverige med 71,8 pct. i 2012. På anden og tredjepladsen kommer Nederlandene og Danmark med hhv. 70,4 og 70,0 pct. Grækenland havde med 44,2 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i aldersgruppen 15-64 år i forhold til antallet af personer i samme aldersgruppe. , Et stigende antal kvinder dømmes for vold, 609 kvinder blev dømt for vold i 2012, hvoraf hver fjerde blev idømt en ubetinget frihedsstraf. Sammenlignet med 1990 bliver seks gange så mange kvinder i dag idømt frihedsstraffe for vold. , Kvinder overtræder især færdselsloven på fartområdet, Der er forskel på, hvilke færdselslove mænd og kvinder overtræder. 70 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om fart, mens det kun gjorde sig gældende for 50 pct. af mænds overtrædelser i 2012. En anden markant forskel er spirituskørsel. Kun 3,2 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om spritkørsel, mens det for mænds vedkommende var 9 pct. af overtrædelserne. Kvinder stod for en femtedel af de 120.000 overtrædelser af færdselsloven, der blev registreret i 2012., Du kan finde mange flere , informationer om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-06-23-statistisk-aarbog-2014

Pressemeddelelse

Valutakoder (ISO 4217), v1:2014

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2014 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Gyldig til: , 31. december 2014 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYR: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LTL: Litauiske litas, LVL: Lettiske lats, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=d02ecc79-4db7-4c61-b915-f11aec142f63

Hvordan søger du?

Vi har løbende ledige stillinger i Danmarks Statistik, og hvis en stilling fanger din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning. , Danmarks Statistik har et elektronisk rekrutteringssystem, hvor alle rekrutteringer foregår., Når du læser stillingsopslaget på dst.dk/job, finder du i bunden af opslaget "Søg stillingen"., Klikker du her, bliver du nemt guidet gennem vores rekrutteringssystem. , Du kan også oprette en JobAgent, hvor du vil modtage en mail/sms, så snart vi har en ledig stilling., Tips til din ansøgning, Det første skridt imod en samtale er en god ansøgning. Og dine chancer for en samtale er størst, hvis vi kan se, at du har sat dig ind i, hvad jobbet indebærer. , Vi skal kunne læse af din ansøgning, hvorfor du er den rigtige til jobbet, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Du skal derfor give en nuanceret men kortfattet beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. , Du må gerne tænke på din ansøgning som det sted, hvor du beskriver, hvordan dine erfaringer og kompetencer og din person matcher de krav, der fremgår af stillingsopslaget., Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet, er du altid velkommen til at ringe til den kontaktperson, der er angivet i stillingsannoncen. , Som hovedregel bør din ansøgning ikke fylde mere end en side. ,  , CV - alle relevante fakta , Dit CV bør indeholde fakta om dig, dine kompetencer og tidligere resultater. Vi ser gerne en kort beskrivelse af dine væsentligste resultater under hvert job. , CV'et skal bl.a. indeholde: , kontaktoplysninger    , uddannelse  , tidligere stillinger  , kurser og certificeringer  , sprogkundskaber  , andre relevante erfaringer (fx bestyrelsesarbejde og artikler)  , eventuelt lidt om dine fritidsinteresser, da det giver os et indtryk af dig som menneske,  , Eksamensbevis, Vedhæft gerne en kopi af dit eksamensbevis for den seneste og højeste uddannelse. Vi vil bede dig om at medbringe originalen til samtalen. ,  , Uopfordret ansøgning , Vi besvarer altid en uopfordret ansøgning, men som statslig styrelse er vi forpligtet til at slå alle vores ledige stillinger op. Derfor har vi ikke mulighed for at gøre brug af uopfordrede ansøgninger., Derimod vil vi opfordre dig til at holde øje med ledige stillinger på , www.dst.dk/job,  og på www.job-i-staten.dk.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Hvordan

Hver femte mener, det er en god ide at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende

Med 32 pct. mener særligt ældre mellem 60 og 74 år, det er en god ide, at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån. Kun 10 pct. af de unge mellem 16 og 29 år er enige i, at det lyder som en god ide., 16. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om SU på kandidatuddannelserne er ét ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, 70 pct. af danskerne mener, at børn i skolealderen bevæger sig for lidt. 49 pct. mener, det er forældrenes ansvar, at børnene bevæger sig nok. 48 pct. svarer, at ansvaret er ligeligt fordelt mellem forældre og skole. Kun 3 pct. mener det er skolens ansvar., 57 pct. af danskerne mener, at man i højere grad, end man gør i dag, skal styre optaget på de videregående uddannelser, så antallet af studerende, som optages, sættes ned på uddannelser med høj ledighed og sættes op på uddannelser med lav ledighed. Dem, der synes mindst om ideen, er de 16-29-årige, men også i den aldersgruppe synes 50 pct., det er en god ide., 41 pct. af danskerne siger, at de helst vil bo på landet eller i en mindre by om 10 år. Med 45 pct. er det især de 30-59-årige, der er tiltrukket af tanken., 12 pct. af danskerne har i løbet af 2015 benyttet deleøkonomiske tjenester som fx AirBnB, Homeaway eller lignende til at leje et værelse eller en bolig hos private. 34 pct. siger, at de i fremtiden kunne forestille sig at gøre det. Men kun 2 pct. siger, at de selv har udlejet deres bolig gennem en sådan tjeneste., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-hver-femte-mener-det-er-en-god-ide-at-afskaffe-su-paa-kandidatuddannelserne

Pressemeddelelse

982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

Pressemeddelelse