Søgeresultat

Befolkningen har nu rundet 6 mio.

Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere. , 10. juni 2025 kl. 8:00 ,  , Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere. , ”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten. , ”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul. , Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år. , Du kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: , www.dst.dk/nytudg/55902, Hvis du ønsker et interview, er du velkommen til at ringe til Danmarks Statistiks pressetelefon på 3917 3070.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-06-10-befolkningen-har-nu-rundet-6-mio

Pressemeddelelse

Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

Bedre grundlag for opgørelser af bygge og anlæg i nationalregnskabet, Produktivitetskommissionen udsendte i begyndelsen af april 2013 sin første egentlige analyserapport: , ’Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’, Rapporten indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Er data fejlbehæftede, eller bliver tallene fortolket forkert, kan det i værste fald medføre fejlagtige konklusioner., Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen). Gennem hele denne proces har Danmarks Statistik bistået produktivitetskommissionen i betydeligt omfang., Nødvendigt med nye opgørelser for bygge og anlæg, Kommissionen konkluderede bl.a., at tidsserierne for , bygge og anlæg, ikke kan anvendes til produktivitetsberegninger. Det vil sige, at udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) per præsteret arbejdstime ved den nuværende beregning ikke er retvisende. På denne baggrund besluttede Danmarks Statistiks Styrelse at nedsætte et udvalg med repræsentanter for erhvervet for at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre statistikgrundlaget for nationalregnskabets produktivitetsopgørelser i bygge og anlæg. Udvalget blev opfordret til at inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom det skal tage hensyn til de EU-krav, der måtte være til de involverede statistikker., Udvalgets arbejde er udmundet i rapporten , ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’, . Rapporten indeholder konkrete initiativer, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af tidsserierne for bygge og anlæg. Initiativerne er blevet positivt modtaget af Danmarks Statistiks Styrelse, men vil kun blive iværksat, hvis der kan findes en finansiering heraf., ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udd

Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

Pressemeddelelse

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 ,  , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/14484

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme.,  , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/14686

Publikation

Publikation: Statistisk talt

Den lille bog er en samling af aforismer, citater og anekdoter om statistik og statistikere. Her kan du fornøje dig med, hvad andre har sagt om tal og statistik., Samlingen rummer citater fra en lang række berømtheder. Her får du et par smagsprøver:, Lars von Trier:, Mine forældre mente, at fuldstændig ærlighed over for børn var en god ting. Jeg husker spørgsmål som: "Far, tror du, jeg skal dø i aften?" og svar som: "Sandsynligvis ikke, men der er altid en statistisk risiko.", Josef Stalin:, En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik., Monty Python:, De fleste mennesker synes, at de er bedre end gennemsnittet., Mark Twain:, Jeg har hovedet fyldt med statistik, for jeg har bemærket, at man ikke kan bevise noget uden statistik., Albert Einstein:, Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles., Tegninger af Ytournel, Tegneren Philip Ytournel har illustreret bogen, og tegningerne er hans selvstændige kommentarer til statistik og tal., Mange af citaterne optræder i talrige varianter og med mere eller mindre pålidelig kildeangivelse. Vi har redigeret og sorteret med kærlig hånd og fastholdt kildeangivelsen, hvis vi anså den for pålidelig., Enkelte af citaterne har vi valgt at bibeholde på engelsk, da en oversættelse efter vores skøn ville miste noget af forlæggets umiddelbare fyndighed., Engelsk version, Statistisk talt, er en kraftigt redigeret udgave af , StatiStikpiller, , der udkom i anledning af Danmarks Statistiks 150-årsjubilæum i 2000. StatiStikpiller findes også på engelsk som , StatisTics, ., Hent som pdf, Statistisk talt, Kolofon, Statistisk talt, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-1826-8, Udgivet: 11. januar 2010 kl. 09:30, Antal sider: 36, Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

https://www.dst.dk/pubomtale/15329

Publikation