Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2851 - 2860 af 4751

      1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

      I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

      Bag tallene

      Indvandrere lever længere end danskere

      Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

      Pressemeddelelse

      Bornholmske børn får flest navne

      15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

      Pressemeddelelse

      Danskerne er vilde med e-handel

      Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

      Pressemeddelelse

      Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

      29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

      Pressemeddelelse

      Danmarks Statistik mindsker administrative byrder

      800 danske virksomheder vil i 2005 slippe for at skulle indberette oplysninger om deres udenrigshandel til Danmarks Statistik., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistiks Styrelse har onsdag besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette til statistikken om varehandelen i EU (Intrastat). Det er blevet muligt, fordi EU-lovgivningens krav til dækningsgraden for varehandelen med andre EU-lande bliver nedsat fra 1. januar 2005. Styrelsens beslutning betyder, at 1.250 virksomheder, som under de nuværende regler skulle indberette i 2005, vil opleve en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat. Heraf ventes ca. 800 virksomheder helt at blive fritaget for at indberette oplysninger om EU-varehandel. , "Danmarks Statistik arbejder målrettet på at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde til det mindst mulige under hensyntagen til, at statistikkens kvalitet skal være i orden. Vi yder bl.a. en betydelig indsats i EU for at begrænse byrderne. Jeg synes derfor, det er meget glædeligt, at denne indsats nu betyder, at navnlig de mindre virksomheder kommer til at opleve mærkbare lettelser i de administrative byrder i 2005," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Virksomheder skal kun indberette til Intrastat, hvis deres import eller eksport overstiger bestemte værdier. Hidtil har virksomhederne skulle indberette, hvis deres eksport til EU-området overstiger 2,5 millioner på årsbasis. Denne grænse hæves nu til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import hæves fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Det betyder, at flere virksomheder i 2005 vil befinde sig under grænsen og dermed være fritaget for indberetning. De nye regler betyder, at statistikken fra 2005 vil omfatte 97 pct. af den samlede varehandel i EU, hvilket er EU's mindstekrav. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/01-06-2004-administrative-lettelser

      Pressemeddelelse

      Nye begreber på lønområdet

      Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 ,  , Nye begreber på lønområdet ,   , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. ,   , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . ,   , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

      Pressemeddelelse

      Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2025 , Tidligere versioner, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, . Se mere på emnesiderne om , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

      Statistikdokumentation

      Historisk stigning i ejendomsskatter

      Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

      Pressemeddelelse

      Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Sara Tvile Marker , 23 74 28 36 , STK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fondes aktiviteter 2023 , Tidligere versioner, Fondes aktiviteter 2022, Fondes aktiviteter 2021, Fondes aktiviteter 2020, Fondes aktiviteter 2019, Fondes aktiviteter 2018, Fondes aktiviteter 2017, Fondes aktiviteter 2016, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger opgjort i mio. kr. Bevillingerne opgøres efter formål, hovedområder, virkemidler og modtagertyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via elektronisk spørgeskema eller filindberetning. Datavalidering sker gennem kontroller direkte i spørgeskemaet, og efterfølgende via standardiserede fejlsøgningsrutiner. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres ved hjælp af fondenes bevillinger i tidligere år eller deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven samt virksomhedsform., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fondenes bevillinger udgør et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Statistikken giver viden om fondes aktiviteter, der ellers ikke er belyst via anden officiel statistik. Statistikken dækker alle fondenes uddelinger såvel interne som eksterne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke internationale standarder på området, og der offentliggøres ingen anden officiel statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Fondes bevillinger og udbetalinger, . Se mere på statistikkens emneside. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fondes-aktiviteter

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation