Søgeresultat

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 10:00 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

HUSTYPE

Navn, HUSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype er en variabel, der er knyttet til husstanden og giver oplysning om husstandens sammensætning., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, 6 = Husstand bestående af flere familier, Detaljeret beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar, 1.april, 1.juli eller 1.oktober . Variablen findes fra 1986- . For perioden 1980-2007 findes en variabel H_TYPE, som giver oplysning om husstandstype. Variabelværdierne er forskellige fra dem i HUSTYPE., Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på hustandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, har ingen børn, har aldrig været gift, og indgår ikke i et par, 6 = Husstand bestående af flere familier, , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HUSTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig mand, 2, Enlig kvinde, 3, Ægtepar, 4, Par i øvrigt, 5, Ikke hjemmeboende børn (under 18 år), 6, Andre husstande bestående af flere familier

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/hustype

IND_LOESLDTO

Navn, IND_LOESLDTO , Beskrivende navn, Løsladelsesdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver dato for, hvornår en person bliver løsladt , Detaljeret beskrivelse, Angiver dato for, hvornår en person bliver løsladt., Variablen har først et meningsfyldt indhold fra og med 1991. I perioden 1980-1990 antager variablen værdien 1599-12-31., Danmarks Statistik har oprindelig modtaget oplysning fra Rigspolitiet om løsladelsesdatoen også for perioden før 1991, men ikke gemt den i de endelige registerversioner. Oplysningen findes dog i de versioner, der er arkiveret i Statens Arkiver og vil kunne fremskaffes herfra. Dog er CPR-nummeret arkiveret i krypteret form, og det er ikke muligt at foretage en dekryptering, da den benyttede krypteringsnøgle ikke længere eksisterer., Løsladelsesdatoen anføres kun i den sidste hændelse i et forløb. Hvis varigheden af et forløb skal beregnes, skal der derfor tages udgangspunkt i IND_FGSLDTO (fængslingdato) i den første hændelse inden for et forløb og IND_LOESDTO i den sidste hændelse i det samme forløb. I de fleste tilfælde kan et forløb karakteriseres ved samme JOURNR (journalnummer) og PNR (CPR-nummer). Det kan dog forekomme, at en afsoning, der er startet på ét JOURNR fortsætter under et andet JOURNR, jf. beskrivelsen af kodeværdien 0 for IND_FGSLKOD. , IND_LOESDTO = 1599-12-31 angiver, at forløbet ikke er afsluttet., Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, IND_LOESLDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-loesldto

NSUP

Navn, NSUP , Beskrivende navn, Supplerende november-ansættelser (antal). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal supplerende ansættelser udover hoved- og bibeskæftigelsen pr. november. , Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , De ansættelser, som vedrører novmeber, men ikke hoved- eller bibeskæftigelsen, optælles for den enkelte person. De supplerende ansættelser medtages kun, hvis beløbet er over løngrænsen. , Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har øvrige novemberansættelser, dvs. hvor NSUP>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, NSUP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/nsup

ERHVER

Navn, ERHVER , Beskrivende navn, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen giver et skøn over den samlede erhvervserfaring fra 1980., Detaljeret beskrivelse, Skønnet over den samlede erhvervserfaring fra 1980 er angivet i 1.000. Det betyder, at har en person en værdi på 5500 i variablen erhverv, vil personen have en erhvervserfaring på 5½ fuldtidsår. Den maksimale erhvervserfaring for deltidsforsikrede kan antage 750 pr. år og for øvrige 1.000 pr. år. Variablen er beregnet ved en summation af ERHVERXX (skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år) for de enkelte år (erhver=erhver + erhverxx). Erhvervxx beregnes på baggrund af ATP-indbetalingen for det enkelte år (se ATPXX (ATP omregnet til B-sats) for yderligere oplysninger herom) og angiver et skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år. Hvis denne er lig 0, sættes erhvervserfaringen lig det foregående års skønnede erhvervserfaring. Variablen er beregnet uden hensyntagen til evt. ledighed i løbet af året, dvs. ledighed indgår ikke i opgørelsen af erhvervserfaringen og er kun defineret for lønmodtagere/arbejdsløse. I perioden 1980-2007: PSTILL = 30-40 (primær arbejdsstilling) i alder 17-66 år i de enkelte år. Fra 2008: PSOC_STATUS_KODE=131-200 og alder (17-66 - afhængigt af den aktuelle pensionsalder i de enkelte år). For personer, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen et eller flere år, vil ERHVER været nulstillet. Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor erhver er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ERHVER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/erhver

Hver dansker køber økologi for 1.000 kr. om året

8. april 2015 kl. 9:00 ,  , Omsætningen af økologiske varer pr. dansker er steget fra 375 kr. i 2003 til 1.037 kr. i 2013, Salget af økologiske varer i detailhandlen (supermarkeder, købmænd og varehuse) er næsten tredoblet fra 2003 til 2013, hvor der blev omsat for knap 5.833 mio. kr., Den største varegruppe er mælk, ost og æg, som udgør 37 pct. af den samlede omsætning i 2013. Andelen af frugt og grøntsager er steget med 5 procentpoint og udgør 21 pct. i 2013., Oplysningerne fremgår af bogen , Fødevareerhvervet i Danmark 2013, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at:, Fødevareerhvervet havde en samlet omsætning på 645 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af den private sektors omsætning i 2012. Det var dermed det ressourceområde, der havde den største omsætning i 2012, Egenkapitalen for fødevareerhvervet faldt med 70 mia. kr. fra 2008 til 2012, hvor den var på 337 mia. kr., Beskæftigelsen i landbruget er fra 1999 til 2013 faldet med 12.000 fuldtidsbeskæftigede til 52.000 personer, Lidt over 5.000 personer, svarende til 6 pct. af alle beskæftigede i landbruget, arbejder med økologisk landbrug, De otte største havne i Danmark lander 80 pct. af de danske fiskerifartøjers samlede landingsværdi på 2,9 mia. kr., Hirtshals er med 22 pct. af den samlede landingsværdi den største danske havn målt på landingsværdi, Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Lundø på tlf.: 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-04-08-hver-dansker-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

Skattetrykket for indtægter fra arbejde ligger på bundniveau

Ny analyse viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster nu ligger på det laveste niveau i de seneste 20 år - men andre indkomstskatter trækker det generelle niveau op., 15. december 2016 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer DST-analysen , Syv skattereformer senere: Skatteprovenuets udvikling og fordeling, , som ser på udviklingen og fordelingen af skatteprovenuet fra 1995 og frem til 2014., "Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne, når man sætter dem i forhold til husholdningernes bruttoindtægter," fortæller fuldmægtig Niels Madsen, der er forfatteren bag analysen., "Og når man ser på provenuet, der er hentet fra skatter, som kommer primært fra arbejds- og overførselsindkomster, så flugter det i 2014 med bundniveauet," tilføjer han., Provenu fra topskatten er også aftagende, Analysen ser også på topskatten, og hvordan det er gået med udviklingen i satserne og provenuet for den omdiskuterede skat., "Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest," fortæller Niels Madsen og fortsætter:, "Siden toppen i 2008 og frem til 2014 har provenuet været faldende, og udgør nu 0,8 pct. af husholdningernes bruttoindtægt"., I analysen fremgår det også, at antallet af danskere, der betaler topskat er blevet halveret fra 2008 til 2014. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28125, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Niels Madsen på mail: , nim@dst.dk, eller tlf: 39 17 34 31., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-15-skattetrykket-for-indtaegter-fra-arbejde-ligger-paa-bundniveau

Pressemeddelelse

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 ,  , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse.  ,   , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse