Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2901 - 2910 af 4763

    Kludetæppeøkonomi er udbredt blandt skuespillere og musikere

    Skuespillere, musikere og andre kulturfaggrupper sammenstykker i langt højere grad end den øvrige befolkning deres indkomst fra forskellige kilder. Det viser temakapitlet i publikationen "Kultur 2017" fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag., 30. maj 2018 kl. 8:00 ,  , Over 40 pct. af de uddannede skuespillere og musikere i Danmark har ikke ét fast job, men sammenstykker deres indkomst fra flere forskellige kilder – en såkaldt patchwork-økonomi. I resten af befolkningen over 16 år gælder dette for blot 11 pct. Også i andre kulturfaggrupper er det mere normalt at have en sammenstykket indkomst – blandt filmfolk gælder det for 31 pct., og blandt billedkunstnere 23 pct., viser undersøgelsen i , Kultur 2017, . Kulturfaggrupperne er her defineret ud fra deres uddannelse, og selvlærte er derfor ikke inkluderet. , "Undersøgelsen viser mangfoldigheden i de forskellige kulturfaggruppers sammensætning af indkomstkilder, både indbyrdes og i forhold til den øvrige befolkning.", siger specialkonsulent Henrik Huusom, der er medforfatter på publikationen., Filmfolk og billedkunstnere har ofte indkomst fra egen virksomhed, Blandt filmfolk og billedkunstnere er der forholdsvis flere med egen virksomhed, end der er i den øvrige befolkning. Andelen af filmfolk, hvis indkomst primært kommer fra egen virksomhed er 30 pct., mens den tilsvarende andel blandt billedkunstnere er 22 pct.  I den øvrige befolkning gælder det samme kun for 4 pct. Medianindkomsten for skuespillere, musikere, filmfolk, billedkunstnere og bibliotekarer er 386.000 kr. Billedkunstnere adskiller sig dog fra de øvrige kulturfaggrupper ved at have en væsentlig lavere medianindkomst., Vi ser mindre tv og læser flere nyheder online, Kultur 2017, er tredje udgave af en publikation, der giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere. I publikationen kan du bl.a. læse, at den gennemsnitlige tid, vi dagligt ser flow-tv, er faldet fra 200 minutter i 2010 til 150 minutter i 2017. Den modsatte vej går det med nyhedslæsning online - andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse nyheder, aviser eller tidsskrifter er steget fra 70 pct. i 2016 til 84 pct. i 2017., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf.: 39 17 38 66, , hhu@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-30-kludetaeppeoekonomi-er-udbredt-blandt-skuespillere-og-musikere

    Pressemeddelelse

    Østeuropæiske indvandreres beskæftigelse er næsten lige så høj som vesteuropæernes

    En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre ud af fire østeuropæere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var i arbejde i 2016, hvis de fortsat var i landet. Det er stort set samme andel som blandt vesteuropæerne., 24. april 2018 kl. 8:00 ,  , 40 pct. af de østeuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var rejst ud af landet igen senest efter seks år, mens det gjaldt for 56 pct. at vesteuropæerne. Blandt de østeuropæere, som stadig var i landet i 2016, var omkring tre ud af fire i beskæftigelse. For vesteuropæere var andelen nogenlunde den samme., Det viser analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, , som følger 7.800 statsborgere fra EU, der indvandrede til Danmark i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag., I en tid, hvor man snakker om mangel på arbejdskraft, er det bemærkelsesværdigt, at så mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, er udvandret igen. En lignende udvikling ser vi også for indvandrere, der kom i 2013, siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, der har skrevet analysen., Noget af den forskel, der trods alt er mellem øst- og vesteuropæeres tilknytning til arbejdsmarkedet, kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Fx arbejder østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. , Siden 2010 er antallet af østeuropæiske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 lønmodtagere fra Østeuropa i Danmark. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra Vesteuropa steget med 13.000 personer til lidt over 38.000 i 3. kvartal 2017. , Spørgsmål om analysen kan rettes til fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-24-oesteuropaeiske-indvandreres-beskaeftigelse

    Pressemeddelelse

    Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2018

    I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 25. april 2018 kl. 8:00 ,  , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2018, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Emma og Frederik og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal.,  , Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. ,  , En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m, 2, , og der er i gennemsnit 52,2 m, 2, bolig per person. 58 pct. at befolkningen bor i ejerbolig.,  , Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., Ledighedsprocenten lå i 2017 på 6,0 pct. for kvinderne og 5,7 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (3,7 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (12,0 pct.) ,  , Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2016, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2018, er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til Danmark i tal 2018, er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-25-et-opdateret-portraet-af-danmark-og-danskerne-anno-2018

    Pressemeddelelse

    7-9-13 gav vielsesrekord i september

    24. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , 2013 var året, der indeholdt den "magiske" dato 7-9-13.  Alligevel blev færre viet end både det foregående år og gennemsnittet for de seneste ti. Men den ”magiske” dato formåede dog at rykke favoritmåneden for bryllupper til september, hvor det normalt er august-vielser, som er mest populære. Hvert tredje par blev gift i en kirke i 2013, og det er langt færre end tidligere, selv om en ny type kirkelige vielser er kommet til: Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift i kirken. Det gjorde 363 par i 2013, heraf langt flest kvindelige., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2013, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen, hvad der er gået forud med tal for udviklingen over en længere årrække.  , Man kan blandt andet læse, at:, Der har været færre fødsler de seneste fem år. I 2013 blev der født 55.873 børn, og det er 10 pct. færre end gennemsnittet for de seneste ti år., På 30 år er danskernes gennemsnitsalder steget fra 37,6 til 40,9 år, og stigningen fortsætter ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til 43,8 år i 2050., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år, både fordi færre består af mindst fire personer, og fordi flere bor alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. Kun 4 pct. bor hos deres far, som er enlig eller i nyt par., I hver 11. skilsmisse har ægteparret være gift i mindst 25 år., Hent publikationen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-24-7-9-13-gav-vielsesrekord-i-september

    Pressemeddelelse

    BARNCPR

    Navn, BARNCPR , Beskrivende navn, Barnets cpr-nummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For fravær på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., Detaljeret beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For orlov på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., I de tifælde, hvor fødslen ikke har fundet sted inden årets udgang, vil BARNCPR være uoplyst. For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., For sager fra sidst på året (herunder relativt mange sager, hvor faderen har taget sine 2 ugers fædreorlov) forekommer det jævnligt, at BARNCPR ikke er angivet fx fordi barnet ikke har nået at få et cpr-nummer inden orlovens afholdelse. , I forbindelse med flerfødsler kan det ske, at moderens værdi for BARNCPR er forskellig fra faderens værdi for BARNCPR., Missingværdier for BARNCPR er enten angivet som blank eller som '0000000000'. , Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BARNCPR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/barncpr

    FAMSYG_BARSEL_13

    Navn, FAMSYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13 er udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., FAMSYG_BARSEL_13 er baseret på SYG_BARSEL_13 fra PERSONINDKOMST, Beløb i kr. og øre , Detaljeret beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP fra PERSONINDKOMST, Hvor:, ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende, BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til selvstændigt erhvervsdrivende , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsyg-barsel-13

    STIP

    Navn, STIP , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån., Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned., Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996., I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier., Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU. , STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL., Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)., Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, STIP har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stip

    AJO_JOB_SLUT_DATO

    Navn, AJO_JOB_SLUT_DATO , Beskrivende navn, Slutdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_SLUT_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD indenfor AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKATs eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_SLUT_DATO har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-slut-dato

    TRAEN_ART

    Navn, TRAEN_ART , Beskrivende navn, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Træning omfatter genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service § 86, stk. 1 og 2. Således omfatter variablen ikke træning efter Sundhedsloven § 140., Detaljeret beskrivelse, Se en overordnet beskrivelse af området her: , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening, Ved genoptræning henvises til § 86, stk. 1. Her forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning henvises til § 86, stk. 2. Her forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. , Der er én række pr. modtager, pr. måned, pr. træningstype og pr. kommune. Hvis en modtager får begge former for træning i løbet af en given måned, angives modtageren med to observationer. , Der vil ikke forekomme observationer med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning, Opgørelsen omfatter antal personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service §86. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. træningsart pr. måned., Værdisæt, D283000.TXT_TRAEN_ART - Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Genoptræning, 01-01-2000, 31-12-2099, 2, Vedligeholdelsestræning, 01-01-2000, 31-12-2099

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening/traen-art

    ANTAL

    Navn, ANTAL , Beskrivende navn, Barnets nr i fødslen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for om barnet er enkelt eller flerfødt. , Detaljeret beskrivelse, Barnets nummer i fødslen er dannet udfra fødselsoplysninger fra Sundhedsstyrelsen og fra CPR-registret. Den primære kilde er de såkaldte spædbørnsfiler fra Sundhedsstyrelsen. Enkelte tvillinger og trillinger er identificeret på baggrund af CPR-registret. Dette fremgår af variablens værdisæt. Personer identificeret i CPR-registret født af samme mor på samme dag betragtes som flerfødsler. Fødselsnummeret tildeles tilfældigt. Hvis børnene er født over midnat betragtes det også sen en flerfødsel. Hvis der er mere end én dag mellem fødslerne betragtes det som særskilte fødsler., For børn, født før 1973, har ANTAL værdien 99, idet oplysningen om barnets palcering i en flerfødsel stammer fra Spædbarnsfilen, som dækker fødsler fra og med 1. januar 1973. Oplysningen findes dog også på et mindre antal børn, født i 1972, som er døde i 1973 (dvs. i 1. leveår) hvor oplysningen er lagt ind i registeret i forbindelse med dødsfaldet. Oplysningen er også = 99 for alle, der ikke er født i Danmark., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_ANTAL_KODETEKST - Barnets nr i fødslen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Enkeltfødt, 01, 1.tvilling, 02, 2.tvilling, 03, 1.trilling, 04, 2.trilling, 05, 3.trilling, 06, 1.firling, 07, 2.firling, 08, 3.firling, 09, 4.firling, 21, Tvilling (identificeret i CPR), 22, Tvilling (identificeret i CPR), 23, Trilling (identificeret i CPR), 24, Trilling (identificeret i CPR), 25, Trilling (identificeret i CPR), 26, Firling (identificeret i CPR), 27, Firling (identificeret i CPR), 28, Firling (identificeret i CPR), 29, Firling (identificeret i CPR), 99, Ingen oplysning

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/antal

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation