Søgeresultat

FAMPENSTJENESTE

Navn, FAMPENSTJENESTE , Beskrivende navn, Tjenestemandspension for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetaling af tjenestemandspension., Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK, Tjenestemandspension er inkusiv. pension til efterladte ægtefæller og børn., FAMPENSTJENESTE omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår ( hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger). , Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMPENSTJENESTE er baseret på QTJPENS i Personindkomst., Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991)., Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK., Beløbene i variablen FAMPENSTJENESTE er fastlagt i en model, jf. bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMPENSTJENESTE er derfor behæftet med nogen usikkerhed., I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSTJENESTE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampenstjeneste

FAMPRIVAT_PENSION_13

Navn, FAMPRIVAT_PENSION_13 , Beskrivende navn, Private pensioner i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMPRIVAT_PENSION_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMPRIVAT_PENSION_13 er summen af alle private pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMPRIVAT_PENSION_13 består af:, Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pesionsordninger., ATP. Ekskl. engangsudbetalinger., Tjenestemanspension., FAMPRIVAT_PENSION_13 er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing. , Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, FAMPRIVAT_PENSION_13 er dannes med formlen:, FAMPRIVAT_PENSION_13 = FAMPENSIONATP+ FAMPENSTJENESTE + FAMANDENPENSION, hvor, FAMPENSIONATP er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension, FAMPENSTJENESTE er tjenestemandspensioner, FAMANDENPENSION er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner), Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPRIVAT_PENSION_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famprivat-pension-13

BERDAGE

Navn, BERDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i hele sagens forløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge. , Detaljeret beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , Variablen BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge., Variablen benyttes til at analysere en afsluttet sags samlede varighed., Sat på formel kan BERDAGE belyses således:, ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE , BERDAGE = SIDBER-FOERBER+1, hvis SIKRHP+ARBGHP > 0, BERDAGE = antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis SIDBER er missing, BERDAGE = 0, hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0 = missing), Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BERDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/berdage

LEDAR

Navn, LEDAR , Beskrivende navn, Første ledighed (årstal) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første ledighed fra og med 1980. , Detaljeret beskrivelse, Det første år for ledighed angives ved først at kontrollere, om der allerede forekommer en angivelse af det første år for ledighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kontrolleres om ledighedsgraden for den enkelte person er positiv, og om personen er mellem 16 og 66 år. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, angives det første år for ledighed som det pågældende år. Hvis der allerede forekommer et første år for ledighed i IDA forrige år, bibeholdes dette i det nye år., Hvis der ikke forekommer et første år for ledighed, er værdien blank, dvs. variablen er ikke relevant for den pågældende person., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDAR - Første ledighed (årstal), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledar

FORSIKRINGSKATEGORI_KODE

Navn, FORSIKRINGSKATEGORI_KODE , Beskrivende navn, Kode for forsikringskategori , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen FORSIKRINGSKATEGORI_KODE angiver personens forsikringskategori ultimo året. Dvs. om personen er heltidsforsikret, deltidsforsikret eller ikke-forsikret. , Detaljeret beskrivelse, Værdisættet til FORSIKRINGSKATEGORI_KODE er:, H = Heltidsforsikrede, D = Deltidsforsikrede, I = Ikke-forsikrede, I data er der kun tilknyttet FORSIKRINGSKATEGORI_KODE konsekvent på personer, der er dagpengeledige (PTI_TILSTAND_KODE 5020, 5025, 5030 og 5035) eller kontanthjælpsledige (PTI_TILSTAND_KODE 5080), samt efterlønsmodtagere (PTI_TILSTAND_KODE 6010)., Det bemærkes at personernes FORSIKRINGSKATEGORI_KODE er ens for alle deres ledighedsforløb inden for et givet referenceår, da FORSIKRINGSKATEGORI_KODE udelukkende opgøres ultimo referenceåret., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_FORSKAT - Kode for forsikringskategori, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Deltidsforsikrede, H, Heltidsforsikrede, I, Ikke forsikrede

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/forsikringskategori-kode

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Danmarks Statistik får en ny emnestruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at gennemskue, hvilken statistik der kan findes hvor., 15. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Med en ny opdeling af statistikkerne – en ny emnestruktur – vil vi i Danmarks Statistik fremover opdele alle statistikker efter 9 nye emner, der erstatter de tidligere 12 emner. , ”Brugerundersøgelser har vist, at nogle brugere havde svært ved at finde rundt i vores gamle struktur. Med den nye opdeling kommer der til at være færre emner, og de nye emner skal gøre det lettere at navigere i de tusindvis af tal, vi ligger inde med,” siger Mette-Line Jakobsen, der er informationsspecialist i Danmark Statistik., De nye emner er: Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi., Gå på opdagelse i den nye emnestruktur her., I Statistikbanken har skiftet til den nye emnestruktur ingen konsekvenser for de enkelte tabeller, og hvis du har gemte forespørgsler, vil de ikke blive påvirket af ændringerne. Det er udelukkende tabellernes placering i strukturen, der ændres., Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30, Har du generelle spørgsmål til den nye emnestruktur, kan du kontakte Mette-Line Jakobsen på , mjk@dst.dk, eller tlf. 39 17 37 24

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

Større andel af tilflyttede kontanthjælpsmodtagere i landkommunerne

I landkommunerne er 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tilflyttet inden for 5 år. I hovedstads- og storbykommunerne er det tilsvarende tal 16 pct., 18. august 2021 kl. 9:00 ,  , Det viser , en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet. Analysen undersøger flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere inkl. integrationsydelse mv. i 2019, førtidspensionister inkl. ledighedsydelse mv. i 2019, børn med iværksatte anbringelser i 2017-2019 samt børn med alvorlige underretninger i 2017-2019., Ud over tilflytninger generelt undersøges nettotilflytningen i landkommunerne. Blandt alle fire grupper af socialt udsatte er der en nettotilflytning, dvs. flere er flyttet , til , landkommunerne end , fra , landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet fra 2014 til 2019., ”Vi kan se, at landkommunerne i højere grad end hovedstads- og storbykommunerne har en nettotilflytning af socialt udsatte. Fx udgør de nettotilflyttede kontanthjælpsmodtagere ca. 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i landkommunerne, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er ca. 7 pct.”, siger fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Mønstret er omvendt for befolkningen generelt, hvor der er relativt flere tilflyttere i hovedstads- og storbykommunerne end i landkommunerne., Forskelle mellem landkommunerne, Alle landkommunerne har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men der er store forskelle på, hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. , ”I Vesthimmerlands Kommune er andelen ca. 3 pct., og i Langeland Kommune er andelen ca. 32 pct. ”, siger Fenja Søndergaard Møller., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 23 62 62 99.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-08-18-stoerre-andel-af-tilflyttere

Pressemeddelelse