Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2921 - 2930 af 4766

    Biodiversitet og klima - hvorfor betyder det noget?

    - et oplæg af miljøjournalist, radiovært og biolog Alexander Holm, Biodiversitet er på folks læber. Men hvad betyder det egentlig? Når vi skal se, hvordan det går med biodiversiteten på land og til vands (jf. Verdensmål 14 og 15), hvilke indikatorer kan vi så tage i brug?, Derudover vil Alexander Holm komme ind på sammenhængen mellem biodiversitet og klima (Verdensmål 13), og hvordan de to områder påvirker hinanden. Til sidst vil oplægget fremhæve de mange muligheder for at styrke både natur og klima gennem målrettede indsatser., Alexander Holm, er uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse. Vært på Det billige skidt på Radio IIII. Miljøjournalist og klummeskribent på Altinget, Information, Kaskelot og Politiken. Manden bag mediet og podcasten Den Dyriske Time. Medstifter af Arternes Forening. Foredragsholder. Bestyrelsesmedlem. Medlem af 2030-panelet. Kåret som Danmarks Bedste Naturformidler 2024., Arrangementet er det tredje af flere faglige møder om Verdensmålene i Danmarks Statistik. Det er foredragsholderen alene, der kan tages til indtægt for de synspunkter, der bliver præsenteret under foredraget., Tid, 20. maj 2026 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Kantinen, Arrangør, Danmarks Statistik og Partnerskab for Verdensmålsdata, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/biodiversitet-og-klima-hvorfor-betyder-det-noget

    Forældrekøb koster i gennemsnit 1,25 mio. kr.

    DST-analysen "Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?" kigger nærmere på de mere end 10.000 lejligheder, som forældre har købt som bolig til deres børn, som er studerende., 1. december 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man har købt en lejlighed, der bruges som bolig af ens voksne barn, så er man med stor sandsynlighed selvstændig eller lønmodtager på højeste niveau. Par, der ejer et forældrekøb, har i gennemsnit en disponibel indkomst på en mio. kr., Konklusionen stammer fra analysen , ’Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?, ’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen undersøger, hvad der kendetegner de forældre, som køber en lejlighed til deres barn, og den ser også nærmere på de unge, der bor i de forældrekøbte lejligheder., ’Ud fra vores analyse kan vi bl.a. konstatere, at det oftest er unge kvinder mellem 21 og 25 år, der bor i lejlighederne, fortæller analysens forfatter Bo Møller og fortsætter: ’Vi kan desuden konstatere, at det i langt de fleste tilfælde er unge af dansk oprindelse, der bor i en lejlighed, som deres forældre har købt til dem., Uddannelsesbyerne er mest populære, De forældrekøbte lejligheder findes i hele landet, men er langt fra ligeligt fordelt:, ’Ikke så overraskende viser vores tal, at forældre oftest køber lejlighed til deres børn i en af landets store uddannelsesbyer – altså Odense, Aalborg, Aarhus eller København.’ fortæller Bo Møller. Han fortsætter:, ’Desuden kan vi konstatere, at der er lige over 10.000 forældrekøbte lejligheder i Danmark, og at en forældrekøbslejlighed i gennemsnit kan handles til 1,25 mio. kr.’ , Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/28073, ., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen på tlf: 39 17 31 01 eller mail: , sbp@dst.dk, ., Du kan finde flere DST analyser på , www.dst.dk/analyser, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-01-foraeldrekoeb-koster-i-gennemsnit

    Pressemeddelelse

    Danskerne er EU's flittigste brugere af cloudcomputing

    26. februar 2015 kl. 9:00 ,  , 44 pct. af internetbrugerne i Danmark anvender "skyen" til bl.a. at lagre data. Det er med til at gøre Danmark til det land i EU, hvor flest bruger cloudcomputing. EU-gennemsnittet ligger på 27 pct., Både i Danmark og i EU bruges cloudcomputing primært til lagring af billeder. I Danmark er det 77 pct. af cloud-brugerne, som gemmer billeder på eksterne online servere; i EU som helhed er andelen 82 pct. 66 pct. af de danske cloud-brugere og 54 pct. af brugerne i EU anvender ”skyen”, når de skal gemme dokumenter., Cloudcomputing er tjenester på internettet, hvor man kan gemme data, billeder, film, musik eller dokumenter m.m. på en ekstern server. Det kan også være software-applikationer, hvor programmerne ikke ligger lokalt på den digitale enhed, men på en ekstern server. DropBox, Google Drive, Windows Skydrive, iCloud og Amazon Cloud Drive hører til blandt de lagrings- og fildelingstjenester, man kan bruge til cloudcomputing., Muligheden for at kunne tilgå filer fra forskellige enheder og beskyttelse mod tab af data er de to vigtigste årsager til at benytte cloudcomputing. For 74 pct. af de danske cloud-brugere er tilgængeligheden af filerne den vigtigste grund til at benytte tjenesterne – man kan fx se sine billeder på både computer, tablet og smartphone, når de er gemt på en ekstern server. 68 pct. af dem, der benytter cloudcomputing, gør det for at beskytte sig mod tab af data i tilfælde af fx tekniske fejl eller tyveri. , Konklusionerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2014, , der udkommer i dag., Se i øvrigt flere konklusioner i publikationens sammenfatning på side 5 – bl.a. om brugen af smartphones, netbank, nethandel og sociale medier. På , www.dst.dk/it, er der flere tal om it., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-26-danskerne-er-eus-flittigste-brugere-af-cloudcomputing

    Pressemeddelelse

    Dagtilbud er dyrest for Københavns Kommune

    Opdatering af Danmarks Statistiks Kommunekort viser bl.a., at Københavns Kommune bruger ca. 60 pct. mere på dagtilbud per 0-10 årig om året sammenlignet med gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, 19. april 2016 kl. 9:00 ,  , Hvert barn mellem 0 og 10 år koster Københavns Kommune ca. 60.000 kr. om året i form af dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem mv. Det er ca. 60. pct. højere end gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Her bruger kommunerne i gennemsnit ca. 37.000 kr. per 0-10 årig i dagtilbud. , Forskellen på hovedstadskommunen og de øvrige storkommuner er dog blevet mindre over de seneste år, hvor særligt København og Odense har reduceret deres udgifter til dagtilbud per 0-10 årig mere end Aarhus, Aalborg og Esbjerg. , Sammenligningen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks Kommunekort, hvor du direkte kan se nøgletal for kommuneregnskaber på tværs af landets 98 kommuner. Kommunekortet er nemlig som noget nyt udbygget med nøgletal baseret på kommunernes regnskaber, hvor regnskabsposter er sat i forhold til matchende befolkningstal mv.,  , Se udgifter for de enkelte kommuner, Kommunekortet viser de kommunale indsatser på en række områder. Du skal blot vælge et emne og en eller flere kommuner for at få vist en grafik, der viser udviklingen over tid for de valgte kommuner., Bl.a. viser kortet indsatserne på områderne for ældre, børn og unge, handicappede samt arbejdsløshed og nu altså også med nøgletal for kommunernes regnskaber., Hvis du har lyst til at se, hvordan udgifterne i din kommune er sammenlignet med andre kommuner, kan du se , Danmarks Statistiks Kommunekort, .,  , Danmarks Statistik har også udarbejdet en Nyt, der ser på udgifterne til bl.a. dagtilbud. Læs mere i Nyt’en: , Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstadener, .,  , Hvis du har spørgsmål til nøgletallene for kommuneregnskaberne, er du velkommen til at kontakte Kevin Reinholdt Vejrup, , kev@dst.dk, , tlf: 39 17 34 66. Har du spørgsmål angående kommunekortet er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, , avj@dst.dk, , tlf: 39 17 30 18 .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-19-dagtilbud-er-dyrest

    Pressemeddelelse

    Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

    14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

    Pressemeddelelse

    Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

    Bedre grundlag for opgørelser af bygge og anlæg i nationalregnskabet, Produktivitetskommissionen udsendte i begyndelsen af april 2013 sin første egentlige analyserapport: , ’Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’, Rapporten indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Er data fejlbehæftede, eller bliver tallene fortolket forkert, kan det i værste fald medføre fejlagtige konklusioner., Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen). Gennem hele denne proces har Danmarks Statistik bistået produktivitetskommissionen i betydeligt omfang., Nødvendigt med nye opgørelser for bygge og anlæg, Kommissionen konkluderede bl.a., at tidsserierne for , bygge og anlæg, ikke kan anvendes til produktivitetsberegninger. Det vil sige, at udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) per præsteret arbejdstime ved den nuværende beregning ikke er retvisende. På denne baggrund besluttede Danmarks Statistiks Styrelse at nedsætte et udvalg med repræsentanter for erhvervet for at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre statistikgrundlaget for nationalregnskabets produktivitetsopgørelser i bygge og anlæg. Udvalget blev opfordret til at inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom det skal tage hensyn til de EU-krav, der måtte være til de involverede statistikker., Udvalgets arbejde er udmundet i rapporten , ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’, . Rapporten indeholder konkrete initiativer, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af tidsserierne for bygge og anlæg. Initiativerne er blevet positivt modtaget af Danmarks Statistiks Styrelse, men vil kun blive iværksat, hvis der kan findes en finansiering heraf., ’Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg’

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

    Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

    6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation