Søgeresultat

Gør dig klar til nyheder

Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal. Tilmeld dig vores RSS-service., 17. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Gør dig klar til nyheder, - To gratis nyhedsservicer fra Danmarks Statistik, Stiger arbejdsløsheden? Er der flere, som blogger og chatter? Og hvor mange indvandrere kommer til landet?, Hvis du som journalist vil være på forkant med nyhederne fra tallenes verden, kan du benytte dig af to typer nyhedservicer fra Danmarks Statistik:, Planlagte offentliggørelser, Med Danmarks Statistiks kalender over kommende offentliggørelser ved du på forhånd, hvilke slags nyheder der er på vej. Du er klar før mange af dine kolleger., Gå ind på , www.dst.dk/planlagte, og se, hvad der er på vej i morgen, i næste uge eller helt op til tre måneder frem i tiden med præcise datoer på offentliggørelserne., Planlægningen rummer både nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, , tidsskrifterne , Statistiske Efterretninger, og , Statistikservice, samt større publikationer som fx , Statistisk Årbog, ., RSS, Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal - hverdage kl. 9.30. Tilmeld dig vores RSS-service på www.dst.dk/rss., Kender du ikke allerede til RSS? Det er en gratis nyhedsservice, som vi varmt anbefaler til journalister og andre brugere. Alt hvad RSS kræver, er et program, der kan læse RSS-feed, fx Internet Explorer 7., RSS står for real simple syndication. Læs mere om mulighederne og teknikken bag RSS på www.dst.dk/rss., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-17-Goer-dig-klar-til-nyheder

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

Statistikdokumentation

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 ,  , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse.  ,   , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Ny bog samler viden om kulturen

I 1984 var det biograferne, der fik danskerne ud af lænestolen – mens det i 2014 var museerne, der var det store tilløbsstykke. Det er blot én af de spændende pointer i en ny publikation fra Danmarks Statistik, der skaber overblik over kulturen i Danmark., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik samler nu de eksisterende statistikker inden for kulturområdet i én samlet publikation. Publikationen giver ved hjælp af udvalgte resultater en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker forskellige emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere., Hovedstaden har flest teatergængere, Publikationen viser blandt andet, at omkring 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger i 2014 besøgte teatre i Region Hovedstaden. Dette hænger sammen med, at folk fra resten af landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner., I publikationen kan du også læse, at:, De offentlige kulturbevillinger i 2015 lå på næsten 24 mia. kr. – de kommunale bevillinger udgjorde 45 pct. mens de statslige bevillinger var på 55 pct. , Statens og kommunernes bevillinger til kultur svarer omtrent til 4.180 kr. pr. dansker. De danske husstandes forbrug på fritid og kultur var i gennemsnit næsten 25.000 kr. i 2014., Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film. Og det tal inkluderer ikke engang billetsalget for den nyeste film i serien, ’Spectre’., Danskerne fortsat låner færre trykte bøger – i 2014 udlånte folkebibliotekerne 27,6 mio. bøger, hvilket er omkring 1 mio. mindre end i 2013. I 2014 blev der udlånt 1,6 mio. elektroniske bøger., Publikationen kan hentes på , http://www.dst.dk/publ/kultur, ., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf: 39 17 38 66, eller mail: , hhu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-ny-bog-samler-viden-om-kulturen

Pressemeddelelse

FAMOVRIG_OVERFORSEL_13

Navn, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Øvrige overførselsindkomster i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er baseret på OVRIG_OVERFORSEL_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Beløb i kr.. , Detaljeret beskrivelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD+FAMGRON_CHECK, Hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., FAMGRON_CHECK er grøn check, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er dannet ud fra variablen FAMANDOVERFORSEL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan også dannes med formlen, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 = FAMANDOVERFORSEL +FAMGRON_CHECK, Om FAMANDOVERFORSEL:, FAMANDOVERFORSEL=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD, Hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., ., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famovrig-overforsel-13

FAMOFF_OVERFORSEL_13

Navn, FAMOFF_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Familiens offentlige overførsler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMOFF_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel der består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentlige inkl. dagpenge og efterløn, men eksl. tjenestemandspension., FAMOFF_OVERFORSEL_13 er baseret på OFF_OVERFORSEL_13 fra Personindkomster og er offentlige overførslelsindkomster for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMOFF_OVERFORSEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Beløb er i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, FAMOFF_OVERFORSEL_13 er summen af OFF_OVERFORSEL_13 for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMOFF_OVERFORSEL_13 kan dannes med formlen, FAMOFF_OVERFORSEL_13 = FAMDAGPENGE_KONTANT_13 + FAMOVRIG_OVERFOERSEL_13 + FAMOFFPENS_EFTLON_13 , Hvor:, FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp mv. i alt, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud, FAMOFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner, inkl. efterløn, For sammenhæng med andre variable se OFF_OVERFORSEL_13 i PERSONINDKOMST, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOFF_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famoff-overforsel-13

FAMSU

Navn, FAMSU , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte , Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL, Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte- giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter "statens voksen uddannelsesstøtte" udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier, Lå tidligere i variablen RESUINK. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSU har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsu

FAMPENSTJENESTE

Navn, FAMPENSTJENESTE , Beskrivende navn, Tjenestemandspension for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetaling af tjenestemandspension., Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK, Tjenestemandspension er inkusiv. pension til efterladte ægtefæller og børn., FAMPENSTJENESTE omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår ( hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger). , Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMPENSTJENESTE er baseret på QTJPENS i Personindkomst., Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991)., Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK., Beløbene i variablen FAMPENSTJENESTE er fastlagt i en model, jf. bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMPENSTJENESTE er derfor behæftet med nogen usikkerhed., I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSTJENESTE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampenstjeneste