Søgeresultat

SAG_VTIL

Navn, SAG_VTIL , Beskrivende navn, Slutdato for hændelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAG_VTIL angiver sluttidspunktet for hændelsen., Ved en hændelse forstås, at der enten er bevilget en støttende indsats eller truffet beslutning om en anbringelse. Mere specifikt indtræffer hændelsen ved: , 1) skift i den paragraf barnet modtager støtte efter (gælder kun ved anbringelser), 2) flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser), 3) både pkt. 2 og 3 (gælder kun ved anbringelser), 4) ophør af støtten (også ved død), SAG_VTIL - værdierne er i intervallet fra 14-JAN-1977 til 31-DEC-20xx. Hvis hændelsen ikke har tilkoblet en slutdato, og dermed er aktiv er SAG_VTIL=31-DEC-9999. SAG_VTIL=31-DEC-9999 betyder altså at hændelsen er uafsluttet ved udgangen af det seneste tællingsår., Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Detaljeret beskrivelse, Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF., Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, SAG_VTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vtil

Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter

Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Det skriver Danmarks Statistik i publikationen Jordbrugets prisforhold 2017, der udkommer 11. april 2018., 11. april 2018 kl. 8:00 ,  , Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Jordbrugets prisforhold 2017 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010., I , publikationen , kan man desuden læse:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, , sml@dst.dk , eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, , mla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-11-prisstigningen-paa-maelk-toppede-blandt-landbrugspordukter

Pressemeddelelse

TRAEN_ART

Navn, TRAEN_ART , Beskrivende navn, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Træning omfatter genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service § 86, stk. 1 og 2. Således omfatter variablen ikke træning efter Sundhedsloven § 140., Detaljeret beskrivelse, Se en overordnet beskrivelse af området her: , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening, Ved genoptræning henvises til § 86, stk. 1. Her forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning henvises til § 86, stk. 2. Her forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. , Der er én række pr. modtager, pr. måned, pr. træningstype og pr. kommune. Hvis en modtager får begge former for træning i løbet af en given måned, angives modtageren med to observationer. , Der vil ikke forekomme observationer med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning, Opgørelsen omfatter antal personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service §86. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. træningsart pr. måned., Værdisæt, D283000.TXT_TRAEN_ART - Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Genoptræning, 01-01-2000, 31-12-2099, 2, Vedligeholdelsestræning, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening/traen-art

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx

QORLOV2

Navn, QORLOV2 , Beskrivende navn, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.20 og benævnes 'Orlovsydelser.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Variablen eksisterer 1994 til 2011, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen QORLOV2 indgår i variablen QMIDYD (midlertidige overførselsind-komster), QORLOV2 dækker perioden fra 1994., I 1992 og 1993 er der mulighed for orlov til børnepasning og uddannelse, jf. lov nr. 468 af 24. juni 1992 (i denne periode ligger evt. beløb i variablen AND-BISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RE-SUINK_GL (andre ikke klassificerede indkomster))., Sabbatorlov eksisterer for perioden 1994 til 1999., Uddannelsesorlov eksisterer frem til og med 2002 (i 2002 få personer, 400), Orlov til børnepasning er under afvikling og de seneste udbetalinger vil komme i 2010. Ansøgning om orlov til børnepasning skulle være indgivet senest 31. marts 2004., 1994 Opgørelserne er meget usikre., 2004 Modellen til fastlæggelse af orlovsydelse revideres, hvorved beløbene øges lidt., Se også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QORLOV2 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qorlov2

IND_FGSLDTO

Navn, IND_FGSLDTO , Beskrivende navn, Fængslingsstartdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvornår en person anholdes, varetægtsfængsles, begynder afsoning, overføres. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvornår en person anholdes, varetægtsfængsles, begynder afsoning, overføres., Variablen er altid udfyldt med en valid dato (der forekommer én enkelt indsættelse med IND_FGSLDTO = 1599-12-31)., I årene 1980-1990 er året i IND_FGSLDTO det samme som IND_TAAR (indsættelsestællingsår) (Se TIMES4). Det skyldes, at registret i disse år kun omfatter afsoninger, der er påbegyndt i året, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Fra og med 1991 kan IND_FGSLDTO ligge før IND_TAAR (Se TIMES4). En meget stor andel (97-99 pct.) ligger dog i samme år som IND_TAAR., I enkelte indsættelser (88 under ét for perioden 1991-2018) ligger IND_FGSLDTO efter IND_TAAR. Typisk ligger IND_FGSLDTO i januar måned året efter IND_TAAR. Det må formodes at skyldes, at indsættelsen er registreret i politiets systemer, inden udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik., Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, IND_FGSLDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgsldto

STOETTE_BESK_KODE

Navn, STOETTE_BESK_KODE , Beskrivende navn, Støttet beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Oplysningen om støttet beskæftigelse kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når personen modtager løn (løntilskud, jobrotation, fleksjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og nogle typer revalidering), er arbejdsmarkedstilstanden fra offentligt forsørgede koblet til et job. Såfremt personen har flere jobs, er der koblet til jobbet med flest timer, dvs. jobbet med den største TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden)., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede). , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Støttet beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager., Værdisæt, D500300.TXT_STOETTE_BESK_KODE - Støttet beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ordinær beskæftigelse, 01-01-2008, 1, Ansættelse med løntilskud, 01-01-2008, 2, Jobrotation, 01-01-2008, 3, Fleksjob, 01-01-2008, 4, Skånejob, 01-01-2008, 5, Servicejob, 01-01-2008, 6, Voksenlærling, 01-01-2008, 7, Revalidering, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/stoette-besk-kode

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Danmark har færre borgere født i udlandet end resten af Skandinavien

Danmark er det land i Skandinavien, der har den mindste andel af borgere, der er født i et andet land. Publikationen Indvandrere i Danmark 2016 sammenligner for første gang udlandsfødte på tværs af Skandinavien., 25. november 2016 kl. 9:00 ,  , Publikationen "Indvandrere i Danmark 2016" udkommer i dag, og i årets udgivelse indgår som noget nyt et kapitel, der belyser udlandsfødte i et skandinavisk perspektiv.  Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også, at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau. Her er nogle af hovedpointerne:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres for alder., Ikke-vestlige indvandrere får færre børn , Udover sammenligningen på tværs af Skandinavien fokuserer publikationen som sædvanligt på indvandrere i Danmark. Bl.a. fremgår det, at det gennemsnitlige antal børn for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i Danmark er faldet fra 3,19 i 1995 til 1,95 børn i 2015., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2016" gratis på , www.dst.dk/pubomtale/20704, . Kapitlet om udlandsfødte i Skandinavien vil desuden blive udbygget med en særskilt analyse, der udkommer fredag d. 9. december. Analysen vil kunne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside under , www.dst.dk/analyser, . Samme dag afholder Danmarks Statistik en event om udlandsfødte i Skandinavien, hvor analysens resultater også vil blive fremlagt. Læs mere om indhold og tilmelding til eventen her: , www.dst.dk/arrangementer, For yderligere information eller spørgsmål bedes du venligst kontakte Jens Bjerre på 39 17 36 77 eller på , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-25-danmark-har-faerre-borgere-foedt-i-udlandet-end-resten-af-skandinavien

Pressemeddelelse

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag