Søgeresultat

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for serviceerhverv

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for serviceerhverv 2025 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for serviceerhverv 2021, Produktionsindeks for serviceerhverv 2020, Produktionsindeks for serviceerhverv 2019, Produktionsindeks for serviceerhverv 2018, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , samt på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, . Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, samt på statistikken over prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og statistikken , Forbrugerprisindeks, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Produktionsindeks for Serviceerhverv, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-serviceerhverv

Statistikdokumentation

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Vejledning til brug af SAS-formater i Danmarks Statistik (pdf), Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf),  , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Indvandrere lever længere end danskere

Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

Pressemeddelelse

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik mindsker administrative byrder

800 danske virksomheder vil i 2005 slippe for at skulle indberette oplysninger om deres udenrigshandel til Danmarks Statistik., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistiks Styrelse har onsdag besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette til statistikken om varehandelen i EU (Intrastat). Det er blevet muligt, fordi EU-lovgivningens krav til dækningsgraden for varehandelen med andre EU-lande bliver nedsat fra 1. januar 2005. Styrelsens beslutning betyder, at 1.250 virksomheder, som under de nuværende regler skulle indberette i 2005, vil opleve en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat. Heraf ventes ca. 800 virksomheder helt at blive fritaget for at indberette oplysninger om EU-varehandel. , "Danmarks Statistik arbejder målrettet på at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde til det mindst mulige under hensyntagen til, at statistikkens kvalitet skal være i orden. Vi yder bl.a. en betydelig indsats i EU for at begrænse byrderne. Jeg synes derfor, det er meget glædeligt, at denne indsats nu betyder, at navnlig de mindre virksomheder kommer til at opleve mærkbare lettelser i de administrative byrder i 2005," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Virksomheder skal kun indberette til Intrastat, hvis deres import eller eksport overstiger bestemte værdier. Hidtil har virksomhederne skulle indberette, hvis deres eksport til EU-området overstiger 2,5 millioner på årsbasis. Denne grænse hæves nu til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import hæves fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Det betyder, at flere virksomheder i 2005 vil befinde sig under grænsen og dermed være fritaget for indberetning. De nye regler betyder, at statistikken fra 2005 vil omfatte 97 pct. af den samlede varehandel i EU, hvilket er EU's mindstekrav. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/01-06-2004-administrative-lettelser

Pressemeddelelse

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansiel selskabssektor, S.11001: Offentlig ikke-finansielle selskaber, S.11002: Private nationalt kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.11003: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansiel selskabssektor, S.121: Centralbanken, S.122: Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12201: Offentige pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12202: Private, nationalt kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12203: Udenlandsk kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.123: Pengemarkedsforeninger, S.12301: Offentlige pengemarkedsforeninger, S.12302: Private, nationalt kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.12303: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.124: Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12401: Offentlige investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12402: Private, nationalt kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12403: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.125: Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12501: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12502: Andre private, nationalt kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12503: Andre udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.126: Finansielle hjælpeenheder, S.12601: Offentlige finansielle hjælpeenheder, S.12602: Private, nationalt kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.12603: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.127: Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12701: Offentlige koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12702: Private, nationalt kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12703: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.128: Forsikringsselskaber, S.12801: Offentlige forsikringsselskaber, S.12802: Private, nationalt kontrollerede forsikringsselskaber, S.12803: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, S.129: Pensionskasser, S.12901: Offentlige pensionskasser, S.12902: Private, nationalt kontrollerede pensionskasser, S.12903: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, S.1311: Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1312: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde), S.1313: Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1314: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdningssektoren, S.141/S.142: Personligt ejede virksomheder, S.143/S.144: Lønmodtagere m.fl., S.15: Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPIsH), S.2: Udlandet, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside