Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3001 - 3010 af 4751

    Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

    Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

    Bag tallene

    70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

    Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

    Bag tallene

    Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

    Erfaringen viser, at valgkamp er lig med øget efterspørgsel på fakta om udviklingen i samfundet. Derfor har Danmarks Statistik samlet nogle af de mest efterspurgte statistikker i overbliksskabende faktaartikler, ligesom relevante statistiske input til debatten løbende samles på temasitet dst.dk/fv19., 7. maj 2019 kl. 13:55 ,  , Frem mod Folketingsvalget d. 5. juni 2019 lægger Danmarks Statistik som vanligt løbende relevante statistikker frem, der kan understøtte den demokratiske debat. Der er tale om allerede offentliggjort statistik, der beskrives og perspektiveres i , Bag Tallene-artikler, , faktaartikler og tweets. Under valget samles alle disse input under en temaside på dst.dk/fv19. På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler. Emnerne for artiklerne er:, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug, Danmarks erhvervsstruktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder, Udgifter til velfærd, Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet, Arbejdsmarked, Indvandrere og efterkommere i Danmark, Indkomster og formue, Uddannelser, studerende og dimittender, Vækst i Danmark , I forbindelse med valget udarbejder Danmarks Statistik efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet også en række statistikker om blandt andet førstegangsvælgere, vælgertal og kandidatfortegnelser. De findes på , www.dst.dk/valg, . Her finder du også , en beregningsmodel til mandatfordeling ved folketingsvalg, , og når valget er over, er det også her, du finder de endelige valgresultater., Den normale statistikproduktion og offentliggørelse af nye tal fortsætter uændret under valget. I vores , udgivelseskalender, kan du få et overblik over planlagte udgivelser., Hvis du som journalist har brug for hjælp til at finde statistik, har brug for en anden sammensætning af statistikken, end den der umiddelbart er tilgængelig i Statistikbanken, eller har brug for eksperter, der kan sætte tal på samfundsudviklingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på 22 42 07 48 eller mle@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

    Pressemeddelelse

    Vaccinationsdækningen på danske skoler varierer mere, end børnenes baggrund kan forklare

    Langt de fleste elever i grundskolen går på skoler, hvor mere end 80 pct. af eleverne er vaccineret mod mæslinger. Men en lille gruppe skoler er vaccinedækningen noget lavere., 23. april 2019 kl. 8:00 ,  , 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mod mæslinger på mindst 90 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning på 80-90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning på under 80 pct. En lille gruppe skoler med under 1 pct. af det samlede antal elever skiller sig imidlertid ud med en lav dækning på under 75 pct., Det viser analysen ”, Vaccinedækningen mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Det er interessant at se på vaccinedækningen på de enkelte skoler, da vaccinen bl.a. forhindre, at sygdommen spreder sig, når nogle bliver syge. Hvis mange ikke-vaccinerede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger,” forklarer Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, der har skrevet analysen., I alt 30 skoler med mindst 50 elever har i denne analyse en dækning på under 75 pct. Skoler med meget lav vaccinationsdækning mod mæslinger er overvejende privat- og friskoler, hvoraf mere end en tredjedel er Rudolf Steiner-skoler. Blandt skolerne med lav dækning er der også internationale skoler., De meget lave dækningsgrader på nogle få skoler kan hverken forklares med forældrenes indkomst, uddannelse, familieforhold eller andre baggrundskarakteristika., ”Det tyder altså på, at det er andre faktorer end familiernes baggrundskarakteristika, der forklarer, hvorfor nogle skoler har markant lavere vaccinationsdækning end andre,” siger Laust Hvas Mortensen., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, Analysen er skrevet i samarbejde med Statens Serum Institut, som i dag udgiver ”, Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2018, ”.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-23-Vaccinationsdaekningen-paa-danske-skoler

    Pressemeddelelse

    Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2019

    I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 3. maj 2019 kl. 9:00 ,  , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2019, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, • Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., • Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , • En bolig i Danmark er i 2018 i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. , • Andelen af personerne på 25-64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., • Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (2,9 pct.). , • Danmark har et overskud på betalingsbalancen på 119 mia. kr. i 2018, fordi vi eksporterer for mere, end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2019 er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til , Danmark i tal 2019, , er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, ., Publikationen er oversat til engelsk og er tilgængelig som , Denmark in Figures 2019, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-03-Danmark-i-tal-2019

    Pressemeddelelse

    Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

    Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.).  , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,   , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler.  Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig,  , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,    , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

    Bag tallene

    De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

    1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65½ år. Blandt de første, der er berørt af denne stigning, er beskæftigelsen væsentligt højere, end for tidligere årgange, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 23. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , 94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser analysen ”, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, ”, som udkommer i dag. , Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år. , ”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen., Danmarks Statistik , analyserede i 2016 også virkninger af, at efterlønsalderen blev hævet, . Også dengang steg andelen, der var i lønmodtagerbeskæftigelse, når aldersgrænsen for at modtage efterløn blev sat op., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48., Læs hele analysen her: , De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-Flere-over-65-aar-er-i-arbejde

    Pressemeddelelse

    EKSPORT_EU_YDELSER

    Navn, EKSPORT_EU_YDELSER , Beskrivende navn, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Rubrik B - ydelser. Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande. Indberettes til "EU-salg uden moms" , Detaljeret beskrivelse, Rubrik B - ydelser er en supplerende oplysning på momsangivelsen., Salg af ydelser omfatter:, - Værdien uden moms af ydelser leveret til momsregistrerede firmaer i andre EU-lande., En række ydelser i andre EU-lande indberettes ikke her, f.eks. byggeydelser, personbefordring, restaurant- og cateringydelser eller korttidsudlejning af transportmidler., Missing: Hvis firmaet ikke momsafregner, fx hvis firmaet fællesafregner, eller hvis firmaets primære aktivitet er at være et "holdingselskab" (så firmaets eneste formål er at afregne en samlet moms for en gruppe af andre firmaer). I de tilfælde fordeles momsen ud på firmaerne i gruppen efter samme fordeling som fordelingen af ansatte., Værdien er angivet i 1.000 kr., Databeskrivelse: Fra 1.januar 2010 benyttes omvendt betalingspligt ved salg af tjenesteydelser til EU-lande. Det betyder, at salg, der tidligere var momspligtigt i Danmark og i momsangivelsen indgik i indenlandsk salg herefter indgår i salg af ydelser til EU-lande. Det giver et databrud i den momsbaserede opgørelse af indenlandsk salg fra 2009 til 2010, og må antages samtidig at have medført et brud i eksporten af ydelser til EU. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, EKSPORT_EU_YDELSER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/eksport-eu-ydelser

    AKASST

    Navn, AKASST , Beskrivende navn, Seneste startår som medlem af en A-kasse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det seneste startår som medlem af A-kasse-systemet. , Detaljeret beskrivelse, Vedrører det år, optagelse i a-kassesystemet finder sted og ikke et eventuelt skift af a-kasse. Oplysningen bevares, selvom personen senere træder ud af a-kassesystemet., For hvert nyt år - eksempelvis 2007 - undersøges det, om der forekommer et startår for den enkelte person i året. Hvis dette er tilfældet, angives dette år i 2007. Hvis dette ikker er tilfældet, sættes værdien til blank eller lig 0000., Variablen er opgjort for 1980 og frem. , Eksempel fra graf og tabel., I IDA-2007 er der 663.506 personer, der har startet et a-kassemedlemsskab i 1980, 82.906 startede i 1981, 342.420 startede i 1982 etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_AKASST_2 - Seneste startår som medlem af en A-kasse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/akasst

    STOETTE_BESK_KODE

    Navn, STOETTE_BESK_KODE , Beskrivende navn, Støttet beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Oplysningen om støttet beskæftigelse kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når personen modtager løn (løntilskud, jobrotation, fleksjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og nogle typer revalidering), er arbejdsmarkedstilstanden fra offentligt forsørgede koblet til et job. Såfremt personen har flere jobs, er der koblet til jobbet med flest timer, dvs. jobbet med den største TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden)., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede). , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Støttet beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager., Værdisæt, D500300.TXT_STOETTE_BESK_KODE - Støttet beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ordinær beskæftigelse, 01-01-2008, 1, Ansættelse med løntilskud, 01-01-2008, 2, Jobrotation, 01-01-2008, 3, Fleksjob, 01-01-2008, 4, Skånejob, 01-01-2008, 5, Servicejob, 01-01-2008, 6, Voksenlærling, 01-01-2008, 7, Revalidering, 01-01-2008

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/stoette-besk-kode

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation