Søgeresultat

Hver femte familie har mere end én bil

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer., 31. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler, ., ”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst., Familier med flere biler har oftere store biler, I , analysen fra Danmarks Statistik, er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. , Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil., ”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro., Læs mere om , familiernes ejerskab af flere biler i analysen, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller , fsm@dst.dk, eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller , sda@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-31-hver-femte-familie-har-mere-end-en-bil

Pressemeddelelse

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

Flest pendlere i HT-området

Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på   39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

Pressemeddelelse

FAMSYG_BARSEL_13

Navn, FAMSYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13 er udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., FAMSYG_BARSEL_13 er baseret på SYG_BARSEL_13 fra PERSONINDKOMST, Beløb i kr. og øre , Detaljeret beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP fra PERSONINDKOMST, Hvor:, ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende, BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til selvstændigt erhvervsdrivende , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsyg-barsel-13

Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

15. november 2013 kl. 9:00 ,  , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse

Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år

Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050., 4. maj 2011 kl. 0:00 ,  , Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år, Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040. , Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at: , Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag , I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark , De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.) , De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.) , Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest , Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. , Information om , metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen, . For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-05-04-Aldersfordelingen-i-dit-omraade

Pressemeddelelse

Sofia og William topper igen navnelisterne

11. juli 2014 kl. 9:00 ,  , William var det mest populære navn til nyfødte drenge fra 2013, mens pigerne oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. 373. Det er nu fjerde år i træk, at William ligger på førstepladsen og anden gang, at Sofia er placeret øverst på listen., Sofia er kun i top i regionerne Hovedstaden og Syddanmark, Der er dog geografiske forskelle på valg af navne til de små. Hvor topscoreren Sofia lå som nr. 1 i region Hovedstaden og Syddanmark, fik flest piger navnet Ida i region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. , William i top i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, På samme måde lå drengenavnenes topscorer William som nr. 1 i region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, hvor det i region Syddanmark var Noah og i region Nordjylland var Lucas., Felix er drengenes højdespringer, Årets højdespringer blandt drengenavnene er Felix – fra en placering som nummer 36 i 2012 til nummer 17 i 2013. Det giver en stigning på 19 pladser. Omvendt gik det for Gustav. Navnet dykkede fra nummer 44 i 2012 til nummer 76 i 2013 – altså 32 pladser ned – og ud af top 50-listen. Yderligere fire drengenavne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, nemlig Rasmus, Sander, Kasper og Silas., Vigga springer hos pigerne, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vigga, der kom fra en placering som nummer 53 i 2012 til nummer 28 i 2013, hvilket giver en stigning på 25 pladser. Modsat gik det Signe, der faldt fra nummer 33 i 2012 til nummer 51 i 2013. Også Tilde, Katrine og Silke er røget ud af top 50-listen af danske pigenavne., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-07-11-sofia-og-william-topper-igen-navnelisterne

Pressemeddelelse

BELOB12

Navn, BELOB12 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i december måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB12 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob12

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007

Navn: , DEGURBA_DST_V1_2007 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler kommuner efter befolkningstæthed og antal indbyggere i største by i kommunen. Klassifikationen bygger på Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), . Som supplement til Eurostat's DEGURBA, har Danmarks Statistik til brug i dansk sammenhæng, foretaget en underopdeling af , Medium befolket område, og , Tyndt befolket område, efter antal indbyggere i største by i kommunen jf. nedenfor:, 1: Tæt befolket område, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, I tilfælde af at kommunens største by breder sig ind over flere kommuner (fx Birkerød) medregnes kun de personer, der bor i kommunen ved bestemmelsen af kommunens største by., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Tæt befolket område, 1.1: Tæt befolket område, 101: København, 147: Frederiksberg, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 253: Greve, 461: Odense, 751: Aarhus, 851: Aalborg, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 217: Helsingør, 265: Roskilde, 370: Næstved, 561: Esbjerg, 615: Horsens, 621: Kolding, 730: Randers, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 151: Ballerup, 169: Høje-Taastrup, 190: Furesø, 201: Allerød, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 259: Køge, 269: Solrød, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 450: Nyborg, 479: Svendborg, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 607: Fredericia, 661: Holstebro, 746: Skanderborg, 756: Ikast-Brande, 813: Frederikshavn, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 155: Dragør, 210: Fredensborg, 260: Halsnæs, 530: Billund, 671: Struer, 727: Odder, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 376: Guldborgsund, 580: Aabenraa, 630: Vejle, 657: Herning, 740: Silkeborg, 779: Skive, 791: Viborg, 860: Hjørring, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 270: Gribskov, 306: Odsherred, 320: Faxe, 336: Stevns, 340: Sorø, 350: Lejre, 360: Lolland, 390: Vordingborg, 400: Bornholm, 410: Middelfart, 411: Christiansø, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, 550: Tønder, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 665: Lemvig, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 741: Samsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 766: Hedensted, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-dst

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse