Søgeresultat

DAGE_PDOMD

Navn, DAGE_PDOMD , Beskrivende navn, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter med dominerende diagnose , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DAGE_PDOMD angiver varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med den dominerende diagnose PDOMD. , Bemærk at varigheden af indlæggelser kan være længere end 365 dage, da den udregnes fra indlæggelsesdatoen, som kan være i et tidligere år. Med hensyn til de ambulante kontakter angiver variablen antallet af dage med ambulante besøg i løbet af året., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er summen af varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter ifm. den dominerende diagnose., Variablen er beregnet som hhv. summen af IANTDG (indlæggelsesvarighed) for indlagte patienters indlæggelser med den dominerende diagnose og summen af ANT_BES_AAR (antal ambulante besøg i kalenderåret) for ambulante patienters kontakter ifm. den dominerende diagnose. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulant patienter, SYHB vedrører indlagte patienter , Gennemsnittet angiver varigheden (målt i dage) af patienternes hhv. indlæggelser og ambulante kontakter ifm. deres dominerede diagnose, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, DAGE_PDOMD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/dage-pdomd

PDGY

Navn, PDGY , Beskrivende navn, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PDGY angiver varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser. Y-diagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med kode '100' (Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose)., Der skelnes mellem varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (PDGY), varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (PDGS), og varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (PDGF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat., Bemærk at varigheden af indlæggelser kan være længere end 365 dage, da den udregnes fra indlæggelsesdatoen, som kan være i et tidligere år. Med hensyn til de ambulante kontakter angiver variablen antallet af dage med ambulante besøg i løbet af året., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er summen af varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter ifm. Y-diagnoser. , Variablen er beregnet som hhv. summen af IANTDG (indlæggelsesvarighed) for indlagte patienters indlæggelser med Y-diagnoser og summen af ANT_BES_AAR (antal ambulante besøg i kalenderåret) for ambulante patienters kontakter ifm. Y-diagnoser., Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter , Gennemsnittet angiver den gennemsnitlige varighed (målt i dage) af patienternes hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PDGY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/pdgy

BELOB5

Navn, BELOB5 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i maj måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i maj måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i maj måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB5 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob5

2002 blev et stort campingår

Rigtig mange danskere valgte i 2002 at finde teltet og campingvognen frem til sommeren, faktisk 5 pct. flere end året før. Det kan man læse sig til i den seneste udgave af Statistisk Årbog. Sidste år udkom Statistisk Årbog i november, men fremover vil hele Danmarks quizleksikon udkomme et halvt år tidligere., 20. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Turister fra ind- og udland havde tilsammen mere end 11 millioner overnatninger på campingpladser rundt om i det danske ferieland, og det er 2 pct. flere end i 2001. , Blandt de mange øvrige statistiske nyheder om danskerne og Danmark, findes også oplysninger om, at beskæftigelsen faldt med 14.000 personer i 2002, at hver tiende danske familie har mere end en bil, økologisk mælk udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion, 8 pct. af befolkningen er enten indvandrer eller efterkommer, og at mænd i gennemsnit tjente 8.000 kr. mere om måneden i 2001 end kvinder. , Statistisk Årbog 2003, er på 600 sider og koster 300 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, ). , Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på   39 17 39 39 eller send en e-post til , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/20-06-2003-2002-campingaar

Pressemeddelelse

Mød en kollega: Christian Lindeskov

"Vores tal kan næsten blive for populære", Christian Lindeskov, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Priser og Forbrug, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik, Priser på hjernen, Jeg har været ansat i kontoret Priser og Forbrug siden 1996. I vores lille enhed arbejder vi især med forbruger- og nettoprisindekset. Vi følger de priser, forbrugerne betaler både i butikker, og når de handler online. , Vi indsamler priserne både på butikkernes hjemmesider, via spørgeskemaer og ved hjælp af et korps på ca. 20 indsamlere, der besøger butikkerne. Når vi får de nye priser ind, er min første opgave at kontrollere dem. Ser det fornuftigt ud, eller er der fejl i materialet? Erfaringen har lært mig at vurdere det. , Muligvis har jeg fået priser på hjernen. Om søndagen sidder min kone og jeg i hvert fald ofte derhjemme med en stak reklamer for at lede efter gode tilbud!, Action i hverdagen, Prisstatistikken udkommer hver måned. Det gør, at der er action på i det daglige. Butikspriserne er vores input, som vi laver beregningerne ud fra, og publikationerne med indekstallene er vores output. Jeg er med i hele processen., I vores enhed har vi en god blanding af faste månedlige opgaver og andre større eller mindre projekter, der giver et afbræk. En af de årligt tilbagevendende opgaver er alkohol- og tobaksstatistikken, som også får stor opmærksomhed fra medierne. I juli 2009 citerede et medie mig for denne konklusion:, "Den seneste udvikling i danskernes alkohol- og cigaretforbrug er en fortsættelse af de tendenser, vi har set de fem foregående år. Vi drikker stadig mindre øl og spiritus, vi ryger stadig mindre og drikker mere vin.", Pressen ringer, Samme dag, som vi offentliggør nye tal, beder pressen os tit om at forklare baggrunden for tallene i vores nyhedsbrev, , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Det er rart, at vores tal bliver synlige for omverdenen. Men nogle gange kan vores tal næsten blive for populære, når journalisterne ringer konstant!, Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 21 22 28 57 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/ChristianLindeskov

Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Brugen af SAS formater i Danmarks Statistik, Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf),  , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen

Fokus på elektronisk formidling

23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

Pressemeddelelse

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse

Penge gør os mere tilfredse med livet

En ny stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er lidt mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster., 15. september 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man spørger de danskere, der har en disponibel indkomst på 600.000 kr. eller mere om året, hvor tilfredse, de er med livet, så giver 78 pct. en høj score. Spørger man den gruppe af befolkningen, som har en disponibel indkomst mellem 100.000 og 200.000 kr. er det derimod kun 61 pct., der giver en høj score., Penge er dog langt fra alt, der har indflydelse på vores livskvalitet, og derfor har Danmarks Statistik i den første store undersøgelse af danskerens livskvalitet også spurgt ind til en række andre faktorer som forventninger til fremtiden, familieliv, sociale relationer, arbejde, boligsituation, tryghed, helbred, motion og meget andet., Samtlige resultater er i dag offentliggjort i Statistikbanken, , hvor man har mulighed for at opdele svarene på køn, alder, indkomst, højest gennemførte uddannelse, antal lægekontakter og socioøkonomisk baggrund. For 38 kommuner er det tilmed muligt at se de kommunale resultater., Hovedresultaterne er præsenteret med grafik og tekst på , vores hjemmeside, , hvor det også er muligt at læse mere om selve undersøgelsen. I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik , kan du få flere bud på de historier, der gemmer sig i tallene., Endelig er der udarbejdet delrapporter for de fem regioner. , De er også tilgængelige på vores hjemmeside, ., Der afholdes i løbet af dagen arrangementer fem steder i landet – et i hver region – hvor fire borgmestre og en rådmand diskuterer resultaterne for deres kommuner. Pressen er velkommen til at deltage. , Information om tid og sted finder du her, ., Målingen er gennemført af Danmarks Statistik med finansielt støtte fra Region Syddanmark og Trygfonden. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Preben Etwil på , pet@dst.dk, , 39 17 32 72 eller Niels Ploug på , npl@dst.dk, , 39 17 39 51.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-15-penge-goer-os-mere-tilfredse-med-livet

Pressemeddelelse