Søgeresultat

SAG_VTIL

Navn, SAG_VTIL , Beskrivende navn, Slutdato for hændelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAG_VTIL angiver sluttidspunktet for hændelsen., Ved en hændelse forstås, at der enten er bevilget en støttende indsats eller truffet beslutning om en anbringelse. Mere specifikt indtræffer hændelsen ved: , 1) skift i den paragraf barnet modtager støtte efter (gælder kun ved anbringelser), 2) flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser), 3) både pkt. 2 og 3 (gælder kun ved anbringelser), 4) ophør af støtten (også ved død), SAG_VTIL - værdierne er i intervallet fra 14-JAN-1977 til 31-DEC-20xx. Hvis hændelsen ikke har tilkoblet en slutdato, og dermed er aktiv er SAG_VTIL=31-DEC-9999. SAG_VTIL=31-DEC-9999 betyder altså at hændelsen er uafsluttet ved udgangen af det seneste tællingsår., Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Detaljeret beskrivelse, Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF., Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, SAG_VTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vtil

Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

Pressemeddelelse

Danskernes forbrug fordelt på regioner

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 ,  , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr.  , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland.   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

Pressemeddelelse

Videregående uddannelser - universiteter

Her kan I finde oplysninger om indberetning til statistikken, Indberetning kan ske via STADS, Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle universiteter årligt centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Der indberettes elevoplysninger for perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetning er , 9. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Der skal indberettes centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange., Hvordan kan I indberette?, Der indberettes via STADS. Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Yderligere oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal universiteter med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle universiteter om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser, ., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-universiteter

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 ,  , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som offentliggøres i dag., 8. december 2016 kl. 9:00 ,  , For enlige på 60 år eller derover er forbrugerpriserne steget med 20,9 pct. fra 2006 til 2014, mens stigningen har været på 17,7 pct. for par over 60 år., ”Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer,” forklarer analysens forfatter Martin Birger Larsen., Husstande med seniorer har samtidig haft en høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten for denne gruppe faktisk er vokset på trods af de højere prisstigninger for disse husstandstyper., Læs mere i , analysen, , og se de nye husstandsopdelte forbrugerprisindeks i tabellen , www.statistikbanken.dk/PRIS200, Kontaktinfo, Hvis du har brug for yderligere kommentarer, er du velkomme til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen, , mbl@dst.dk, , 39 17 34 59., Fagligt arrangement, Den 15. december 2016 kl. 11.00 inviterer Danmarks Statistik til et fagligt arrangement om de nye inflationstal. Kom og hør seniorforsker Jens Bonke, Rockwoolfonden, økonom Mark Strøm Kristoffersen, Nationalbanken og chefkonsulent Preben Etwil, Danmarks Statistik fortælle om perspektiverne for de nye tal, og bliv klogere på krydsfeltet mellem priser, indkomster og forbrug. , Tilmelding på dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-08-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Pressemeddelelse

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret september 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

Seks ud af ti går på nettet via mobilen

28. november 2013 kl. 9:00 ,  , I dag går 63 pct. af alle 16-74-årige mobilbrugere på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var 9 pct. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones., Blandt de 16-89-årige smartphone-brugere er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75 pct. af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet med en andel på 63 pct., Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26 pct. af mobilbrugere mellem 16 og 89 år., Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen 2013, , der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone., 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter eller Instagram., Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78 pct. mænd og 77 pct. kvinder, som klikker sig til køb på internettet., Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat på fire ud af ti internetbrugere. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , på dette link, . , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-28-Seks-ud-af-ti-gaar-paa-nettet-via-mobilen

Pressemeddelelse

Overblik over den offentlige sektors brug af it

I dag offentliggør Danmarks Statistik publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010. Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ¿ lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen., 7. marts 2011 kl. 0:00 ,  , Overblik over den offentlige sektors brug af it , I dag offentliggør Danmarks Statistik , publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010, . Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand - lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. , I publikationen kan du blandt andet læse, at: , 68 pct. af myndighederne bruger open source-software. Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. I 2009 var det 52 pct., der brugte open source , 47 pct. af alle myndigheder afgiver mindst halvdelen af alle deres bestillinger elektronisk - det er en stigning fra 42 pct. i 2009. Især staten er flittig til at foretage indkøb elektronisk , I 2010 havde 30 pct. af myndighederne inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid til følge , Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 pct. af myndighederne , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-03-07-Overblik-over-den-offentlige

Pressemeddelelse