Søgeresultat

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen, Start spørgeskemaet, Frist, Fristen fremgår af det brev, du har modtaget., Om undersøgelsen, Det er vigtigt at få et troværdigt billede af, hvordan arbejdsmarkedsforholdene udvikler sig i Danmark. Derfor gennemføres hvert år ca. 80.000 interview med personer i alderen 15-89 år, der både er på og uden for arbejdsmarkedet for at sikre, at alle aspekter bliver tilstrækkeligt belyst., Du er blevet udvalgt til at deltage i Arbejdskraftundersøgelsen, og dit navn og din adresse har vi fået oplyst af Det Centrale personregister (CPR)., For at undersøgelsen kan blive så repræsentativ som muligt, er det meget vigtigt at alle deltager. Det er frivilligt at deltage, men vi håber, at du vil deltage, for at sikre den bedst mulige dokumentation af arbejdsmarkedet., Ved at svare på undersøgelsen, giver du samtykke til, at Danmarks Statistik må benytte de afgivne oplysninger til statistik., Kontakt, Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Du kan få mere viden om undersøgelsen på , www.aku.epinion.dk, , og ønsker du at kontakte os, er du meget velkommen til at:, ringe på gratisnummer: , 80 20 00 15, sende en mail til: , arbejdskraft@dst.dk, Husk altid at oplyse referencenr. ved alle henvendelser., Kontakt den statistikansvarlige Martin Faris Sawaed Nielsen på , mfs@dst.dk, eller tlf. 39 17 34 98 (kl.10 - 15)., Formål og anvendelse, Undersøgelsen beskriver danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvor mange er i beskæftigelse, ledige eller uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsens resultater indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal., Læs mere om Arbejdskraftundersøgelsen, Hent flere tal i Statistikbanken om Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning (AKU100K), Emneside: Arbejdskraftundersøgelsen, Se Nyt fra Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/arbejdskraftundersoegelsen

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danske fiskerfartøjer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , chh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske fiskerfartøjer 2024 , Tidligere versioner, Danske fiskerfartøjer 2022, Danske fiskerfartøjer 2020, Danske fiskerfartøjer 2019, Danske fiskerfartøjer 2018, Danske fiskerfartøjer 2017, Danske fiskerfartøjer 2016, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2015, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2013, Formålet med statistikken er at belyse den danske flåde af fiskerfartøjer. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens register over fiskerfartøjer., Indhold, Statistikken over den danske fiskerflåde er en årlig statistik, der beskriver de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. En registrering af et fiskerfartøj kræver en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Registeret over fiskerfartøjer er et administrativt register, der indeholder alle enheder med tilladelse til erhvervsfiskeri. Data indrapporteres løbende fra fartøjsejere ved hjælp af Fiskeristyrelsens fartøjsregisterskema. De indsamlede data gennemgår tjek for uregelmæssigheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Data om fiskerfartøjer indgår i regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på emnesiden for , Fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-fiskerfartoejer

Statistikdokumentation

Storkøkkener køber økologi for 1 mia. kr.

17. februar 2015 kl. 9:00 ,  , Institutioner, restauranter, kantiner mv. købte økologi for næsten 1 mia. kr. i 2013. Andelen af økologiske varer i foodservice er lidt mindre end i detailhandlen.  , Det samlede salg af madvarer til foodservice, som er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. er 18,4 mia. kr. Heraf udgør økologiske varer 981 mio. kr., hvilket svarer til 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Salget af økologiske varer til foodservice minder om salget af økologiske varer i detailhandelen, når man ser på, fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk, hvor andelen i detailhandel er 7 pct. Det er mere end dobbelt så højt som i foodservice-sektoren, hvor andelen er 3 pct. Kød er den varegruppe, der fylder mindst i det økologiske salg til både foodservice og detailhandlen. , Mejerivarer er den varegruppe, der udgør den største andel af økologiske varer til foodservice med 41 pct. Særligt mælk og fløde vejer tungt med 28 pct. af salget til foodservice, mens det kun udgør 19 pct. af salget til detailhandlen. , Ny statistik for økologiske varer i foodservice, Resultaterne kommer fra Danmarks Statistiks første undersøgelse af salg af økologiske varer til foodservice, som er offentliggjort til morgen i , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor du kan finde flere resultater. Undersøgelsen bidrager til et mere komplet billede af det økologiske forbrug som supplement til detailomsætningen af økologiske fødevarer., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-17-storkoekkener-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

Lærer-elev-registret – ungdom

Her kan I indberette oplysninger til registret, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser, der anvender LUDUS Suite, oplysninger om deres elever, lærer m.m. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere og klassekammerater samt frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Registret bruges af forskere og andre interessenter. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 9. måned 2024, 20. september 2024, 10. måned 2024, 25. oktober 2024, 11. måned 2024, 22. november 2024, 12. måned 2024, 20. december 2024, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Danske uddannelsesinstitutioner indberetter data via deres systemleverandør vedrørende elever og lærere på ungdomsuddannelser i Danmark., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet via LUDUS Suite, EG har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en funktion i LUDUS Suite, der kan udtrække de ønskede data til Lærer-elev-registret., De udtrukne data skal overføres via en FTP-forbindelse. Uddannelsesinstitutioner, der i 2021 indberettede data til Lærer-elev-registret, kan benytte samme forbindelse som sidst., Bemærk, , at I skal vælge datatræk for fem år tilbage, når I indsender til Danmarks Statistik., Hvis I ikke længere bruger LUDUS Suite, skal I ikke foretage jer noget., Vejledning, Vejledning: Udtræk til Danmarks Statistik i LUDUS Web (PDF)., Vejledning: Filoverførsel (zip-fil) via FTP-server (PDF)., Teknisk support, Kontakt systemkonsulent, Carsten Frank Jørgensen, telefon: 3917 3293 eller mail: , cfj@dst.dk, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Deltagelse i undersøgelsen er lovpligtig henhold til , lov om Danmarks Statistik §6, ., Baggrunden for denne dataindsamling er konsortiet Danish Research Data for the Social Sciences, som er et samarbejde mellem landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til registret, Cirka 180 uddannelsesinstitutioner har indberetningspligt til dette register., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser har indberetningspligt til dette register., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Statistikdokumentation: Elevregistret.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/Laerer-elev-registret-ungdom

Udlån af hjælpemidler

Indberetning via IDEP:, Start indberetning, Læs mere om MitID og rettigheder., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvt. 2025, 17. januar 2026, 1. kvt. 2026, 17. april 2026, 2. kvt. 2026, 17. juli 2026, 3. kvt. 2026, 17. oktober 2026, 4. kvt. 2026, 17. januar 2027, Årshjul 2026 udlån af hjælpemidler - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation Genbrugshjælpemidler (pptx), Session opsummering - Genbrugshjælpemidler (pdf), Vejledninger, Skabelon og vejledninger til af indberetning udlån af hjælpemidler via Virk.dk, Skabelon til Excel indberetning, Vejledning Indberetning af Genbrugshjælpemidler via Virk.dk, Kontakt, Kontakt , Hjaelpemidler@dst.dk, eller ring direkte til:, Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udlaan-af-hjaelpemidler

Videregående uddannelser - universiteter

Her kan I finde oplysninger om indberetning til statistikken, Indberetning kan ske via STADS, Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle universiteter årligt centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Der indberettes elevoplysninger for perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetning er , 9. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Der skal indberettes centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange., Hvordan kan I indberette?, Der indberettes via STADS. Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Yderligere oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal universiteter med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle universiteter om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser, ., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-universiteter

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade