Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3091 - 3100 af 4763

    Færre firmaer opnår finansiering

    En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010.  , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

    Pressemeddelelse

    Hver dansker køber økologi for 1.000 kr. om året

    8. april 2015 kl. 9:00 ,  , Omsætningen af økologiske varer pr. dansker er steget fra 375 kr. i 2003 til 1.037 kr. i 2013, Salget af økologiske varer i detailhandlen (supermarkeder, købmænd og varehuse) er næsten tredoblet fra 2003 til 2013, hvor der blev omsat for knap 5.833 mio. kr., Den største varegruppe er mælk, ost og æg, som udgør 37 pct. af den samlede omsætning i 2013. Andelen af frugt og grøntsager er steget med 5 procentpoint og udgør 21 pct. i 2013., Oplysningerne fremgår af bogen , Fødevareerhvervet i Danmark 2013, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at:, Fødevareerhvervet havde en samlet omsætning på 645 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af den private sektors omsætning i 2012. Det var dermed det ressourceområde, der havde den største omsætning i 2012, Egenkapitalen for fødevareerhvervet faldt med 70 mia. kr. fra 2008 til 2012, hvor den var på 337 mia. kr., Beskæftigelsen i landbruget er fra 1999 til 2013 faldet med 12.000 fuldtidsbeskæftigede til 52.000 personer, Lidt over 5.000 personer, svarende til 6 pct. af alle beskæftigede i landbruget, arbejder med økologisk landbrug, De otte største havne i Danmark lander 80 pct. af de danske fiskerifartøjers samlede landingsværdi på 2,9 mia. kr., Hirtshals er med 22 pct. af den samlede landingsværdi den største danske havn målt på landingsværdi, Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Lundø på tlf.: 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-04-08-hver-dansker-koeber-oekologi

    Pressemeddelelse

    Skattetrykket for indtægter fra arbejde ligger på bundniveau

    Ny analyse viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster nu ligger på det laveste niveau i de seneste 20 år - men andre indkomstskatter trækker det generelle niveau op., 15. december 2016 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer DST-analysen , Syv skattereformer senere: Skatteprovenuets udvikling og fordeling, , som ser på udviklingen og fordelingen af skatteprovenuet fra 1995 og frem til 2014., "Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne, når man sætter dem i forhold til husholdningernes bruttoindtægter," fortæller fuldmægtig Niels Madsen, der er forfatteren bag analysen., "Og når man ser på provenuet, der er hentet fra skatter, som kommer primært fra arbejds- og overførselsindkomster, så flugter det i 2014 med bundniveauet," tilføjer han., Provenu fra topskatten er også aftagende, Analysen ser også på topskatten, og hvordan det er gået med udviklingen i satserne og provenuet for den omdiskuterede skat., "Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest," fortæller Niels Madsen og fortsætter:, "Siden toppen i 2008 og frem til 2014 har provenuet været faldende, og udgør nu 0,8 pct. af husholdningernes bruttoindtægt"., I analysen fremgår det også, at antallet af danskere, der betaler topskat er blevet halveret fra 2008 til 2014. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28125, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Niels Madsen på mail: , nim@dst.dk, eller tlf: 39 17 34 31., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-15-skattetrykket-for-indtaegter-fra-arbejde-ligger-paa-bundniveau

    Pressemeddelelse

    Flest nye virksomheder i København

    Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

    Pressemeddelelse

    Lærer-elev-registret – ungdom

    Her kan I indberette oplysninger til registret, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser, der anvender LUDUS Suite, oplysninger om deres elever, lærer m.m. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere og klassekammerater samt frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Registret bruges af forskere og andre interessenter. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 9. måned 2024, 20. september 2024, 10. måned 2024, 25. oktober 2024, 11. måned 2024, 22. november 2024, 12. måned 2024, 20. december 2024, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Danske uddannelsesinstitutioner indberetter data via deres systemleverandør vedrørende elever og lærere på ungdomsuddannelser i Danmark., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet via LUDUS Suite, EG har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en funktion i LUDUS Suite, der kan udtrække de ønskede data til Lærer-elev-registret., De udtrukne data skal overføres via en FTP-forbindelse. Uddannelsesinstitutioner, der i 2021 indberettede data til Lærer-elev-registret, kan benytte samme forbindelse som sidst., Bemærk, , at I skal vælge datatræk for fem år tilbage, når I indsender til Danmarks Statistik., Hvis I ikke længere bruger LUDUS Suite, skal I ikke foretage jer noget., Vejledning, Vejledning: Udtræk til Danmarks Statistik i LUDUS Web (PDF)., Vejledning: Filoverførsel (zip-fil) via FTP-server (PDF)., Teknisk support, Kontakt systemkonsulent, Carsten Frank Jørgensen, telefon: 3917 3293 eller mail: , cfj@dst.dk, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Deltagelse i undersøgelsen er lovpligtig henhold til , lov om Danmarks Statistik §6, ., Baggrunden for denne dataindsamling er konsortiet Danish Research Data for the Social Sciences, som er et samarbejde mellem landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til registret, Cirka 180 uddannelsesinstitutioner har indberetningspligt til dette register., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser har indberetningspligt til dette register., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Statistikdokumentation: Elevregistret.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/Laerer-elev-registret-ungdom

    Bornholmske børn får flest navne

    15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

    Pressemeddelelse

    Indvandrere lever længere end danskere

    Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

    Pressemeddelelse

    Ny bog samler viden om kulturen

    I 1984 var det biograferne, der fik danskerne ud af lænestolen – mens det i 2014 var museerne, der var det store tilløbsstykke. Det er blot én af de spændende pointer i en ny publikation fra Danmarks Statistik, der skaber overblik over kulturen i Danmark., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik samler nu de eksisterende statistikker inden for kulturområdet i én samlet publikation. Publikationen giver ved hjælp af udvalgte resultater en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker forskellige emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere., Hovedstaden har flest teatergængere, Publikationen viser blandt andet, at omkring 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger i 2014 besøgte teatre i Region Hovedstaden. Dette hænger sammen med, at folk fra resten af landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner., I publikationen kan du også læse, at:, De offentlige kulturbevillinger i 2015 lå på næsten 24 mia. kr. – de kommunale bevillinger udgjorde 45 pct. mens de statslige bevillinger var på 55 pct. , Statens og kommunernes bevillinger til kultur svarer omtrent til 4.180 kr. pr. dansker. De danske husstandes forbrug på fritid og kultur var i gennemsnit næsten 25.000 kr. i 2014., Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film. Og det tal inkluderer ikke engang billetsalget for den nyeste film i serien, ’Spectre’., Danskerne fortsat låner færre trykte bøger – i 2014 udlånte folkebibliotekerne 27,6 mio. bøger, hvilket er omkring 1 mio. mindre end i 2013. I 2014 blev der udlånt 1,6 mio. elektroniske bøger., Publikationen kan hentes på , http://www.dst.dk/publ/kultur, ., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf: 39 17 38 66, eller mail: , hhu@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-ny-bog-samler-viden-om-kulturen

    Pressemeddelelse

    Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

    Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation