Søgeresultat

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

Pressemeddelelse

Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

Pressemeddelelse

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Danmark afhænger mere af international handel end andre nordiske lande

Publikation fra Danmarks Statistik og OECD viser, at beskæftigelsen i virksomheder i Danmark er mere afhængig af eksportefterspørgslen, end i Norge, Sverige og Finland., 12. januar 2017 kl. 9:00 ,  , 45 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder er skabt af direkte og indirekte eksport til andre lande. Andelen af beskæftigelsen, som er afhængig af eksport, i de andre nordiske lande ligger på mellem 37 pct. (Finland) og 43 pct. (Sverige). Dermed er Danmark det nordiske land, der er mest afhængige af international handel., Det er en af hovedkonklusionerne i publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains", der er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og OECD, som i fællesskab har sat eksporten under lup for at få en ny indsigt i, hvordan eksportefterspørgslen er skruet sammen., I publikationen, der udkommer i dag, kan man for første gang opdele eksportefterspørgslens påvirkning på beskæftigelsen i virksomheder i forhold til den direkte og indirekte eksport. Indirekte eksportefterspørgsel opstår, når virksomheder er underleverandører til virksomheder, der står for den endelige direkte eksport., Publikationen viser, at den direkte eksport skabte 32 pct. af beskæftigelsen i de danske virksomheder, og at den indirekte eksport stod for 13 pct., Flere nuancer til globalisering, De nye beregninger fra Danmarks Statistik og OECD understreger, at man skal tænke bredt, når man opgør effekterne af eksporten for et lands økonomi., Hvorvidt en virksomhed nyder godt af globaliseringen handler ikke kun om, i hvilken grad der er tale om virksomheder med eller virksomheder uden eksport., 27 pct. af beskæftigelsen i de virksomheder, der ikke eksporterer direkte til udlandet, bliver genereret af underleverancer til de virksomheder, som står for den direkte eksport til udlandet., Publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains" er baseret på et helt nyt datamateriale. Data giver bl.a. mulighed for at analysere danske og nordiske virksomheders involvering i globale værdikæder, forskelle mellem store og små virksomheder samt multinationale selskabers betydning for eksporten., "Nordic Countries in Global Value Chains" udkommer i dag torsdag 12. januar, og du kan finde den her: , www.dst.dk/publ/NordicCountriesGlobalValue, Hvis du har nogen spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen på mail , jmo@dst.dk, eller telefon 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-12-danmark-afhaenger-mere-af-international-handel

Pressemeddelelse

QPENSPRI

Navn, QPENSPRI , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling og udbetalinger fra indekskontrakter., QPENSPRI indeholder ikke engangsudbetalinger, altså ingen af følgende udbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen QANDPENS (udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl. tjenestemandspension) og private pensioner) er lig med QPENSPRI tillagt pension fra udlandet (fra 1998) samt pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., QPENSPRI-beløb ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL., Beløbene i variablen QPENSPRI er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag, "opgørelse_af_private_pensioner.doc". QPENSPRI er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPENSPRI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpenspri

Portræt af 5.368.354 mennesker

Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne Statistisk Årbog 2002. Danske kvinder er nemlig blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., 26. november 2002 kl. 0:00 ,  , Portræt af 5.368.354 mennesker, Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne, Statistisk Årbog 2002, . Danske kvinder er blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., Uden for hjemmet har der også været aktivitet, for beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001 - både set i forhold til andre EU-lande og i forhold til de foregående år, uanset at den økonomiske vækst gik lidt i stå i Danmark., Der kom også flere studerende på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser, der blev kørt mere i bil i Danmark, og flere gik i teatret og biografen - med "Italiensk for begyndere" som den mest yndede film. Uden sammenhæng i øvrigt steg forbruget af vin i fjor, på bekostning af øl., En tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl, og endelig er vi nu 5.368.354 mennesker i Danmark (pr. 1. januar)., Blandt de knap så gode meldinger er, at både antallet af hiv-smittede og aids-patienter var stigende i fjor. Og selv om middellevetiden er steget for både mænd og kvinder, så er danskerne stadig blandt dem i Vesteuropa, der har den laveste gennemsnitlige levetid., Statistisk Årbog 2002, er på 600 sider og koster 290 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, )., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på  39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/26-11-2002-5368354mennesker

Pressemeddelelse

Samlede overnatningsformer

Statistik over overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/samlede-overnatningsformer

Emneside

Seks ud af ti går på nettet via mobilen

28. november 2013 kl. 9:00 ,  , I dag går 63 pct. af alle 16-74-årige mobilbrugere på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var 9 pct. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones., Blandt de 16-89-årige smartphone-brugere er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75 pct. af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet med en andel på 63 pct., Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26 pct. af mobilbrugere mellem 16 og 89 år., Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen 2013, , der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone., 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter eller Instagram., Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78 pct. mænd og 77 pct. kvinder, som klikker sig til køb på internettet., Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat på fire ud af ti internetbrugere. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , på dette link, . , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-28-Seks-ud-af-ti-gaar-paa-nettet-via-mobilen

Pressemeddelelse

Vi bruger mere af det meste i december

21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

Pressemeddelelse