Søgeresultat

Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år

Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050., 4. maj 2011 kl. 0:00 ,  , Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år, Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040. , Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at: , Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag , I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark , De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.) , De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.) , Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest , Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. , Information om , metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen, . For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-05-04-Aldersfordelingen-i-dit-omraade

Pressemeddelelse

Familiernes bilrådighed

Statistikken beskriver i hvilket omfang familierne i Danmark har rådighed over biler til privat persontransport. Familiernes fordeling og deres bilrådighed belyses i forhold til deres bopæl, indkomst, socioøkonomisk tilhørsforhold (beskæftigelse), familieforhold, uddannelse og boligforhold., Introduktion, Statistikken udkommer årligt. Den udarbejdes ved at koble motorregisteret med personregisteret (CPR). , Dokumentation, Begrebsforklaring, Bilrådighed, Familierne har bilrådighed (én eller flere), når de ejer en personbil eller en varebil til privat varetransport, er leasingtager af en personbil (privatleasing) eller har en firmabil, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bilregistret og opgørelser herfra, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Familiernes bilrådighed (faktiske tal) (BIL800),  , Relateret indhold i Familiernes bilrådighed, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Karina Moric Ingemann, Telefon: 24 78 42 12, Mail: , kam@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/familiernes-bilraadighed

Emneside

Økonomisk-politisk kalender

Danmarks Statistik opdaterer ikke længere den økonomisk-politiske kalender, men de gamle oversigter til og med 2020 kan fortsat findes her på siden., Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo 1997 og frem indeholder en summarisk oversigt over vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, der kan have betydning for tidsserierne i konjunkturstatistikkerne., Økonomisk politisk kalender 2020, Økonomisk-politisk kalender 2019, Økonomisk Politisk kalender 2018, Økonomisk-politisk kalender 2017, Økonomisk-politisk kalender 1997-2016, Økonomisk-politisk kalender 2016, Økonomisk-politisk kalender 2015, Økonomisk-politisk kalender 2014, Økonomisk-politisk kalender 2013, Økonomisk-politisk kalender 2012, Økonomisk-politisk kalender 2011, Økonomisk-politisk kalender 2010, Økonomisk-politisk kalender 2009, Økonomisk-politisk kalender 2008, Økonomisk-politisk kalender 2007, Økonomisk-politisk kalender 2006, Økonomisk-politisk kalender 2005, Økonomisk-politisk kalender 2004, Økonomisk-politisk kalender 2003, Økonomisk-politisk kalender 2002, Økonomisk-politisk kalender 2001, Økonomisk-politisk kalender 2000, Økonomisk-politisk kalender 1999, Økonomisk-politisk kalender 1998, Økonomisk-politisk kalender 1997

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer/Okonomisk_politisk

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. ,  , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

SEPLINE – en ny guideline, der bidrager til at styrke socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata

Det er nu muligt for dig, som er optaget af socioøkonomisk epidemiologisk forskning at gøre brug af en guideline SEPLINE, som kan bidrage til at styrke forskning på området. , 29. oktober 2025 kl. 13:58 , Af , Julie Nielsen, Initiativet til SEPLINE (Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish registry data), blev etableret med det formål at udvikle en struktureret ramme og en metodologisk guideline, der kan styrke sammenlignelighed, kvalitet og realiserbarhed i socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata. Bag initiativet står to forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet, der med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center, har samlet over 40 forskere, som har bidraget til guidelinen.  , Guidelinen tilbyder specifik information om datakilder samt anbefalinger om variabelvalg, tidspunkt for dataindsamling og datahåndtering. Selvom den er målrettet dansk registerbaseret kræftforskning, har guidelinens metodologiske principper bredere relevans for andre sygdomme og internationale kontekster. Ved at fremhæve gennemsigtighed, teoretisk forankring og metodisk stringens, søger SEPLINE at fremme studiet af sociale determinanter for sundhed. Forskere opfordres til at anvende guidelinen som et relevant udgangspunkt og tilpasse den til deres specifikke studiepopulationer og forskningsspørgsmål, hvilket sikrer dens relevans på tværs af forskellige kontekster., SEPLINE er udgivet af Clinical Epidemiology og kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/sepline

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/udd