Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3141 - 3150 af 4751

Publikation: Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011

Publikationen har til formål at undersøge udbredelsen af energirigtig adfærd i forbindelse med borgernes brug af it., Bruger vi mere strøm end nødvendigt, når vi bruger computeren? Tager vi hensyn til miljøet, og vælger vi miljøvenlige produkter, når vi køber nyt it-udstyr?, Hvad sker der med de 'gamle' computere, når vi anskaffer nye? Når vi printer derhjemme, husker vi så at udskrive på begge side af papiret? , Konklusioner, Publikationen viser bl.a. følgende:, Et voksende antal danskere har mere end én computer i hjemmet. , Når der er problemer med den gamle computer, anskaffer man sig en ny frem for at få den gamle repareret. , Antallet af bærbare og håndholdte computere vokser, mens antallet af stationære computere falder. , To tredjedele af de personer, der har computer i hjemmet, slukker helt for den, når de er færdige med at bruge den. , De fleste med computer i hjemmet anvender automatiske strømbesparende funktioner som standby, dvale eller skærmslukning. , , Samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Publikationen bygger på data fra undersøgelsen "Miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen", der er gennemført for Videncenter for grøn it under Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet., Videncenter for grøn it har til opgave at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it hos offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. , Undersøgelsen af miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen baserer sig på telefoninterview i oktober 2011 med 942 gennemførte svar blandt de 16-74-årige., Flere tal om it, Se mere statistik om it på , www.dst.dk/it, ., Hent som pdf, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011, Kolofon, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2008-7, Udgivet: 25. juni 2012 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/18077

Publikation

Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10, , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19249

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper, , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6, , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen, undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/10886

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/12147

Publikation

Publikation: Kreditmarkedsstatistik

Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965: , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24, , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19918

Publikation

Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

Landsprognoser 1980-2010 og regionale fremskrivninger 1980-2000, Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk, Indhold:, 1. Inledning och sammanfattning av resultaten, A. Landsprognoser 1980-2010., , 2. Fertilitet:, 2.1 Utvecklingen hittills , 2.2 Fertilitetsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 3. Dödlighet: , 3.1 Utvecklingen hittills , 3.2 Dödlighetsförutsättningar i prognosen, , 4. Utrikes omflyttning: , 4.1 Inledning , 4.2 Flyttningar under åren 1933-68 , 4.3 Flyttningar under åren 1971-79. Migrationsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 5. Prognosresultat. Hela landets befolkning, 1980-2010: , 5.1 Inledning , 5.2 Den totala folkmängdens storlek , 5.3 Befolkningen efter ålder, , 6. Befolkningsudvecklingen 2010-2025, , 7. Alternativa prognoser: , 7.1 Variationer i fertilitetsantagandet , 7.2 Variationer i migrationsantagandet, B. Regionala framskrivningar 1980-2000, 8. Inledning, , 9. Regional fertilitet: , 9.1 Utvecklingen hittills , 9.2 Fertilitetsförutsättningar i den regionala framskrivningen, 10. Regional dödlighet: , 10.1 Utvecklingen hittills, 10.2 Dödlighetsförutsättningar i den regionala framskrivningen , 10.3 De regionala dödlighetsförutsättningarnas betydelse för framskrivningsresultaten, , 11. Vandringar: , 11.1 Utvecklingen hittills , 11.2 Vandringsförutsättningar i den regionala framskrivningen, , 12. Framskrivningsresultat. Huvudstadsregionen och amtskommunerna 1980-2000, , Bilagstabeller, Diagramförteckning, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 38, , , Hent som pdf, Landsprognoser 1980-2010, Kolofon, Landsprognoser og regionale fremskrivninger , Borgere, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:00, Antal sider: 148, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19921

Publikation

Publikation: Familie og arbejdsliv

Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/9752

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation