Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3171 - 3180 af 4751

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning efter skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning efter skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning efter skolestart 2023, Børnepasning efter skolestart 2022, Børnepasning efter skolestart 2021, Børnepasning efter skolestart 2020, Børnepasning efter skolestart 2019, Børnepasning efter skolestart 2018, Børnepasning efter skolestart 2017, Børnepasning efter skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning efter skolestart er at belyser antallet af indskrevne børn og unge samt, og fuldtidsomregnet pædagogisk ansatte i pasningstilbud efter skolestart. Statistikken er udarbejdet siden 1943, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af børn og unge, som er indmeldt i børnepasning, efter at de er startet i skole, samt antallet af fuldtidsomregnede pædagogisk ansatte i de kommunalt ejede SFO'er. Børnene fordeles på kommuner, pasningstilbud, institutionernes ejerform og alder. De ansatte opgøres som fuldtidsansatte og fordeles på kommuner og stillingskategori. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og unge samt ansatte indsamles primært fra kommunale forældreopkrævningssystemer og lønanvisningssystemer. Oplysningerne suppleres med data fra Børne- og Undervisningsministeriet og elektroniske indberetninger til Danmarks Statistik fra selvejende og private pasningsinstitutioner. Det indsamlede data valideres for væsentlige afvigelser og sammenlignes med tidligere års data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er mange og forskelligartede. Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle 98 kommuner er inkluderet i opgørelserne, hvilket er en forbedring fra 2019, hvor kun 96 kommuner var inkluderet. Præcisionen påvirkes af kommunernes registreringspraksis, som kan medføre forkerte registreringer af institutionernes pasningstilbud og lovgrundlag. Præcisionen af antal ansatte i skolefritidsordninger påvirkes endvidere af at personale, som er ansat delvist i SFO og delvist på skolen, ofte kun indberettes ét af stederne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Generelt er det muligt at sammenligne det samlede antal børn fra 1983 og de enkelte pasningstilbud fra 1994. Dog skal man være opmærksom på, at tællingstidspunktet ændrer sig fra foråret til efteråret i 2004. Børnepasningsområdet på tværs af OECD-lande er beskrevet i den årlige publikation Education at a Glance. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Børnepasning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-efter-skolestart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018 , Tidligere versioner, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Indhold, Statistikken belyser små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, herunder lånefinansiering, egenkapitalfinansiering og andre former for finansiering. Resultater formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker via kontroller og hjælpeinformationer i det digitale skema samt ved efterfølgende kontroller og genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse samt højvækst-virksomheder, vækstiværksættere og øvrige virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver opdateret viden om vækstbetingelserne i dansk erhvervsliv, specifikt om virksomhedernes adgang til finansiering, og gennemføres i samarbejde med og med finansiering fra Erhvervsministeriet. Herudover forventes undersøgelsen brugt af andre ministerier, Danmarks Nationalbank samt brancheorganisationer og forskere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er udarbejdet usikkerhedsberegninger. Svarprocenten i undersøgelsen er 93 pct., og omfanget af delvist mangelfulde besvarelser begrænset., Kvaliteten af statistikken vurderes samlet set at være høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen er kendetegnet ved relativt høj aktualitet (kort tid mellem referenceperiode og offentliggørelse af resultater) og høj punktlighed (ingen forsinkelser i offentliggørelse). Resultater for 2014 blev offentliggjort uden forsinkelser i NYT fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken medio april 2015. Resultater for 2018 offentliggøres uden forsinkelser ultimo oktober 2019. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for 2018 giver viden om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007 og 2009/2010 samt 2014. For 2007 og 2009/2010 findes også resultater for en række andre europæiske lande. For at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultater formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/smaa-og-mellemstore-virksomheders-adgang-til-finansiering

Statistikdokumentation

Verden omkring Danmark har påvirket landbrugsregnskaberne i 100 år

15. maj 2017 kl. 9:00 , , Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., 2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen ", Landbrugsregnskaber i 100 år, " giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv., I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen , JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk, Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015,, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, . I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet "FADN – The Farm Accountancy Data Network". En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad., Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse., Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-15-verden-omkring-danmark-har-paavirket-landbrugsregnskaberne-i-100-aar

Pressemeddelelse

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed

Godt hver fjerde danske virksomhed øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015. Det viser de nyeste tal om it-sikkerhed fra Danmarks Statistik. , 30. juni 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, I forbindelse med de seneste eksempler på hackerangreb på virksomheder i Danmark belyser Danmarks Statistik tallene for private danske virksomheders investeringer i it-sikkerhed. 27 pct. af de danske virksomheder med 10 eller derover ansatte øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, mens 70 pct. af virksomhederne havde uændret niveau fra 2014-2015. Kun 3 pct. af virksomhederne sænkede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden. I alt havde 82 pct. af de danske virksomheder implementeret it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger i 2015., Grundlæggende sikkerhedstiltag topper listen, ’Grundlæggende sikkerhedstiltag’, som fx kan være antivirus, firewall, backup og styring af databrugerrettigheder, bliver højest prioriteret af virksomhederne, når de skal implementere tiltag i forhold til it-sikkerhed. Nederst blandt prioriteringerne ligger tiltag som ’Overordnet ledelsessystem’ som er styringssystemer til informationssikkerhed (fx ISMS) og ’Avancerede sikkerhedstiltag’, som fx indebærer gennemgang af logs og beredskab og kontrol af sikkerhedstiltag. Implementeringer af tiltag i forhold til it-sikkerhed er desuden højest prioriteret hos branchegruppen , information og kommunikation, , mens it-sikkerhed er mindre prioriteret i branchegruppen , bygge og anlæg, ., Anm: Virksomhederne blev i undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder 2016 spurgt om status på, hvilke sikkerhedstiltag de havde implementeret i starten af 2016., Større virksomheder øger investeringer mest, Øgede investeringer i it-sikkerhed er mest udbredt blandt større virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også de små- og mellemstore virksomheder øger deres investeringer. 45 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015, mens det samme gælder for 38 pct. af virksomhederne med 50-99 ansatte., It-sikkerhed afholder brug af eget udstyr, It-sikkerhedsmæssige forhold afholder desuden 17 pct. af virksomhederne fra at lade medarbejderne bruge privat udstyr, herunder software, i arbejdsmæssige sammenhænge. For at læse mere om it-sikkerhed blandt virksomheder se , It-anvendelse i virksomheder 2016, . Nye tal om it-anvendelse i virksomheder forventes at blive offentliggjort i august 2017., Hvis du har yderligere spørgsmål til it-anvendelse i virksomheder kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på tlf: 39 17 31 19 eller på , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-30-hver-fjerde-virksomhed-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag, er historisk lavt

Ny publikation giver et overblik over indvandrere i Danmark., 16. december 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige asylindvandringer i den opgjorte periode., Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., ”Udviklingen påvirker sammensætningen af indvandrergruppen, og det har en effekt på de parametre, som vi måler på,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Mark Søndergaard., , ”Der er forskel på, hvordan indvandrere med forskellige opholdsgrundlag klarer sig i det danske samfund. For eksempel har indvandrere, som opholder sig i landet for at arbejde, markant højere indkomst- og uddannelsesniveau, end indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.”, , Publikationen viser også, at ikke-vestlige indvandrere er en sammensat gruppe, der både omfatter flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. Eksempelvis er hhv. 75, 42 og 29 pct. af indvandrerne fra Indien, Kina og Pakistan kommet til Danmark for at arbejde. Omvendt har hhv. 64, 62 og 61 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Syrien asyl som opholdsgrundlag., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 14. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet:, 22 pct. af de nyfødte børn havde i 2019 mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund., I alt 41 pct. af befolkningen i Ishøj Kommune er indvandrere eller efterkommere, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. i Rebild Kommune., 48 pct. af 25-64-årige indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag har 7 pct. en lang videregående uddannelse., Årets publikation er udvidet med et nyt kapitel 8, der adresserer anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat af den forrige regering, til at se på fremtidige opgørelser af personer med indvandrerbaggrund. I kapitlet kan man bl.a. læse, hvor stor en andel af befolkningen, der ville have haft migrantbaggrund efter Nederlandenes migrantdefinition., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf. 20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-16-antallet-af-personer-der-indvandrer-med-asyl-som-opholdsgrundlag-er-historisk-lavt

Pressemeddelelse

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31, , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Mere end hver anden virksomhed er på de sociale medier

Hurtigt bredbånd, mobile platforme og sociale medier skaber i disse år muligheder for erhvervslivet til at skabe nye forretningsmodeller og it-løsninger. Samtidigt er andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, i fortsat stigning, så næsten 60 pct. nu er ”på”., 9. december 2015 kl. 9:00 , , Over halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte i Danmark – nærmere bestemt 56 pct. – er i dag til stede på de sociale medier. Det er især de sociale netværk som Facebook og LinkedIn, der tiltrækker virksomhederne – 53 pct. af virksomhederne har i dag en profil på et af de sociale netværk. I 2013 lå det tal på 36 pct., og i 2014 lå det på 46 pct. Forskellen på sociale medier og sociale netværk er, at sociale medier dækker bredere, og inkluderer fx Twitter – mens sociale netværk er en smallere kategori, der kun dækker over sociale medier, hvor fokus ligger på at øge brugerens netværk., Virksomhederne bruger især de sociale medier til at markedsføre sig selv og deres produkter, men i stigende grad bruger virksomhederne også de sociale medier til rekruttering af nye medarbejdere. Blandt de virksomheder, der er aktive på de sociale medier, bruger tre ud af fire store virksomheder med mere end 100 ansatte i dag sociale medier til at rekruttere nye ansatte., Virksomhedernes stigende grad af tilstedeværelse på de sociale medier er blot ét aspekt af virksomhedernes generelt stigende brug af it. Det er specielt de større virksomheder, der vælger at prioritere it højere. Halvdelen af virksomhederne med mindst 50 ansatte har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund – for mindre virksomheder gælder det kun 21 pct., Det er nogle af pointerne som kan findes i , temapublikationen ”It-anvendelse i virksomheder 2015”, fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. I publikationen kan du blandt andet også læse, at:, 27 pct. af virksomhederne har haft e-salg inden for det sidste år – og det samlede e-salg udgør en femtedel af virksomhedernes omsætning., Hver fjerde virksomhed øgede sidste år deres investeringer i it-sikkerhed, og 38 pct. har en it-sikkerhedspolitik, der gennemgås regelmæssigt. For 83 pct. af dem, der har en it-sikkerhedspolitik, er den blevet gennemgået inden for de sidste to år., 12 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte anvendte i 204 big data analyse, udført af virksomhedens egne ansatte eller af eksterne leverandører af analysearbejde., Publikationen kan frit hentes på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-09-mere-end-hver-anden-virksomhed-er-paa-de-sociale-medier

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2024, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2022, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2021, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2020, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2019, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2018, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2017, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2016, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2015, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (pdf), Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne forbundet ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indeksene er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik (DTL - Danske Vognmænd), og anvendes bl.a. til regulering af kontrakter. Indeksene går tilbage til 1997., Indhold, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel er en kvartalvis opgørelse af udviklingen i omkostningerne ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indekset opgøres separat for hver af de tre brancher. Desuden udgives der for hver branche indeks som beregnes ekskl. omkostningerne til brændstof., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel inkluderer omkostninger til løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring og kapitalomkostninger. Disse omkostninger sammenvægtes til det samlede indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostningerne, materialerne og de øvrige omkostningstyper udgør af de samlede omkostninger ved bortskaffelse af dagrenovation, samt ved slamsugning og lastvognskørsel. Til beregning af indeksene ekskl. brændstof fjernes brændstofkategorien fra den samlede varekurv., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel benyttes primært til regulering af kontrakter i relaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Vægtgrundlaget for indeksene er udarbejdet i samarbejde med Dansk Transport og Logistik samt Dansk Industri. Indeksene vurderes at være retvisende for arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 30 dage efter kvartalets ophør. Dvs. primo februar (4. kvartal), primo maj (1. kvartal), primo august (2. kvartal) og primo november (3. kvartal). Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Omkostningsindeksene for dagrenovation og slamsugning er sammenlignelige over tid fra 1997 og frem til i dag. Omkostningsindekset for lastvognskørsel er sammenlignelige over tid fra 2022 og frem til i dag, Der findes ingen internationale statistikker, der er direkte sammenlignelige med de danske indeks., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er derudover muligt at abonnere på en indeksoversigt for statistikken. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-dagrenovation--slamsugning-og-lastvognskoersel

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation