Søgeresultat

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2020, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2019, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2018, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2017, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2016, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2015, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2014, Formålet med statistikken for beskæftigede ved bygge og anlæg er at belyse udviklingen i antallet af beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet, fordelt på hhv. brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.)., Indhold, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen fordeles på 8 branchegrupper og 6 typer af arbejdsarter (nybyggeri, reparation, anlægsvirksomhed mv.). Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Statistikken er baseret på data fra spørgeskemaer. Alle større bygge- og anlægsvirksomheder, og en stikprøve af de resterende virksomheder i branchen, spørges hvert kvartal til antallet af ansatte på den midterste onsdag i kvartalet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Artsopdelte tal for de enkelte brancher sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for statistikken blandt brugerne. Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra tællingsdatoen til offentliggørelse går ca. ni uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I statistikbanken findes et arkiv med beskæftigelsestal for bygge- og anlægsbranchen tilbage til 1994. Statistikken over beskæftigelsen ved bygge og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en kvartalvis nyhedsartikel, NYT fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, . Byggebeskæftigelsen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2022, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Økonomien i Jordbrugets produktionsgrene 2018, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv findes en tidsserie for 2008-2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af produktionsgrenenes økonomi i jordbruget. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til opgørelsen er regnskabsoplysninger for en stikprøve af landbrugsbedrifter fra regnskabskontorer organiseret i SEGES. Oplysningerne hentes fra regnskabssystemet Ø90, og suppleret med nødvendige ekstra oplysninger (fx arbejdstimer). Derudover hentes regnskabsoplysninger for et mindre antal bedrifter, der ikke får lavet regnskab i Ø90., Regnskaberne bearbejdes til statistik for produktionsgrene, hvor de enkelte produktionsgrene yderligere testes for outliers. Ekstreme tilfælde udelukkes enten på regnskabs- eller på produktionsgrenniveau., De bedrifter, der indgår i stikprøven, vægtes op til populationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af bl.a. myndigheder og forskere, hvor det er relevant for at opgøre de faktiske produktionsomkostninger for forskellige produktionsgrene i jordbruget, fx i økonomiske modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ved udvælgelsen af jordbrugsbedrifter til stikprøven er det tilstræbt, at det størst mulige antal bedrifter indgår i statistikken flere år i træk. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med foreløbige tal. Endelige tal kommer ca. tre år efter regnskabsårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken fra 2021 og frem er sammenlignelig. Der er ikke i EU-regi systematisk indsamlet lignende statistik fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal i tabellerne PGKONV1. PGKONV2, PGOEKO1 og PGOEKO2. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

Statistikdokumentation

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug.   , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Data til myndigheder

Med Danmarks Statistiks Myndighedsordning kan offentlige institutioner, der udfører en myndighedsforpligtigelse, få adgang til data og registre, som er relevante for deres arbejde. , Hvad er Myndighedsordningen?, Myndighedsordningen er en særlig fleksibel mikrodataordning, som Danmarks Statistik stiller til rådighed for landets myndigheder, fordi disse ofte har et særligt behov for både hurtig adgang og store mængder data i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsforpligtigelse. , Under Myndighedsordningen kan man købe adgang til afidentificerede mikrodata, som har relevans for institutionens ressortområde. Afidentificerede mikrodata er data på individ- eller virksomhedsniveau, hvor personnummer, virksomhedsnummer og andre identifikationsnøgler er erstattet med et tilfældigt løbenummer., Hvis man ønsker at få udarbejdet skræddersyede data til et specifikt formål, så kan disse data også leveres gennem Myndighedsordningen., Hvem kan få adgang til Myndighedsordningen?, Det kan offentlige institutioner i Danmark (departementer, styrelser, kommuner mfl.), som lever op til følgende krav:, kan godtgøre, at de har en myndighedsforpligtigelse, har et velfungerende analysemiljø, der opfylder betingelserne for autorisation til arbejdet med mikrodata, kan fremvise en beskrivelse af deres datasikkerhedsrutiner, fx en informationssikkerhedspolitik el. lign. , Hvilke data giver ordningen adgang til?, Myndighedsordningen giver adgang til alle registre i Danmarks Statistik, som er relevante for den institution, der søger. Når der er truffet aftale om en ordning, har man adgang til alle data i ordningen ét år frem og man skal ikke danne beskrivelser eller ansøge hver gang, man ønsker at analysere på data. , Se Danmarks Statistiks registeroversigt, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til Myndighedsordningen?, Udfyld ansøgningsskemaet og send det til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Har I brug for vejledning, så send jeres spørgsmål til denne adresse. , Er I endnu ikke autoriseret som mikrodata-bruger i Danmarks Statistik , så husk at angive dette i ansøgningen. , Danmarks Statistiks Datafortrolighedsudvalg vurderer jeres ansøgning. , Hvis Datafortrolighedsudvalget godkender ansøgningen, fremsendes et tilbud på ordningen., Efter kontrakten er underskrevet og der er udfyldt en projektindstilling, oprettes ordningen og jeres data placeres på ordningen., Har I allerede adgang til data via et eller flere projekter hos Danmarks Statistik og ønsker adgang til disse via en myndighedsordning, kan arbejdet med tilrettelæggelse af dette være forbundet med visse omkostninger., Nye data samt oprettelse af nye brugere kan foregå via , Danmarks Datavindue, ., Hent ansøgningsskema (word), Aftalen indgås for ét år ad gangen og kan derefter fornys. Det vil her blive vurderet, om databehovet er det samme som den foregående periode, eller om nogle adgange skal tilføjes eller slettes., Hvad koster en myndighedsordning?, Grundprisen for Myndighedsordningen ligger på kr. 258.930,- (ekskl. moms) for 12 måneder. Dertil kommer pris for adgang til registre, som gennemsnitligt ligger på 60-80.000 kr. I vil få et konkret tilbud til godkendelse, inden ordningen oprettes. , Har I behov for at få lagt egne data ned på ordningen, som er nøglet som de øvrige registre, så kan dette ordnes fra gang til gang af Danmarks Statistiks Forskningsservice. Prisen for dette er baseret på en timepris, som for 2025 er 1.476,- kr. (ex. moms) pr. time. , Har du spørgsmål?, Hvis I har spørgsmål til oprettelse, processen eller betaling, så skriv til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Er der andre muligheder for adgang til data hos Danmarks Statistik?, Hvis du opfylder betingelserne, er der mulighed for en , Forskerordning, ., Hvis du ønsker at købe skræddersyede statistikdata, , kan du læse mere om skræddersyet statistik her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-myndigheder

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2023 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Udenrigshandel med økologiske varer. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Statistikdokumentation

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land