Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3371 - 3380 af 4762

80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

Bag tallene

Millionbevilling til samarbejde om infrastruktur og forskning i ansvarlig AI

Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) modtager 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et nyt AI-samarbejde med Danmarks Statistik. Det står klart, efter partierne bag forskningsreserven har indgået aftale om udmøntningen af næste års midler., 7. november 2025 kl. 14:30 , , Samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik skal styrke både forskning i ansvarlig kunstig intelligens (AI) og den infrastruktur, som gør forskningen mulig - til gavn for hele Danmark., "Med samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik får vi en unik mulighed for at kombinere verdensførende forskningskompetencer med en unik national datainfrastruktur. Samarbejdet kan bidrage til, at Danmark står stærkt som et samfund, der både udnytter AI’s muligheder og sætter borgernes rettigheder og tillid i centrum," siger leder af samarbejdet Andreas Bjerre-Nielsen, der er seniorforsker i CAISA og lektor i Social Datavidenskab og Økonomi på Københavns Universitet., To indsatser, der hænger sammen, Samarbejdet bygger på to indsatser, der understøtter hinanden gensidigt:, Den ene indsats handler om at styrke og modernisere infrastrukturen for AI-forskning hos Danmarks Statistik, som har en lang tradition for at stille data til rådighed for forskning. Målet med den nye indsats er, at danske forskere får gode muligheder for at håndtere nye og komplekse datakilder – som for eksempel ustrukturerede data. Samtidig bliver det muligt at træne store AI-modeller på danske registerdata i et sikkert analysemiljø og med moderne hardware., Den anden indsats skal skabe ny viden om, hvordan vi kan anvende AI-algoritmer ansvarligt i samfundet. Gennem udvikling og anvendelse af Danmarks Statistiks infrastruktur og data, skal der undersøges muligheder for at skabe en platform, der skal sikre, at de algoritmer, som bruges i Danmark, lever op til grundlæggende krav som ligebehandling, gennemsigtighed og tillid. Forskningen vil også undersøge, hvordan man kan sikre at algoritmerne bevarer eller forbedrer funktionalitet - også efter de er taget i brug., "Gennem 35 år har Danmarks Statistik på en sikker måde stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning. Det skal vi naturligvis blive ved med, selv når teknologien og efterspørgslen udvikler sig. Jeg er glad for, at CAISA og Danmarks Statistik skal arbejde sammen om et nyt stort skridt, så forskere fra hele landet i fremtiden får mulighed for at arbejde sikkert og forsvarligt med ny teknologi på vores og andres data" siger rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-11-07-millionbevilling-til-samarbejde-om-infrastruktur-og-forskning-i-ansvarlig-ai

Pressemeddelelse

Alder på førstegangsfødende er steget markant

Siden 1960 og frem til i dag er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. Sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knapt 30 år. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 12. september 2023 kl. 8:00 , Af , Presse, Kvinder, der får barn for første gang, er blevet markant ældre siden 1960. Dengang var førstegangsfødende i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder, 1960-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD11, Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune (31,8 år), mens den lavest var i Lolland Kommune (27,0 år)., Færre unge og flere ældre førstegangsfødende, Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, mens andelen i 2022 var kommet ned på 12 pct. , Samtidig er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er,” siger Fenja Søndergaard Møller., Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet markant, En tredjedel (32 pct.) af alle førstegangsfødende i 2022 var gift på fødselstidspunktet. Tallet dækker over stor variation ift. herkomst: Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere fra ikke-vestlige lande var det 70 pct., Andelen af gifte førstegangsfødende er generelt faldet markant de sidste 50 år. I 1973, hvor de første tilgængelige data om de førstegangsfødendes civilstand er fra, var andelen på 72 pct. – og altså kun 32 pct. i 2022., Læs mere om de førstegangsfødendes alder her: , www.dst.dk/analyser/51827, ., .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-09-12-foerstegangsfoedende

Pressemeddelelse

Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere

Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka., 2. oktober 2025 kl. 8:00 , , I 2023 blev 15.300 unge mænd erklæret egnede til værnepligt. Det svarer til 41 pct. af de værnepligtige. I 2013 var tallet 19.400 personer eller 52 pct. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt, . Analysen ser nærmere på, hvad der kendetegner de mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og uegnet i 2013 og 2023, herunder indikatorer på det fysiske og psykiske helbred samt forældrenes uddannelsesniveau. Kriterierne for at blive erklæret egnet er blevet lempet pr. 1. juli 2025. Analysen beskriver udviklingen forud for ændringen i egnethedskriterierne., Analysen undersøger en række karakteristika, som har direkte betydning for egnethedsbedømmelsen hos Forsvaret, men som samtidig er blevet ændret for fremtidige værnepligtige. Det drejer sig fx om det psykiske helbred., I 2013 havde 13 pct. af de uegnede indløst en recept på psykofarmaka mod 16 pct. i 2023. Blandt de egnede var andelen ca. 1 pct. i 2013 og 2023., ”Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Fem fakta fra analysen:, 54 pct. af dem, der blev erklæret uegnede til værnepligt i 2023, blev erklæret uegnede før Forsvarets Dag på baggrund af et helbredsskema om bl.a. vægt, medicinforbrug og diagnoser. , I 2023 havde 1 pct. af de værnepligtige, som var egnede, været anbragt uden for hjemmet, inden de blev 18 år mod 5 pct. af de uegnede. , I 2023 havde 7 pct. af de værnepligtige, , som var egnede, , fået en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt de uegnede havde 12 pct. fået en straf. , I 2023 havde 26 pct. af de egnede til værnepligt mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, mens det blandt uegnede drejede sig om 18 pct., I 2023 blev 2.700 kvinder sessionsbehandlet. Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnede, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt 1. juli 2025., Læs mere i , analysen om værnepligtige, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-10-02-faerre-vaernepligtige-blev-erklaeret-egnede-i-2023

Pressemeddelelse

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale. , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Kulturområdets økonomi

Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren., , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

Emneside

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark. Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme. , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger., , Dokumentation, , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation