Søgeresultat

Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra

Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme., 26. november 2015 kl. 9:00 ,  , Forskellen på andelen af hjemmeboende er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder. Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene., Det viser bogen , Indvandrere i Danmark 2015, , som udkommer i dag med et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Det viser blandt andet, at når to indvandrere eller efterkommere danner par, er der meget ofte tale om to personer fra samme oprindelsesland. , Bogen belyser også betydningen af uddannelse for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og graden af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Nogle af hovedpointerne er blandt andet: , Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab.  62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse., Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden., Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. , I 2014 var kriminaliteten 48 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 140 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end for hele den samlede mandlige befolkning., En række af bogens oplysninger kan også ses illustreret med infografikker., I forlængelse af bogen inviterer Danmarks Statistik til paneldebat om integration af indvandrere på arbejdsmarkedet med deltagelse af blandt andet repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KORA og KL. Du kan tilmelde dig og læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2015" gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information eller spørgsmål bedes du kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-26-ikke-vestlige-efterkommere-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

Både borgere og virksomheder skylder staten flere penge

Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. , 13. oktober 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2017, , som Danmarks Statistik udgiver i dag.  Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Grundskylden stiger fortsat, Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr., Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016, Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms., Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016 til 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 kun gav 53,1 mia. kr. , Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-10-13-baade-borgere-og-virksomheder-skylder-staten-flere-penge

Pressemeddelelse

Danskerne 2015: Smartphones, økologi og vin

I dag kan du blive klogere på danskernes liv og levevilkår, når Statistisk Årbog 2015 udkommer. Bogen indeholder enorme mængder viden om os danskere og vores samfund. Her finder du et udpluk af de historier, der gemmer sig i tallene:, 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Flere smartphones og smart-tv, Når danskerne ringer og skriver til hinanden, sker det i større og større grad fra smartphones. Alene i 2014 steg antallet af familier med smartphones i hjemmet med 16 pct. fra året før. Danskernes mobiltelefoner er ikke alene om at være smarte. I 2014 havde en tredjedel af de danske hjem et smart-tv. , Mere økologi, Flere og flere danskere putter økologiske varer i kurven, når de køber ind. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandlen er steget med 6 pct. fra 2012 til 2013. Til trods for en samlet stigning, har danskerne i højere grad fravalgt økologiske grøntsager og økologisk kaffe/te. I begge produktgrupper er omsætningen faldet fra 2012 til 2013., Mere vin, lidt færre øl, Noget tyder på, at danskerne godt kan lide at skylle den økologiske mad ned med et glas vin. Således blev der solgt 151 mio. liter vin i Danmark i 2013. Det er 6 pct. mere end året før. Til gengæld købte danskerne en lille smule mindre øl end året før – mere præcist 4 mio. liter øl mindre. Selvom 4 mio. liter lyder af meget, svarer det kun til et fald på 1 pct. I 2013 blev der således solgt 353 mio. liter øl i Danmark. , Færre virksomheder går konkurs, I bogen kan man også læse, at færre virksomheder måtte dreje nøglen om i 2014. Samlet set var der 4.049 konkurser, hvilket er 944 færre end året før. Alle brancher, på nær to, oplevede færre konkurser. De to brancher, hvor flere virksomheder måtte lukke og slukke i 2014 var landbrug, skovbrug og fiskeri og kultur, fritid og anden service.  , De mange tal i Statistisk Årbog 2015 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i , vores lille film her, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider. , Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-danskerne-2015-smartphones-oekologi-og-vin

Pressemeddelelse

Verden omkring Danmark har påvirket landbrugsregnskaberne i 100 år

15. maj 2017 kl. 9:00 ,  , Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., 2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen ", Landbrugsregnskaber i 100 år, " giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv., I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen , JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk, Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015,, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, . I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet "FADN – The Farm Accountancy Data Network". En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad., Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse., Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-15-verden-omkring-danmark-har-paavirket-landbrugsregnskaberne-i-100-aar

Pressemeddelelse

Var alting bedre i gamle dage?

For 60 år siden udkom Danmarks Statistik for første gang med ’Statistisk Tiårsoversigt’. Dengang levede et nyfødt barn 11 år kortere end i dag, de danske familier var gennemsnitligt fattigere og andelen af boliger, som var ejet af beboerne var markant mindre. Danmarks Statistik giver dig i dette jubilæumsnummer en række fakta om Danmark, som det så ud dengang, sammenlignet med i dag., 15. august 2019 kl. 8:00 ,  , Den Statistiske Tiårsoversigts Jubilæum bliver markeret med et særligt historisk tema i , 2019-udgaven, . Bogen indledes med en artikel om ændringerne i det danske samfund siden 1948 på tværs af temaer som familie, kultur og bolig, uddannelse og forbrug, arbejde og økonomi., I temakapitlet kan du blandt andet læse at:, I 1948 var kun 22 pct. af de studerende på erhvervsuddannelser kvinder, mens de udgjorde 40 pct. i 2018., Der er 45 biler pr. 100 indbyggere i dag, mens der kun var én enkelt i 1945., I 1945 boede der en lejer i 78 pct. af boligerne, mens det gælder lidt over hver anden (51 pct.) i dag., 54 pct. af vores babyer fødes uden for ægteskab i dag, og det er syv gange så stor en andel som i 1948., Ud over det historiske temakapitel behandler tiårsoversigten, som altid, årtiet der er gået. I bogens øvrige kapitler kan du blandt andet læse at:, Andelen af befolkningen mellem 30 og 64 år, der har en Ph.d. eller anden forskeruddannelse som højeste fundførte uddannelse, er fordoblet fra 0,6 pct. til 1,3 pct. af befolkningen fra 2010 til 2019., Brugen af internetbank er steget. I 2008 brugte 61 pct. af 16-74-årige danskere netbank, i 2019 var denne andel steget til 89 pct., Detailomsætningen af økologiske fødevarer er tæt på tredoblet fra 4,6 mia. kr. i 2008 til 12,9 mia. i 2018., Trods stigende bevidsthed om klimaet steg antallet af afrejsende flypassagerer fra en dansk lufthavn med 39 pct. fra 2008 til 2018, hvor 18,2 mio. steg ombord i et fly., Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2019 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 235 kr. for både trykt og digital version eller 160 kr. for den digitale version alene. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også anmode om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-15-var-alting-bedre-i-gamle-dage

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. ,  , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

Pressemeddelelse

Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større., 27. november 2018 kl. 8:00 ,  , Halvdelen af de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-borgere er andelen med en lang videregående uddannelse 28 pct., Det viser publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Forskellene i uddannelsesniveau mellem indvandrere, der har henholdsvis erhverv- og EU/EØS-opholdsgrundlag, skal ses i lyset af, at der stilles særlige krav til indvandrere, som ikke er EU/EØS-borgere, eksempelvis i form af beløbsordningen og positivlisten” siger specialkonsulent, Jens Bjerre., Publikationen om indvandrere viser, at relativt mange flygtninge og familiesammenførte indvandrere har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Således er andelen af indvandrere med grundskole som højest fuldførte uddannelse størst blandt indvandrere fra Syrien, Tyrkiet og Libanon, hvor mange har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Omvendt er andelen med lang videregående uddannelse stor blandt indvandrere fra Indien, som i mange tilfælde har erhverv som opholdsgrundlag., Fokus på indkomst, opholdsgrundlag og uddannelse i årets publikation, Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark., Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet. , Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien et højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse., I 2017 havde 22 pct. af de fødte børn en mor, der var indvandrer eller efterkommer. To tredjedele af disse børn blev klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-27-Indvandrere-i-Danmark--har-ofte-en-lang-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Beskrivelse, Der er tale om ydelser i henhold til Lov om Social Service § 86 stk. 1 og stk. 2., Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor., Genoptræning omfatter ikke træning efter Sundhedsloven § 140. Træning efter Sundhedsloven er omfattet af indberetningskrav til Sundhedsstyrelsen ved brug af SKS-koder mens ydelser i henhold til Serviceloven ikke er omfattet af krav om indberetning til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omfatter udelukkende træning efter Serviceloven. , Hvis en modtager er visiteret til begge former for træning efter Serviceloven i løbet af måneden, indberettes to observationer for den pågældende borger. , Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen., Der beholdes kun én observation pr. modtager, pr. træningsart og pr. måned og pr. kommune i datasættet. Der er ingen tidsangivelse., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Flere og flere kommuner indfører rehabilitering, hvor modtageren trænes til aktiv selvhjælp frem for kompenserende hjælp. Nogle kommuner registrerer rehabilitering under visiteret hjemmehjælp § 83 og andre kommuner under træningsydelser § 86. Der kan derfor forekomme forskelle, ved sammenligning af kommuner. I nogle kommuner omfatter det egentligt fysisk træning, mens det i andre kommuner primært er praktiske råd til, hvordan borgeren selv kan tage bad eller børste tænder. Nogle kommuner ændrer også registreringspraksis over tid., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'Træning L4 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Variable, TRAEN_ART, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation