Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3441 - 3450 af 4867

    Danmarks Datavindue skaber grobund for ny viden om samfundet

    Fra i dag får forskere, analytikere og myndigheder nye muligheder gennem Danmarks Datavindue for at bruge og kombinere data på tværs af områder. Datavinduet skaber grobund for udviklingen af ny, vigtig viden, som kommer hele samfundet til gavn., 3. oktober 2022 kl. 10:10 ,  , Hvis alle data om samfundet samles ét sted, bliver det nemmere at bruge og kombinere dem og derigennem skabe ny viden til gavn for hele samfundet. Det er kongstanken bag , Danmarks Datavindue, , som Danmarks Statistik i dag har åbnet for forskere, analytikere og myndigheder – alle, der arbejder med data i godkendte datamiljøer., Danmark er blandt de lande, der har de bedste data, fordi vores data dækker alle danskere og danske virksomheder og er indsamlet over mange årtier. Det giver os helt unikke muligheder for at blive klogere på vores samfund., Danmarks Statistik har i forvejen en stærk tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning, analyse, statistik og styring. , ”Nu bygger vi videre på den tradition og åbner Danmarks Datavindue, hvor man gennem én indgang nemt og sikkert kan bruge, kombinere og analysere data til forskellige behov. Ud fra vores kendskab er det den første af den slags løsninger i verden,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik., På sigt: Alle samfundsdata samlet ét sted, Med dagens åbning for alle autoriserede brugere er der nu mulighed for at arbejde med data fra 400 registre inden for eksempelvis erhverv, uddannelse, sundhed og indkomst. Men udviklingen af Danmarks Datavindue fortsætter, for visionen for datavinduet er langt mere vidtrækkende., ”Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data i Danmarks Datavindue, men adgang til alle samfundsdata. På den måde vil datavinduet kunne føre til ny, vigtig viden gennem forskning og analyse, beslutningstagere kan få flere data, som de kan styre vores samfund efter, og vi vil kunne lave ny, tværgående statistik, som kommer alle i Danmark til gavn,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Hensigten er, at Danmarks Statistik stiller datavinduet til rådighed for alle myndigheder, men de respektive myndigheder fortsætter med at være dataansvarlige., Sikkerhed i top, Udover at Danmarks Datavindue er nemt, hurtigt og fleksibelt, er det tilmed en meget sikker løsning, fordi al databehandling foregår i ét sikkert, lukket miljø., ”Danmarks Datavindue vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Sikkerheden har vores højeste prioritet og de data, som forskere og analytikere har mulighed for at tilgå, vil kunne tilgås i pseudonymiseret form”, siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Læs mere om Danmarks Datavindue her, ., Er du journalist og har spørgsmål til Danmarks Datavindue, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller , mle@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-10-03-danmarks-datavindue-skaber-grobund-for-ny-viden-om-samfundet

    Pressemeddelelse

    Underskrivelse af projektindstilling

    Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Forskningsservice og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i Danmarks Datavindue, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Forskningsservice, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Forskningsservice, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Forskningsservice, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Forskningsservice har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på Danmarks Datavindue. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i Danmarks Datavindue, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i Danmarks Datavindue., På forsiden af Danmarks Datavindue klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

    PRAHJ_LEV

    Navn, PRAHJ_LEV , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den praktiske hjælp, som borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. . , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter, der er visiteret eller leveret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp. For ca. halvdelen af kommunerne bliver madservice registreret som 1 minut i praktisk hjælp., Leveret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx modtager til 0,5 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 15 minutter. Når der i datasættet står 15 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 64,5 minutters hjælp (4,3 uger gange 15 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren har fået leveret personlig pleje men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_LEV'. Der optræder ikke værdier med '.'., Der er en tendens til et fald i praktisk leveret hjælp. Mange kommuner har indført rehabilitering, hvor den ældre selv lærer at klare de praktiske ting og skal anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, fx robotstøvsugere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PRAHJ_LEV har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-lev

    PERPL_VIS

    Navn, PERPL_VIS , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til varig hjælp til personlig pleje i eget hjem. , Detaljeret beskrivelse, Se overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaver som hjælp til bad, toiletbesøg, komme ud af sengen, påklædning, medicinhåndtering osv., Visiteret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 10 timers praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 300 minutter. Når der i datasættet står 300 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1290 minutters hjælp (4,3 uger gange 300 minutter)., Variablen dækker over det antal minutter, som den ældre er visiteret til. Variablen dækker ikke over det faktiske antal minutters hjemmehjælp, som den ældre modtager. Her skal i stedet benyttes variablen PERPL_LEV (leveret hjemmehjælp)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, I gennemsnit er der siden 2008 blevet visiteret stort set det samme antal timer til de borgere, der modtager hjælp. Der er dog blevet visiteret færre borgere, 18%, og det totale antal timer, der visiteres i kommunerne, er faldet med 27 % fra 2008 til 2019., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PERPL_VIS' ophørt fra 2011 og frem., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PERPL_VIS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-vis

    YDLTID

    Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

    Forbruger- og nettopriser

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10  minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres salgspriser for de mest omsatte husholdningsvarer og tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug.  Statistikken bruges af politiske beslutningstagere,  interesseorganisationer og virksomheder med interesse i forbrugerprisindekset, som er et produkt af denne statistik. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er den , 12. i måneden, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kvikguiden/kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Forbruger- og nettopriser (PDF - kladde)., Supplerende oplysninger, Folder om prisindeks: "Tak til butikker" (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til indberetning af Forbruger- og nettopriser (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hver måned ca. 200 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der udvælges virksomheder i næsten alle brancher og størrelsesgrupper fordelt over hele Danmark. Jo større en virksomhed er, jo større er sandsynligheden for at blive udvalgt., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 351 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober, 10. november 2025 , I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 2,3 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Forbrugerprisindeks', Emneside:,  , Forbrugerprisindeks, ., Emneside: Nettoprisindeks., Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks. , Statistikdokumentation: Nettoprisindeks. ,  

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/forbruger-og-nettopriser

    Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

    Statistikdokumentation

    Udsatte børn og unge - underretninger

    Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger

    QTILPENS

    Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

    Sofia og William topper navnelisten

    12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation