Søgeresultat

EJERFORH_EFTER_SALG

Navn, EJERFORH_EFTER_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode efter salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., Variablen EJERFORH_EFTER_SALG anvendes i Ejendomssalgsstatistikken til at bestemme ejerforholdet på ejeren efter et salg, dvs. ejerforholdet på den nye ejer (køberen). , Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_EFTER_SALG modtages fra SKAT., EJERFORH_EFTER_SALG opsætter SKAT ud fra en undersøgelse af køberne ved salget. Det elektroniske tinglysningssystem leverer samtlige køberes cpr- eller cvr-nr. til SKAT. Variablen antager værdien 10, hvis der kun er én køber af ejendommen, og køberen er registreret med et CPR-nummer eller et CVR-nummer med en personlig driftsformskode som enkeltmandsfirma, dødsbo, I/S, m.m. Ellers antager variablen værdien 30, 40, 50, 70, 80 eller 90, afhængigt af driftsformskoden, se værdisæt nedenfor., Hvis der er mere end en køber med forskellige driftsformkoder bliver koden opsat efter følgende regel: Hvis alle købere har samme ejerforholdskode sættes handlens ejerforholdskode til pågældende kode. Hvis mindst en køber afviger fra de øvrige opsættes koden til 90., Udviklingen i grafen over EJERFORH_EFTER_SALG =10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med privat køber begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_EFTER_SALG - Ejerforholdskode efter salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-efter-salg

Danmark klæder i stigende grad europæerne på

I dag begynder modeugen i Paris, men også i Danmark er der grund til at fokusere på tøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af tøj og beklædningsgenstande til resten af Europa stiger., 28. februar 2017 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport til EU, er nu 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. i 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport til EU-landene er endnu højere, hvis man ser på udviklingen fra 2009 – da var eksporten nemlig kun på 15,2 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr. i 2007., Til Frankrig, hvor catwalken i hovedstaden lige nu fyldes under modeugen i Paris, er stigningen i eksporten af dansk tøj mere end fordoblet siden 2007. Her er eksporten steget fra 0,6 mia. kr. i 2007 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr. virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-28-danmark-klaeder-i-stigende-grad-europaeerne-paa

Bag tallene

Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6,  Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed,  ,  , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

Bag tallene

Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

Pressemeddelelse

Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier

Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag., 28. november 2016 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som beskriver danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., For første gang i undersøgelsens historie er de 15-årige inkluderet. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som internationalt regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). , 3,1 mio. på Facebook, Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt., Hver anden dansker begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier, således, at de selv kan styre, hvem, der kigger med. , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, På blot fem år er andelen af 65-89-årige der aldrig bruger internet mere end halveret. I 2011 brugte 44 pct. af de 65-89-årige aldrig internet – i 2016 er det kun 19 pct., Blandt årets øvrige resultater: , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., Du kan finde publikationen her, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Tassy på 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-28-ni-ud-af-ti-unge-har-en-profil

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge klarer sig markant dårligere end andre som voksne

Lavere uddannelse og beskæftigelse, flere fængselsdomme og større problemer med misbrug. Tidligere udsatte børn og unge klarer sig generelt set markant dårligere end deres jævnaldrende, der ikke har været udsatte tidligt i livet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 14. juni 2018 kl. 8:00 ,  , Udsatte børn og unge, der modtager forbyggende foranstaltninger eller bliver anbragt udenfor hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre. Men også i voksenlivet klarer de sig dårligere. , Danmarks Statistik har i dag udgivet analysen , ”Hvordan går det udsatte børn og unge?”, . Analysen tager udgangspunkt i udsatte børn og unge født i 1980-1985, og overordnet set er konklusionen, at de tidligere udsatte børn klarer sig dårligere på stort set alle områder end de jævnaldrende, der ikke har været udsatte. Det gælder fx i forhold til fængselsdomme. Hvis man ser på gruppen af tidligere udsatte, som kun modtog en forebyggende foranstaltning som børn eller unge, er det 16 pct., der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens det samme gælder for 3 pct. af de ikke-udsatte. Blandt hele gruppen af tidligere udsatte har 9 pct. været i behandling for stofmisbrug. Blandt de ikke-udsatte er det 2 pct., 23 pct. af de tidligere udsatte modtager kontanthjælp. Det samme gør 6 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været udsatte., ”, De tidligere udsatte, der er på arbejdsmarkedet, tjener også væsentligt mindre, end dem, der ikke har været udsatte. Det skyldes blandt andet, at de tidligere udsatte er lavere uddannet end de ikke-udsatte. Ca. halvdelen af de tidligere udsatte har ikke højere uddannelse end grundskolen,, ” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Birgitte Brøndum, der er forfatter til analysen., Analysen afslører også, at det ikke kun er de tidligere udsatte selv, der er udfordret af deres baggrund. Det er deres børn også. , ”, Børn født af tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet risiko for selv at blive enten anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger. 15 pct. af de børn, hvor forældrene har været udsatte som børn, blev selv udsatte. For børn af forældre, der ikke har været udsatte, er det 3 pct., ”, siger Birgitte Brøndum., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Brøndrum på 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, . Analysen danner baggrund for Danmarks Statistiks event ”Hvordan går det socialt udsatte børn og unge senere i livet?” på Folkemødet på Bornholm. Det er lørdag d. 16. juni kl. 15.00, Kæmpestranden J31. Læs mere om Danmarks Statistiks events på Folkemødet 2018 på vores , hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-14-udsatte-boern-og-unge-klarer-sig-daarligere-end-andre-som-voksne

Pressemeddelelse

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje (opdateret)

Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark., 12. april 2017 kl. 8:44 - Opdateret 1. august 2018 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Antal solgte sommerhuse 1992-2017, Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009., Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.770 sommerhussalg i andet kvartal 2017., Ser man generelt på hele opgørelsesperioden, blev der solgt flest sommerhuse i andet kvartal. Ud af 196.616 salg er 62.999 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2017. Det svarer til 32,0 procent. Derefter følger tredje kvartal med 28,8 procent af sommerhussalgene, fjerde kvartal står for 19,7 procent, og første kvarter havde 19,5 procent af salgene., Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg., PRISEN ER OFTE HØJEST I TREDJE KVARTAL, To år efter sommerhussalget toppede i 2005, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede indekset med godt 27 procent til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 87 i tredje kvartal i 2017. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006., Prisindeks for ejendomme,  , Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 26 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet og fjerde kvartal begge kan noteres for årets højeste prisindeks i fem af årene. I første kvartal var det samme tilfældet i tre af de opgjorte år. Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 66,0. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 65,0. Første og fjerde kvartal ligger med henholdsvis 62,7 og 64,7 i gennemsnitligt prisindeks for perioden., Data til denne artikel er leveret af Annette Walther Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Annette Walther Nielsen på , att@dst.dk, eller 3917 3438., Har du lyst til at læse om ejendoms generelt, kan du blandt andet gøre det her:, www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/ejendomme/ejendomssalg, Her kan du finde den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om ejendomssalg:, www.dst.dk/nyt/25982

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-10-Fakta-De-fleste-sommerhuse-handles-i-andet-kvartal

Bag tallene