Søgeresultat

Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen

Få statistik på beskæftigelsen for din kommune, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i din og andre kommuner. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, fuldtidsbeskæftigelse og den samlede lønsum fordelt på både valgte geografiske områder, branchegruppe, sektor og demografi., Et redskab til kommunal effektmåling, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen kan bruges til at belyse udviklingen i beskæftigelsen og måle effekter af kommunale indsatser på erhvervs-, beskæftigelses- og integrationsområdet., Aktuelle beskæftigelsestal, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen. Registeret indeholder kvartalstal der offentliggøres i det igangværende år, 3 måneder efter kvartalsafslutningen. Du får derfor helt aktuelle nøgletal på beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år for:, Din egen kommune, 2 kommuner til sammenligning, 1 landsdel, 1 selvvalgt region, og, Hele landet, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Hillrød Kommune - Sådan bruger vi Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Pris, Prisen for Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen er , kr. 13.959 ekskl. moms , (kr. 17.448,75 inkl. moms), uanset hvilke kommuner du vælger., Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af bestillingsåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pendling og beskæftigelse i kommunen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/loenmodtagerbeskaeftigelse-i-kommunen

SPC_ART

Navn, SPC_ART , Beskrivende navn, Henvisningsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver årsagen til at eleven er henvist til specialundervisning. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle henvisningsårsager., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLE_HENVISNING - Henvisningsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, H00, Ikke specialundervisningselev, H10, Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.), H11, Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.), H12, Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle), H13, Læse- og skrivevanskeligheder, H14, Tale- og sprogvanskeligheder, H15, Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede), H16, Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede), H17, Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese), H18, Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, mani-depression, angst og fobier), H20, Andet, H99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-art

FAMPENSIONATP

Navn, FAMPENSIONATP , Beskrivende navn, Pensionsudbetaling fra ATP for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke iFAMPENSIONATP. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i FAMPENSIONATP, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONATP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionatp

FAMBOLIGSTOETTE

Navn, FAMBOLIGSTOETTE , Beskrivende navn, Boligstøtte udbetalt til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):, Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene. , Fx beregnes støtten for 1997 således:, Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. , Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5., Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5 , Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal)., Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten., Beløbene er i kroner , Detaljeret beskrivelse, Boligstøtte/boligydelse, Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. , I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb. , Boligstøtten er ikke skattepligtig., Jf. også :, http://www.dst.dk/varedeklaration/947, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOLIGSTOETTE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboligstoette

Statistikdokumentation: Jernbanetransport

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

Statistikdokumentation

Sverige har færrest - Finland har flest efterkommere, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Danmark ligger næsthøjest

En analyse fra Danmarks Statistik sammenligner indvandrere og efterkommeres beskæftigelse, uddannelse og opholdstid m.m. på tværs af de nordiske lande., 26. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt Danmarks 20-29-årige efterkommere er 24 pct. hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er en større andel end i Sverige og Norge, hvor det drejer sig om hhv. 18 og 19 pct. af de 20-29-årige efterkommere.  I Finland er det 29 pct., der ikke er under uddannelse og står uden job., Det viser analysen ”, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også, at:, Mange nordiske indvandrere læser på videregående uddannelser i Danmark, Kigger man isoleret på indvandrere mellem 20-24 år, der har opholdt sig i Danmark i minimum to år, så er relativt mange i gang med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet med resten af Norden. 34 pct. af indvandrerne i Danmark læser på en videregående uddannelse mod 18 pct. i Sverige og 24 pct. i Norge., Dette tal dækker over, at især indvandrere fra nordiske lande og EU28/EØS uddanner sig i Danmark. Hele 49 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra andre nordiske lande og 42 pct. fra EU/EØS-lande er i gang med en videregående uddannelse i Danmark, hvilket er markant højere andele end i de øvrige nordiske lande., Der er flest indvandrere og efterkommere i Sverige, I Sverige er 22 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere pr. 1. januar 2017. Det er den højeste andel i Norden. Norge har med 17 pct. indvandrere og efterkommere den næsthøjeste andel blandt de nordiske lande. I Danmark er 13 pct. af befolkningen enten indvandrere eller efterkommere., Der er blandt de nordiske lande forskelle på, hvilke lande indvandrerne og efterkommerne har oprindelse i. Fx har de to største indvandrer- og efterkommergrupper i Danmark baggrund i Tyrkiet og Polen. Sverige har flest indvandrere og efterkommere med baggrund i Finland og Irak, mens Norge har flest fra Polen og Litauen., Fakta: indvandrere og efterkommere, Danmarks Statistik benytter sig i denne analyse af en anderledes definition af indvandrere og efterkommere end den traditionelle herkomstdefinition, som er beskrevet i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, . Det skyldes, at det har været nødvendigt at anvende definitioner, som er sammenlignelige på tværs af alle de nordiske lande., Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og som har to forældre, der også er født i udlandet., Efterkommere defineres som personer, der er født i rapporteringslandet (dvs. Danmark, Sverige, Norge, Finland eller Island), og som har to forældre, der er født i udlandet., Resten af befolkningen dækker personer, der uanset fødested, har minimum en forælder, der er født i rapporteringslandet., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 3917 3677.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-26-sverige-har-faerrest-finland-har-flest-efterkommere-som-ikke-er-i-uddannelse-eller-arb

Pressemeddelelse

Ferietid er indbrudstid

Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

FAMAEKVIVADISP

Navn, FAMAEKVIVADISP , Beskrivende navn, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen bør anvendes i det omfang, man ønsker at sammenligne disponibel indkomst for forskellige familietyper, idet Danmarks Statistik med variablen forsøger at korrigere for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen, FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL ., FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3 * antal personer under 15 år)), Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5. , Personer i familien, under 15 år = 0,3, Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien., FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL., Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten., Vægten, som den disponible indkomst skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn (under 15 år) tæller 0,3. , FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år)), Et par med to børn under 15 år, der har en disponibel familieindkomst på 420.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr. / 2,1 = 200.000 kr. , Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMAEKVIVADISP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famaekvivadisp

BUNSKA

Navn, BUNSKA , Beskrivende navn, Beregnet bundskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, Reglerne for hvilke indkomster og fradrag der indgår i beregningen af bundskat ændrer sig fra år til år., For 2008 betales bundskat af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst, Har en ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette i ægtefællens positive kapitalindkomst., I 2008 var skattesatsen på bundskatten 5,48 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud fra virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af de beregnede skatter., Bundskatten indførtes i forbindelse med skattereformen i 1994., Personfradrag og skatteprocent for bundskatten varierer fra år til år. Bundskattesatsen er gradvist reduceret fra 14,5 pct. ved indførslen i 1994 til 5,5 pct. i 2002, hvor den siden har ligget stabilt., Læs mere om satser og beløbsgrænser her:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Tilsvarende ændres opgørelsen af indkomstgrundlaget for bundskat fra år til år, jf. fx publikationen "Skatten" diverse årgange. , Se variablen STSKAT (statsskat)for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Se vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc", og " skatttesystem2006.doc" samt beskrivelse af variablen "STSKAT". , Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, BUNSKA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/bunska