Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3461 - 3470 af 4752

Statistikdokumentation: Udvekslingsstuderende

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , MPS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udvekslingsstuderende 2024 , Tidligere versioner, Udvekslingsstuderende 2023, Udvekslingsstuderende 2022, Udvekslingsstuderende 2021, Udvekslingsstuderende 2020, Udvekslingsstuderende 2019, Udvekslingsstuderende 2018, Udvekslingsstuderende 2017, Udvekslingsstuderende 2016, Udvekslingsstuderende 2015, Udvekslingsstuderende 2014, Udvekslingsstuderende 2013, Formålet med statistikken Udvekslingsstuderende er at belyse studerende fra danske institutioners studie- og praktikophold i udlandet, samt studerende fra udenlandske institutioners studie- og praktikophold i Danmark, inden for de ordinære videregående uddannelser. Statistikken er udarbejdet siden 2010. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af udvekslingsophold på ordinære videregående uddannelser. Statistikken opdeles efter opholdenes varighed, uddannelse og geografiske område, samt efter studerendes køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data sendes i elektronisk format til Danmarks Statistik. Data underkastes forskellige fejlsøgninger for at sikre korrekthed vedrørende de forskellige variable. Om fornødent kontaktes institutionerne for afklaring. Der er i alle tilfælde tale om totaltællinger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om udvekslingsstuderende anvendes af bl.a. ministerier, forskere, politikere, undervisningsinstitutioner, studiekontorer og andre med interesse for uddannelsesområdet. Anvendelsesformål er fx planlægningsformål (offentlige og private), forskning, uddannelse, måling af internationalisering og almindelig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikken at angive antallet af udvekslingsophold og tilhørende oplysninger om opholdene relativt præcist. Der findes enkelte usikkerheder, vedrørende eksempelvis de udenlandske studerendes uddannelse i Danmark, men det har kun en begrænset betydning for de angivne oplysninger. Der foretages normalt ikke revisioner, da data først indsamles, når alle oplysninger er tilgængelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, For universiteternes indberettes udvekslingsstuderende til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør data for de enkelte universiteter. Her er definitionen af udvekslingsstuderende lidt afvigende fra Danmarks Statistiks, fx optælles her indskrevne studerende i perioden, ikke afsluttede ophold. For danske studerende vil uddannelsen, personen er registreret på i Danmark være den samme, som udvekslingsopholdet. Der kan dog forekomme afvigelser som fx udveksling på en bachelor eller kandidat, imens de i Danmark er indskrevet på en Ph.D.-uddannelse., Statistikken dækker perioden fra og med undervisningsåret 2009-2010 og er sammenlignelig over tid. Statistikken følger internationale retningslinjer og er dermed i vidt omfang sammenlignelig med data fra andre lande. Dataindsamlingen sker i overensstemmelse med EU-manualen Methodological manual on learning mobility in tertiary education, men der kan være mindre forskelle i definitionerne mellem landene., For universiteterne indberettes udvekslingsstuderende også til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør egne tal. Disse bygger dog på en lidt anden definition, bl.a. ved at tælle indskrevne studerende i perioden i stedet for afsluttede ophold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udvekslingsstuderende, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udvekslingsstuderende

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdstidsregnskab (ATR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2025 , Tidligere versioner, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2024, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2023, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2022, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2021, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2020, Arbejdstidsregnskab 2019, Arbejdstidsregnskab 2018, Arbejdstidsregnskab 2017, Arbejdstidsregnskab 2016, Formålet med Arbejdstidsregnskabet (ATR) er at belyse den præsterede arbejdstid i dansk registrerede virksomheder. Statistikken integrerer og aggregerer eksisterende statistikker, herunder Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL) og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2008., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis og årlig opgørelse af præsteret arbejdstid i timer, antal beskæftigede, antal job og lønsum i mio.kr. Statistikken fordeles efter branche, sektor, hvorvidt man er lønmodtager eller selvstændig, samt efter køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (strukturstatistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer til år, hvor der ikke er tilgængelige strukturstatistikker. Data summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data sæsonkorrigeres til nationalt brug., I den nye EU statistik i henhold til Rådets forordning (EF) nr.2019/2152 af 27. November 2019 angående European Business Statistics, handelsdagskorrigeres data før de laves til indeks, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baserer sig hovedsageligt på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som integrerer og harmoniserer en lang række datakilder i et statistiksystem, som kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er en totaltælling af befolkningen. I forbindelse med COVID-19 er usikkerhed forøget, da fx hjemsendelser, opsigelser og lønkompensation betyder, at det først på et senere tidspunkt kan identificeres klart hvem, der har været i arbejde og hvor mange timer, der er præsteret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Årsstatistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets afslutning. Kvartalsstatistikken offentliggøres 2 måneder og 15 dage efter referencekvartalets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdstidsregnskabet (ATR) leverer data til (EC) No 2019/2152 of 27 November 2019 0g til nationalregnskabet (SNA/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdstidsregnskab, . Du kan se mere på statistikkens , emneside, og på emnesiden om , Beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdstidsregnskab--atr-

Statistikdokumentation

Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 , , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

Pressemeddelelse

Ind- og udvandring i Danmark sker især fra og til vestlige lande

Publikationen Befolkningens udvikling 2018 udkommer i dag, og her man blandt andet læse, at to tredjedele af indvandringen til Danmark i 2018 skete fra vestlige lande, og at andelen var næsten det samme for udvandringen. Man kan også læse om antallet af fødsler og døde, befolkningens aldersfordeling samt vielser og skilsmisser., 23. oktober 2019 kl. 8:00 , , Når folk udvandrede fra Danmark i 2018, gjorde de det hovedsageligt til et andet vestligt land. Ser man på andelen af den samlede udvandring fra Danmark i 2018 skete 63 procent til et andet vestligt land. Også størstedelen af indvandringen til Danmark skete fra vestlige lande. 67 procent af den samlede indvandring i 2018 var fra vestlige lande. Opgørelsen stammer fra publikationen , Befolkningens udvikling 2018, , der udkommer i dag. Publikationen viser også, at USA både var det vestlige land, hvor flest indvandrede fra og udvandrede til i 2018., ”Ser man på top-10 lande for indvandring til og udvandring fra Danmark i 2018, støder man næsten kun på vestlige lande. USA er markant i forhold til både indvandring og udvandring, men lande som Tyskland, Storbritannien, Rumænien, og Sverige fylder også meget,” fortæller Lisbeth Harbo, der er forfatter af publikationen , Befolkningens udvikling 2018, . , ”De eneste to ikke-vestlige lande, der er at finde på top-10 over indvandring og udvandring, er Indien som afsenderland for indvandring til Danmark og Kina som modtagerland for udvandring fra Danmark,” tilføjer Lisbeth Harbo. , , Antallet af vielser stiger for femte år i træk , Befolkningens udvikling 2018, indeholder også data om for eksempel aldersudviklingen i den danske befolkning og danskernes middellevetid. Desuden kan man få et indblik i danskernes giftelyst, og modsat kan man blive klogere på, hvor mange der bliver skilt. Blandt andet viser publikationen, at antallet af vielser i Danmark steg for femte år i træk i 2018. I alt blev der indgået lige over 32.500 ægteskaber i Danmark i 2018, hvoraf en tredjedel var kirkelige vielser. Udviklingen i antallet af skilsmisser er mere svingende, men der var 231 færre skilsmisser i 2018 end i 2017., ”Stigningen i antallet af vielser afspejler, at der er kommet flere personer i den alder, hvor man oftest gifter sig. Vi kan også se, at selvom antallet af vielser er steget de seneste fem år, så er andelen af personer i Danmark, der aldrig har været gift steget fra 45 procent til 49 procent de seneste 30 år”, fortæller Lisbeth Harbo og fortsætter: ”Desuden er andelen af fraskilte steget fra 6 til 9 procent i samme periode.”, Her kan du finde publikationen , Befolkningens udvikling 2018, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-ind-og-udvandring-i-danmark-sker-isaer-fra-og-til-vestlige-lande

Pressemeddelelse

Moderigtige grøntsager vinder frem

Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 , , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard. , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

Bag tallene

Giftelystne danskere

Portugisere og danskere er de mest giftelystne i EU. Den generelle tendens er, at færre og færre bliver gift i EU, men det gælder ikke Danmark., 1. august 2001 kl. 0:00 , , Antallet af vielser pr. 1.000 indbyggere er aftagende i EU - faldende fra 6,2 pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 5,1 i 1999. Den nedadgående tendens er den samme i alle EU-lande - undtagen Danmark, hvor flere og flere bliver gift. Det viser Eurostat Yearbook 2001, som er udgivet af Eurostat - EU's statistiske kontor i Luxemburg. , De mest giftelystne europæere findes i Portugal og Danmark, hvor henholdsvis 6,8 og 6,7 pr. 1.000 indbyggere blev gift i 1999, men modsat Danmark er der i Portugal tale om et fald. Sverige er det land, hvor færrest bliver gift pr. 1.000 indbyggere (4,0). , Men Danmark er også med helt i front, når det handler om skilsmisser. I 1999 blev 2,5 pr. 1.000 indbyggere skilt i Danmark - her blev vi kun overgået af Storbritannien (2,7), Finland (2,7) og Belgien(2,6). Det europæiske gennemsnit steg fra 1,7 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 1,8 i 1998. I bunden ligger Grækenland, Spanien og Italien, hvor der er mindre end en skilsmisse pr. 1.000 indbyggere. , Hvert fjerde barn født uden for ægteskab, Antallet af børn født uden for ægteskab steg markant i EU op gennem 1990'erne. Mere end hvert fjerde barn blev født uden for ægteskab i 1998, hvor det i 1989 var mindre end hvert femte barn. Og trods de mange ægteskaber er Danmark også her med helt fremme i feltet. I Danmark blev 45 pct. født uden for ægteskab i 1999. Her bliver vi kun overgået af Sverige, hvor 55 pct. af børnene er født uden for ægteskab - til gengæld har Sverige altså også det laveste antal vielser i EU pr. 1.000 indbyggere. I Italien er der både få vielser og få børn født uden for ægteskab. , Største antal vielser i 31 år, De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der var næsten 39.000 vielser i 2000. Det er det største antal siden 1969. Flest blev gift som 29-årig. Den gennemsnitlige vielsesalder for førstegangsviede var for mænd 33 år og kvinder 30 år. , Men også antallet af skilsmisser steg i 2000, hvor der var næsten 14.400 skilsmisser - det højeste antal siden 1989. Det var mest almindeligt at blive skilt som 34-årig. I gennemsnit blev mænd skilt som 42-årige og kvinder som 39-årige.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Giftelystne

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 , , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

Sverige har færrest - Finland har flest efterkommere, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Danmark ligger næsthøjest

En analyse fra Danmarks Statistik sammenligner indvandrere og efterkommeres beskæftigelse, uddannelse og opholdstid m.m. på tværs af de nordiske lande., 26. marts 2019 kl. 8:00 , , Blandt Danmarks 20-29-årige efterkommere er 24 pct. hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er en større andel end i Sverige og Norge, hvor det drejer sig om hhv. 18 og 19 pct. af de 20-29-årige efterkommere. I Finland er det 29 pct., der ikke er under uddannelse og står uden job., Det viser analysen ”, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også, at:, Mange nordiske indvandrere læser på videregående uddannelser i Danmark, Kigger man isoleret på indvandrere mellem 20-24 år, der har opholdt sig i Danmark i minimum to år, så er relativt mange i gang med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet med resten af Norden. 34 pct. af indvandrerne i Danmark læser på en videregående uddannelse mod 18 pct. i Sverige og 24 pct. i Norge., Dette tal dækker over, at især indvandrere fra nordiske lande og EU28/EØS uddanner sig i Danmark. Hele 49 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra andre nordiske lande og 42 pct. fra EU/EØS-lande er i gang med en videregående uddannelse i Danmark, hvilket er markant højere andele end i de øvrige nordiske lande., Der er flest indvandrere og efterkommere i Sverige, I Sverige er 22 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere pr. 1. januar 2017. Det er den højeste andel i Norden. Norge har med 17 pct. indvandrere og efterkommere den næsthøjeste andel blandt de nordiske lande. I Danmark er 13 pct. af befolkningen enten indvandrere eller efterkommere., Der er blandt de nordiske lande forskelle på, hvilke lande indvandrerne og efterkommerne har oprindelse i. Fx har de to største indvandrer- og efterkommergrupper i Danmark baggrund i Tyrkiet og Polen. Sverige har flest indvandrere og efterkommere med baggrund i Finland og Irak, mens Norge har flest fra Polen og Litauen., Fakta: indvandrere og efterkommere, Danmarks Statistik benytter sig i denne analyse af en anderledes definition af indvandrere og efterkommere end den traditionelle herkomstdefinition, som er beskrevet i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, . Det skyldes, at det har været nødvendigt at anvende definitioner, som er sammenlignelige på tværs af alle de nordiske lande., Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og som har to forældre, der også er født i udlandet., Efterkommere defineres som personer, der er født i rapporteringslandet (dvs. Danmark, Sverige, Norge, Finland eller Island), og som har to forældre, der er født i udlandet., Resten af befolkningen dækker personer, der uanset fødested, har minimum en forælder, der er født i rapporteringslandet., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 3917 3677.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-26-sverige-har-faerrest-finland-har-flest-efterkommere-som-ikke-er-i-uddannelse-eller-arb

Pressemeddelelse

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode. , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). , , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.” , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”, , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler. , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation