Søgeresultat

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 ,  , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. ,  , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Statistikdokumentation: Forbrugerkredit

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , jsd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerkredit 2023 , Tidligere versioner, Forbrugerkredit 2022, Forbrugerkredit 2021, Forbrugerkredit 2020, Forbrugerkredit 2019, Forbrugerkredit 2018, Forbrugerkredit 2017, Forbrugerkredit 2016, Forbrugerkredit 2015, Statistikken Forbrugerkredit belyser størrelsen og udviklingen i forbrugerkredit og købekortydelser. Statistikken kan med sin korte produktionstid på 35 dage efter kvartalets udløb, tjene som konjunkturindikator for kreditformidlingen i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1999 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af forbrugerkredit, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber i og uden for banksektoren, opgjort i mio. kr. Forbrugerkreditten for banksektoren fordeles efter saldo på købekort og kontokort, herunder benzinselskaber, samt efter blankolån og kredit mod sikkerhed., Udlånstyperne Købekort og Kredit mod sikkerhed slås sammen til Andre udlån. Det sker som følge af en stramning af diskretioneringen, og træder i kraft fra 1. kvartal 2019., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles direkte fra udbydere af forbrugerkredit for virksomheder uden for banksektoren, mens data for banksektoren indhentes fra Danmarks Nationalbank. Forbrugerkredit uden for banksektoren, som er indsamlet digitalt via virk.dk, aggregeres inden for hver udlånstype før offentliggørelsen. Forbrugerkredit inden for banksektoren korrigeres for dobbelttælling. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken yder et bidrag til den løbende belysning af kreditformidlingen i Danmark og kan, med sin korte produktionstid, tjene som konjunkturindikator. Den henvender sig til den brede offentlighed herunder erhvervsliv, politikere og uddannelsessektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan være usikkerhed forbundet med dækningsfejl, hvis nye aktører ikke når at blive opdaget og indsamlet inden offentliggørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 35 dage efter referencekvartalets udløb og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er statistik tilbage til 1999 om forbrugerkredit. Grundet populationsændringer kan der være fald i niveauet, som primært skyldes enheder der skifter branche eller virksomhedsform. Opgørelsen af forbrugerkredit ydet af banksektoren er sammenlignelig med Danmarks Nationalbanks opgørelser under emnet Pengeinstitutter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forbrugerkredit, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit

Statistikdokumentation

Serviceydelser for serviceerhverv

Hvor stor er omsætningen af reklamer til internettet? Og hvad tjener it-branchen på sine ydelser? Her er statistikken om serviceydelser for serviceerhverv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceydelser-for-serviceerhverv

Emneside

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/uform

Unge bliver iværksættere som aldrig før

I 2020 toppede antallet af nye iværksættere, da 23.200 startede en ny virksomhed. Stigningen gælder ikke mindst de 18-29-årige, hvor 4.900 valgte iværksættervejen i 2020, en stigning i den aldersgruppe på 62 pct. i forhold til 2010. Det viser årets temaartikel i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, som udkommer i dag., 17. august 2022 kl. 8:00 ,  , For unge kan det måske virke udfordrende at blive iværksætter. Manglende erhvervserfaring og vanskelig adgang til startkapital kan bremse potentielle iværksættere, men alligevel er både antallet og andelen af 18-29-årige iværksættere steget fra 2010 til 2020. I 2010 udgjorde unge 16 pct. af iværksætterne, mens andelen steg til 21 pct. i 2020. I alt var 4.900 unge mellem 18-29 år iværksættere i 2020., ”Unge iværksættere har oftere en erhvervsfaglig uddannelse end befolkningen i gennemsnit. Derudover starter de unge ofte deres virksomhed op alene,” siger Line Merling Arendt, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. eller næsten 3.300 af de unge iværksættere startede i 2020 en virksomhed alene., Flest mænd blandt unge iværksættere, Tre ud af fire unge iværksættere er mænd, og der er stor forskel på, hvilke brancher kvindelige og mandlige iværksættere starter virksomhed indenfor., ”Unge mænd startede flest tømrer- og bygningssnedkervirksomheder i perioden, mens flest virksomheder startet af unge kvinder var inden for skønheds- og hudpleje,” siger Line Merling Arendt., I 2020 startede de unge mandlige iværksættere 302 tømrer- og bygningsvirksomheder og de unge kvindelige iværksættere 116 skønheds- og hudplejesaloner. Ældre iværksættere starter i højere grad virksomhed inden for rådgivning og udlejning af erhvervsejendomme., Læs mere om, hvem de unge iværksættere er i temaet i publikationen Statistik Tiårsoversigt 2022, der kan , downloades gratis eller købes i trykt udgave, til 245 kr. , Har du spørgsmål om unges iværksætteri, er du velkommen til at kontakte Line Merling Arendt på tlf. 39 17 33 19 eller , lit@dst.dk, ., Iværksætteri er blot et af emnerne i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, der ser på ti års udvikling på tværs af samfundet. Den viser fx også, at:, I 2012 havde hver anden (49 pct.) familie en stationær pc i hjemmet. I 2022 gælder det kun hver tredje (34 pct.). Andelen med tablet eller mini-computer er til gengæld næsten tredoblet til 56 pct. , Fra 2011-2021 er produktionen af smør mere end fordoblet til 82 mio. kg., og osteproduktionen er steget med 65 pct. til 455 mio. kg. Oksekød producerer vi til gengæld 8 pct. mindre af, nemlig 134 mio. kg., Færre piger vælger en erhvervsuddannelse. Tre måneder efter at have afsluttet grundskolen var 10,4 pct. af pigerne i gang med en erhvervsuddannelse i 2021, mens det gjaldt 14,2 pct. i 2012 , For yderligere information om Statistik Tiårsoversigt 2022 kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-08-17-statistisk-tiaarsoversigt-2022

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra

Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme., 26. november 2015 kl. 9:00 ,  , Forskellen på andelen af hjemmeboende er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder. Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene., Det viser bogen , Indvandrere i Danmark 2015, , som udkommer i dag med et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Det viser blandt andet, at når to indvandrere eller efterkommere danner par, er der meget ofte tale om to personer fra samme oprindelsesland. , Bogen belyser også betydningen af uddannelse for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og graden af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Nogle af hovedpointerne er blandt andet: , Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab.  62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse., Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden., Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. , I 2014 var kriminaliteten 48 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 140 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end for hele den samlede mandlige befolkning., En række af bogens oplysninger kan også ses illustreret med infografikker., I forlængelse af bogen inviterer Danmarks Statistik til paneldebat om integration af indvandrere på arbejdsmarkedet med deltagelse af blandt andet repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KORA og KL. Du kan tilmelde dig og læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2015" gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information eller spørgsmål bedes du kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-26-ikke-vestlige-efterkommere-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Kapitelstakster

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter landets grovvarehandlere priserne på byg og hvede fra den seneste høst. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i kapitelstaksterne, det vil sige købspriserne i basispriser for byg og hvede. Statistikken bruges blandt andet af landmænd til at fastsætte forpagtningsprisen på landbrugsjord i Danmark. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Frist for indberetning er , 9. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark for de perioder, kornsorter og regioner, som undersøgelsen vedrører, som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster - (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, OBS: Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning her: , Statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster (Excel)., Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, og , Bekendtgørelse af lov om kapitelstakster, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik. , Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 17 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er baseret på en totaltælling blandt alle landets grovvarehandlere., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Kornpriserne faldt for andet år i træk, 13. februar 2025 , For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se Kornpriserne faldt i 2023 (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39)., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Kapitelstakster., Statistikdokumentation: Kapitelstakster.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/kapitelstakster

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2024 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation